Æslet blev til en bjergged

Oplevelsen af det perfekte æselpar om søndagen fik mig til beslutte at jeg om mandagen ville ud på en endnu længere æseltur. 5 kilometer fra hjertet af Petra lå Mt. Haruon, som var det højeste punkt i hele Petra. Fordi det var det højeste punkt og det var der solens stråler ramte som det første når dagen kom var Moses bror Aron begravet, og der var bygget et monument over graven. Indrømmet, så var det ikke så meget monumentet jeg gik efter men mere udsigten. Og selvom det var gået op for mig at Petre ikke bare var en revne i ørkenen, så havde jeg alligevel et håb om at jeg ville kunne se noget i den retning fra toppen. Under alle omstændigheder ville det være så højt at mine førankomst-forestillinger enten ville kunne be- eller afkræftes.
Hvis man kigger på det første billede og forstørrer det kan man på toppen se el lille hvid plet. Det er graven, som jeg skulle op til. Da der både var meget langt og det gik meget opad og min æselsucces fra dagen før, så besluttede jeg at jeg ville hyre en ”taxi” som beduinerne kaldte æslerne, til turen. Jeg ville egentlig helst på det samme æsel som dagen før for det var bare helt ideelt, men da jeg ikke kunne vide om jeg kunne finde det, havde jeg forespurgt nogle forskellige dagen før om prisen. Jeg fandt ud af at jeg kunne få det til 25 JD for en returbillet, med en times pause på toppen.
Da der på den dag hvor jeg skulle derop havde været mange turister i området var prisen steget og flere af dem der tilbød sig ville have 50 eller minimum 40 efter lidt prutten. Jeg fandt dog en af dem fra dagen før og fik turen for 25 JD.

Dels var æslet mindre og føreren havde slet ikke samme forbindelse med dyret som føreren dagen før havde. Det æsel jeg red på blev pisket og pisket og råbt så det ikke var så behageligt. Det var selvfølgelig hårdt for æslet, dels fordi jeg vejer en del og dels fordi det var en lang tur og så var det et lille æsel. Og når æslet kunne se at den skulle forbi et vanskeligt sted tog den det mere med ro, for at finde det rette fodfæste, men med det resultat at den fik et ordentligt pisk. Hver gang den fik et pisk var det som om at bagenden ville overhale forenden af dyret, så den havde det hårdt. Det endte også med at bagbenene gled væk under den, med det resultat at jeg røg af æslet og fik et par hudafskrabninger til samlingen.
En overgang prøvede jeg førerens æsel med det resultat at den gik ind i en bjergvæg så huden på hele mit ene skinneben blev revet af. Men ellers gik det godt.

Jeg havde nu mere ondt af æslet, hvis bagdel også var helt blodig på grund af alle de pisk den havde fået. Men jeg nåede toppen som det kan ses på billedet og der var en rigtig god udsigt og jeg fik endelig afkræftet mine forestillinger om hvordan Petra så ud.