Thursday, May 04, 2006

Hovedet af Johannes Døberen


Torsdag havde jeg besluttet at nu ville jeg helt igennem basaren og ud på den anden side til Moskeen, og min taktik var klar. Når de spurgte om jeg ikke lige havde tid til at se noget i deres forretning, ville jeg sige at det havde jeg ikke for jeg havde en aftale med en henne ved moskeen, og min taktik virkede. Jeg slap igennem basaren men der var et par andre småproblemer. Man skal krydse en stor vej og de har fået lavet en tunnel under og de har oven i købet fået installeret et par rullende trapper, og sådan nogen giver trafikpropper i Damaskus. Og se de gamle tildækkede koner forsøge at bestige det første trin, var som at se Crocodille Dundee, første gang han så en rullende trappe, bare 10 gange værre. De turde slet ikke, og når deres mænd så fik dem skubbet, var der flere der væltede, mistede deres sko og lå med hovedet nedad mens rulletrappen kørte opad. Da der nærmest var folkevandring hen mod moskeen, blev der skabt en gigantisk menneskeprop indtil en eller anden fik stoppet de rullende trapper, som ellers skulle gøre det hurtigere at komme op.

Når de selv omtaler deres moskeer, er det som noget helt fantastisk flot, men jeg tror nu mere at det er fordi at de betragter det som meget helligt at lige gyldigt hvordan det ser ud, så ser det fantastisk ud. Moskeen i Damaskus er den næst helligste i Islam, og det skyldes at hovedet af Johannes Døberen ligger i en sarkofag derinde. Jeg gad nok vide hvad de har gjort af resten af kroppen, for sarkofagen er så stor at den sagtens kunne have været der. Måske har hundene spist den inden de fik den puttet derind. Nå men det er kun gætværk.

Men at se specielt alle de gamle koner, som nu efter at de havde passeret deres livs forhindring endelig var kommet frem til sarkofagen, var noget af en oplevelse. De græd, ikke fordi de var faldet på trappen, men af gælde og ærefrygt over at være på dette hellige sted. Deres hænder rørte så meget som muligt af det hellige hvorefter hænderne førtes ind på kroppen og hovedet af dem selv. Det er bare ikke til at beskrive, så jeg skød en lille vidio.

0 Comments:

Post a Comment

<< Home