Aleppo

Et eller andet sted i Aleppo på en gade stoppede bussen og hertil og ikke længere kørte den. Det var ikke nogen busstation, men hvor søren var jeg henne. Det med at skrive gadenavne er ikke noget der er særligt brugt og hvis de endelig gør der er det på arabisk og det kort jeg havde fra lonely Planet var på engelsk. Jeg forsøgte at spørge nogle om hvor jeg var, så jeg kunne finde hen til det hotel jeg havde udtænkt mig. Det lå ikke langt fra den gamle bydel, som er det mest interessante i Aleppo. Efter flere forgæves forsøg kom der endelig en der kunne engelsk, og jeg kunne komme med over på hans kontor, så ville han hjælpe og det var fint med mig. Jeg ved godt at han får provision osv. Men han kunne engelsk og det var hvad jeg havde brug for. Japaneren var der stadigvæk og han ville ikke med, han var igen bange for at blive snydt. Den engelsktalende mand foreslog selvfølgelig et andet hotel end det jeg havde tæk t mig, men som han sagde det var billigere. Jeg kunne få det for 200 syriske pund pr. nat og det andet sted skulle jeg give 350 syriske pund. Men så var der heller ikke toilet og bad på værelset og det ville jeg have nu. Efter 10 minutter kom der to unge fyre som skulle føre mig til hotellet. Jeg troede at det var i bil men det var pr. ben og jeg måtte slæbe min bagage selv. Der var heldigvis ikke så langt så det gik. Værelset jeg fik forevist var 2,5 m bred, 3,5 m lang og 4,5 meter højt. Der kunne lige stå to senge derinde og i det ene hjørne var der muret et lille toilet med noget som skulle være en bruser. Det lignede godt nok, men der kom ikke meget vand ud. Ejeren af hotellet sagde at han ville give mig en god pris. 300 syriske pund pr. nat. Jeg måtte fortælle ham at jeg havde fået at vide at det var 200. Ja det var for et enkeltværelse svarede han og dem havde han ikke flere af. Jeg sagde at jeg ikke havde brug for 2 senge, så vi blev enige om 500 syriske pund for 2 nætter. 500 syriske pund svarer til 60 kroner, for 2 nætter, det må vist være i orden, selvom det var møgbeskidt. Propellen i loftet hvirvlede støvet op og det generede mine luftveje lidt. Jeg har fået en mindre forkølelse, men det er hav man må forvente nr temperaturen svinger fra meget varmt om dagen til hundekoldt om natten og når luftkanalerne i busserne hvirvler bakterier rundt for alle i bussen.

Jeg har mødt flere sige at Aleppo simpelthen er en dejlig by. Det er en møgbeskidt by hvor næsten halvdelen af kvinderne går tilsløret og hvor 10 til 15 procent af mændene går i noget som jeg vil kalde lang-skjorte-helt-ned-til-fødderne. Midt i byen ligger en gammel ruinborg på en kæmpehøj, med udsigt ned over den støjende by. Mens jeg var oppe på borgen var et af tidspunkterne hvor imamerne kommer med deres klagesang. Og heroppe kunne man høre dem alle sammen i en skøn blanding. Det lød nærmest som om 1500 mennesker alle sammen havde ondt i maven og lå og klagede sig.
Jeg kommer til at tænke på en lille sjov historie. Rigtige muslimer siger noget i retning af Saleem Allah, når de hører de første toner fra imamen. Hende den danske muslim som havde kørt med mig i Tyrkiet havde engang mens hun var i Syrien sagt det da hun hørte de første strofer. Det viste sig bare at det ikke var en imam men en ko der stod i nærheden og brølede. Det havde vakt lidt morskab, men det er nu heller ikke til at høre forskel.

Jeg var også inde den største moske i byen og her skulle hovedet af Johannes Døberens far Zakarias, være begravet i en stor sarkofag. Hvad de har gjort med resten af kroppen og hvorfor de bruger en så stor sarkofag til et lille hoved ved jeg ikke, men et er sikkert det er indrammet i masser af guld og der kommer mange bedende hen for at se den.

Og så er der en basar i byen som er en kæmpemæssig labyrint hvor alt kan købes. Jeg tror at det er derfor at mange er helt vilde med Aleppo. Men for det første har jeg ikke plads til en hel masse i min rygsæk og for det andet hvad skulle jeg med et tæppe, som jeg ikke engang synes er pæn. Men de er alle ivrige efter at invitere en indenfor. Jeg tror godt at jeg kunne finde på at købe en
lang-skjorte-helt-ned-til-fødderne. Det vil være en souvenir som passer til mig og det vil nok også være en behagelig påklædning i de varme muslimske lande, hvor korte bukser ikke er velanskrevne.
Billede 1898 og 1899