Farmagusta

Jeg fandt checkpointet og var nu på sydsiden igen. Jeg kom forbi det sted hvor Viper boede og besluttede at kigge op for at se om der var mulighed for at sove der en nat mere. Jeg vidste godt at der var en anden besøgende, men hun havde tidligere sagt noget med at der var mulighed for at sove på en sofa, så jeg prøvede. Hvis ikke der var mulighed for det ville jeg bare køre lidt uden for byen og sove i bilen. Den kunne jeg godt vente med til dagen efter om morgenen at aflevere. Men hun havde plads på en sofa så jeg sov der, og så kunne jeg aflevere bilen om aftenen.

Da jeg kom hen for at aflevere den spurgte de om den var fuld af benzin, for ellers ville de tage de 30 pund som jeg havde betalt i depositum for benzin. Da den kun var halvtom om den kunne fyldes helt op for 15 pund, ville jeg hellere fylde den op selv og så få alle 30. Men så skulle jeg have fundet en benzintank, og en hvor der var åbent. Efter en del kørende fandt jeg en som godt nok havde lukket, men hvor jeg kunne bruge mit kreditkort.
Men så skulle jeg finde tilbage til Biludlejningsfirmaet. Jeg havde ikke taget kort med for biludlejningsfirmaet lå tæt ved hvor Viper boede og der kendte jeg vejen. Men nu var jeg et helt andet sted i byen og selvom jeg er rimelig god til at huske vejen og derved finde vej, stødte der et ekstra problem fordi næsten alle veje i Nicosia er ensrettede, så jeg for vild. Jeg forsøgte at bruge fornemmeren så godt som muligt, men måtte til sidst opgive. Netop da jeg havde opgivet var jeg et sted jeg kendte, tæt ved Viper, så det løste sig selv.

Jeg var lidt spændt på hvordan de ville reagere med det spolerede hjul, men da det var mørkt kunne de ikke se at det var reservehjulet der var på, og da de ikke spurgte om noget, sagde jeg ikke noget.

Den anden logerende som Viper havde var en tysker med en ret speciel passion. Han havde som mål at se fodboldkampe i så mange forskellige lande som muligt. Han var egentlig ikke interesseret i fodbold, men havde altså denne ide. Hvis ellers Nordcypern talte med som et land for sig villa han være oppe på 62 lande. Han fortalte også at fordi han boede, rejste og spiste så billigt som muligt var det muligt for ham at rejse og kun bruge 12,5 Euro om dagen. Det er under 100 kr. Der kan jeg ikke være med, men jeg kan også godt lige lidt luksus mens jeg rejser, leje bil, tage på ballonflyvninger med videre,
Tidligt næste morgen kørte Viper mig til grænseovergangen. Der var nu egentlig ikke så langt men da jeg har 35 kg bagage er det nu svært at afslå en lille lift. På den anden side af grænsen, som man nu åbenbart kan passere så tit som man vil, tog jeg en taxi til Otogaren. Jeg sagde til ham at jeg ville finde en bus til Dipkarpas, som var den by der lå tættest på ”paradis”. Jeg ved godt at jeg havde fået at vide dagen før at der ingen bus gik på grund af Bayram helligdagen, men bare fordi én tyrker siger det behøver det bestemt ikke at være rigtigt. Chancen for at han siger det for selv at lave en forretning er mindst lige så stor. Taxi chaufføren sagde dog også at der ikke gik bus fra Nicosia til Dipkarpas på grund af Bayram, så nu begyndte jeg at tro på det. Han ville derimod køre mig til an anden busstation hvor jeg kunne tage en bus til Farmagusta, for derfra gik der bus til Dipkarpas. Men nej jeg ville bare til den først planlagte busstation.
Da jeg kom der sagde flere folk præcis det samme, bortset fra at der gik bus derfra til Farmagusta. Den tog jeg fordi jeg havde besluttet at ville til ”paradis” hvis der gik nogen busser, og det gjorde der jo, og så måtte Tyrkiet vente.

Da jeg kom til Farmagusta blev jeg henvist til en kontor og her sagde jeg at jeg skulle til Dipkarpas. Der gik bus klokken 1 og klokken 4. Han ville lige se om han kunne finde chaufføren, så jeg skulle bare side og vente indtil da. Efte en halv time havde han fundet chaufføren og kunne fortælle at 1 bussen ikke gik denne dag, så jeg måtte vente til klokken 4. Min bagage blev opmagasineret i bussen og så havde jeg en hel dag i Farmagusta.

Hele bykernen lå inde i en gammel borgmur som var 5 kilometer lang. Den var ret imponerende og man kunne mange steder stige op på den. Der var en del kirkeruiner i byen. Ruiner er måske så meget sagt men de stod aflåsede og forfaldt lige så langsomt. Jeg tror at det er en rest af den konflikt der var mellem det muslimske nordcypern og det græske ortodokse sydcypern. Byen var faktisk rar at gå rundt i, måske fordi der ikke var ret mange turister. Og på den anden side virkede som om at butikkerne var helt med på den sidste mode. Hvis jeg havde rejst sammen med en eller flere kvinder (stor og mindre) kunne de sikkert sagtens få en uge eller to til at gå der.