Præcis 1 ½ time forsinket

Jeg havde håbet på at jeg fik lov til at sidde foran, for at tage hensyn til min ryg, men sådan gik det ikke. Bus/taxa koordinatoren sagde at jeg skulle sidde bagved og der var også god plads der, til at begynde med. Der var mig og to andre der skulle af sted og af en eller anden grund blev vi bare holdende. Da klokken var ti minutter i 11 begyndte jeg at rykke for at komme af sted og fik at vide at vi skulle af sted om 5 minutter. Klokken 11 skulle vi så af sted og chaufføren spurgte om jeg ikke ville sidde foran i stedet for, og det ville jeg gerne. Straks da jeg havde sat mig der kom der en passager mere og han var godt utilfreds med at han skulle sidde bagved, men sådan blev det – til at begynde med.

Vi kørte men ikke ud af byen, men rundt i byen. Den sidst ankomne skulle lige rundt og handle i nogle forskellige butikker, have fat i nogle mennesker han kendte for at få nogle penge og en hel masse forskellige ting og det endte også med at han kom til at sidde foran. Det gjorde nu ikke så maget for jeg sad faktisk bedre bagved, for der var ingen nakkepude der gik ind mellem mine skuldreblade. Klokken 12.00 kom vi så af sted. Jeg var ved at blive lidt mopset men besluttede at jeg i stedet for ville tage det som en oplevelse.

Chaufføren kørte som død og helvede, ud og ind mellem andre biler med hornet i bund det meste af tiden, men fremad kom vi. Jeg var lidt spændt på hvordan det ville gå ved grænsen denne gang, for jeg havde ikke visa på forhånd til Libanon. Lige inden grænsen sagde chaufføren at han skulle have 10 dollars, men da mine dollars lå omme i bagagerummet spurgte jeg ham om Euro kunne bruges i stedet for. Jeg troede at det var prisen for Visa og jeg ville få penge tilbage for Euro er mere værd end dollars, men det var ikke for visa. Det var hans betaling for turen, og da det var helt umuligt at forklare ham det, da han kun kunne arabisk kom jeg til at betale 75 kroner for turen i stedet for 60 kroner, men pyt. Men først skulle jeg have udgangsstempler fra Syrien og det var ikke det store problem og så kom grænsen til Libanon. Der var et lille kontor og efter en havde studeret mit pas lidt for uønskede stempler blev jeg henvist til immigrationskontoret, som blev besat i anledning af at jeg kom. Og her var der en der kunne engelsk og han var oven i købet meget flink. Han spurgte lidt om hvad jeg ville i Libanon og hvor jeg ville hen og sagde så at han ville give mig et turistvisa til 1 måned. Selvom der var lister med hvad visa kostede, skulle jeg ikke engang betale – det var gratis.

Da vi nærmede os Beirut, begyndte chaufføren at snakke om at jeg måtte tage en taxa til mit hotel. Jeg gjorde som om at jeg ikke forstod det, for jeg synes godt at han kunne køre mig til hotellet når han nu havde fået de ekstra penge, men det forstod han ikke. Jeg blev sat af ved busstationen og der blev fanget en lokal taxa til mig. Da jeg sagde hvilket hotel jeg ville bo på, sagde at han havde et der var meget bedre, underforstået at han havde et hvor han ville få provision. Han sagde at det var billigere og det kun kostede 50 dollars pr. nat. Det ville jeg under ingen omstændigheder give, jeg ville kun give 20 sagde jeg. Han prøvede flere gange på den ene eller anden måde, men lige lidt hjalp det, jeg havde besluttet mig og jeg endte op ved Hotel Regis som jeg havde fundet i Lonely Planet. Der stod at enkeltværelser kostede 25 dollars, men jeg kunne få det for 20 dollars men så var der ingen varmeapparat – men det skulle jeg nu heller ikke bruge.

Hotellet ligger lige ved siden af hvor Libanons præsident Hairi blev myrdet ved en gigantisk bombe for 16 måneder siden. Der er stadigvæk et stort hul i den bygning hvor det skete og det er afspærret med soldatervagt. Mordet blev starten på en lille revolution i Libanon hvor det endte med at det Syriske militær, som ellers havde et jernhård greb om landet, blev nødt til at forlade landet. Så Hairis død blev starten på noget lykkeligt for libaneserne. Det er egentlig lidt sjovt at tænke på at mange gange skal der en død til ændre store ting i verden. Der var en der hed Jesus, hvis død ændrede verden, Gandhis død blev til Indiens selvstændighed, Martin Luther Kings død blev en befrielse for mange negre i USA osv. Det er ikke fordi at Hairi passer godt i dette selskab, men det var lige dem jeg kunne komme i tanke om. Hairi var egentlig ikke så afholdt dengang han regerede, men nu er han den helt store helt med billeder af ham over hele landet.