Et Paradıs mere

Da jeg kom til Kyrenie vidste jeg ikke rıgtıg hvor jeg skulle sove. Der var heller ikke rigtig nogen kontakter fra HC, saa jeg maatte bare se hvad jeg kunne finde. Jeg havde ikke laengere mine rejseböger, for i overbevisning om at dem skulle jeg ikke bruge mere, havde jeg givet dem til Viper i Nicosia, saa nu maatte jeg bare bruge fornemmeren. Jeg vılle dog gerne hen til en internetcafe först for at se om der var kommet et svar fra et HC medlem i Cappadonien som jeg havde anmodet om husly.
Jeg saa et skilt med internetcafe, og taenkte hvor heldig kan man vaere. Men de havde lukket, men derimod saa jeg et skilt med pension Bingol. Det navn kunne jeg huske og fandt der husly for natten.

Efter lige at have sunderet byen og fundet en internetcafe, som dog viste sig at vaere verdens langsomeste skulle jeg have noget at spise. Der var en lille cafe ved pensionen og den valgte jeg. Nede ved havnen som jeg havde passeret laa der godt nok rigtig mange restauranter, med hvide duge, paene paaklaedte tjenere og udsıgt over havnen, men den lille cafe passede mig bedre – troede jeg.

Der sad en lidt aeldre engelsk herre og da jeg begyndte at snakke med ham, troede han at jeg var bösse som ham selv. Det fik jeg dog hurtıgt gjort klar for ham at jeg ikke var. Men bortset fra det og at han var lidt beruset, saa var han da flink nok. Det varede heller ikke laenge inden at der kom en ung tyrkisk fyr og begyndte at sidde og blinke til den aeldre herre. Ikke fordi jeg har noget imod det, men saa fik jeg altsaa lyst til at gaa en tur i byen i stedet for.

Og saa lidt sprogspadseri. Kyrenie heller paa tyrkisk Girne, men udtales gay-ne. Gay er det engelske ord for bösse og naar man paa tyrkisk stiller et spörgsmaal, gör man det ved at tilföje ne i enden. Saa lidt firkantet betyder byens navn oversat: ’Er du bösse’. Mon der er en sammenhaeng eller det bare er en tilfaeldıghed?

Lørdag morgen jeg med færgen tilbage til Tyrkiet og efter planen skulle det vare 2 ½ time, men efter saedvanlig tyrkisk standard tog det 3 ½ time. Da jeg kom i land og skulle igennem paskontrollen var det den samme politimand som da jeg skulle afsted, havde stillet en hel masse spörgsmaal og stirret meget stift og ondt, men denne gang smilede han lidt. Hvis man havde lidt god vilje, og det havde jeg.

Jeg tog en Taxi til Silifke og blev da jeg steg ud ag taxien paa busstationen naermest overfaldet af busbilletsælgere. Nogle var ved at slaebe afsted med min bagage til deres kontor, men saa sagda jeg bare NO, rimeligt bestemt, og det virkede naermest som om de blev lidt bange for mig, men jeg fik det som jeg ville have det.

Mens jeg ventede paa at bussen skulle afgaa opstod der pludselig slagsmål lige bag ved mig. Det var voksne maend, som ellers saa venlige og nydelige ud, som pludselig for i hovedet paa hinanden. Naar der var nogen der hjalp den ene, kom der andre til og hjalp den anden. De fandt koste, köller og jernrör og slog vildt omkring sig. Der var dog ogsaa nogle der forsögte at skille dem ad. Efter et lille stykke tid kom politiet og saa blev de ellers saa noble maend i jakkesaet kört vaek af politiet. Jeg havde lyst til at komme med nogle sjove bemaerkninger til dem der blev tilbage, men undlod da de stadıgvaek var rödglödende.

Det er for övrıgt lidt sjovt at köre i bus hernede. Der er altid en ekstra med, som sörger for betjeningen og som hele tiden holder öje med om der er flere der skal med. Nogle raaber konstant bestemmelsesstedet ud af vinduet. Jeg har taenkt lidt paa om de maaske faar provision, men jeg har ikke fundet ud af det endnu, for de kan normalt kun tyrkisk. Det sker ogsaa flere gange at bussen bliver stoppet af buskontrollörer. Men det er ikke passagererne de kontrollerer, de kontrollerer om chauffören har skrevet alle passagererne op paa en lille seddel.

Efter normalt tyrkisk standard naaede jeg frem 1 ½ time for sent til Gøreme. Der fandt jeg et hotel kaldet Paradis Pension og jeg fik plads i et vaerelse som var en hule udhugget i bjerget. Jeg bor ı den midterste top paa billedet.