Jeg var på vulkaner



På vej tilbage til Hama var vi forbi nogle rigtige beduiner, som var i gang med at lave gedeost med hænderne. Deres telte er vævet stof, men tråden er så tyk at jeg næsten vil kalde det for tynd snor. Der er meget holdbart og kan sagtens holde vandet ude. De flytter rundt efter hvor der er græs til deres får og geder.
Børnene bruger ikke rigtig det der med at komme i skole, så de fleste kan hverken læse eller skrive – og hvad skal de også bruge det til når de bare går rundt med deres dyr.
Vi kom også forbi en gammel borg fra 1000 år før kristi, som var bygget på toppen af en gammel vulkan. Den var desværre blevet ødelagt af et gigantisk jordskælv i år 1157. Men ikke alt ar ødelagt. Jeg kravlede op til toppen og her var der banket et hul ind til den gamle top af vulkanen. Herinde kunne man se tophullet som var ca. 1 meter i diameter, hvor de sidste rester af ild, gas og småsten var kommet ud. Nedenunder var der et stort rundt pyramidelignende formet rum, hvor man kunne se at klippesiderne var smeltet af den intense varme der havde været. Det var ret specielt at gå rundt inde i toppen af en gammel vulkan.
Under turen kom vi forbi adskillige borge og klostre og lige nu har jeg fået nok af alle disse gamle bygninger. Jeg orker ikke flere. Nu skal der ske noget andet. Jeg har derfor lige besluttet at jeg i morgen tager en bus til Beirut i Libanon, for i Libanon er der en masse frodigt og flot natur. Det har jeg brug for nu.
Jeg er for øvrigt lidt spændt på om der er lige så mange rødhårede i Libanon som her i Syrien. Der er faktisk rigtig mange af dem her. Gad vide hvor de gener kommer fra?
Der er også en del af kvinderne som er helt tilsløret, og her mener jeg helt tilsløret. De har ikke engang den lille sprække til øjnene, som andre helt tilslørede har. Nogle kan godt kigge ud gennem stoffet og derved sikre at de ikke går ind i nogen, men det er helt umuligt at kigge ind. Men der er også nogen af dem som nærmest bliver ført rundt, eller også er det bare fordi at manden er bange for at de skal stikke af. Hvem ved?
Mon ikke der skulle komme en hurtig internet forbindelse i Libanon, så jeg igen kan begynde at sætte billeder på.
Billede 1955, 1964 og 1968
0 Comments:
Post a Comment
<< Home