Til Cypern
Mandag morgen kom jeg tidligt op, for jeg ville en tur op til borgklippen inden der kom andre turister og så jeg kunne nå det inden jeg skulle videre med bus til Tarsucu, hvor færgen sejlede til Cypern. Jeg havde lige prøvet lidt om aftenen hvor hård vejen var opad, og det ville godt kunne klares. Jeg troede dog at det ville tage for lang tid, så jeg tog en bus derop, som gik næsten uden for hotellet. Jeg kom derop før andre turister og også før borgen lukkede op. Den skulle lukke op klokken halv ni, men kontrollanterne kom først tyve minutter i ni, og inden de havde fået lukket de forskellige porte op var klokken blevet ni. På denne årstid er de vist ikke vant til at man kommer så tidligt. Der var ikke noget specielt at se i borgen og udsigten inde fra borgen er ikke bedre end uden for borgen. Så tag op til borgen hvis nogen kommer forbi, men bliv bare udenfor.
Jeg tog en taxi ud til busstationen (Otogar) og glemte lige at de hele tiden vil forsøge at snyde. Han havde selvfølgelig ikke sat taxameteret til og forlangte 10 lira efter ankomsten. Jeg diskuterede noget med ham fordi jeg kun havde betalt 5 lira den anden vej, med taxameter. Det endte med 8 lira. Jeg bryder mig ikke så meget om tyrkerne fordi de hele tiden forsøger at snyde en. Selvfølgelig ikke alle, men de fleste.
Det var meget tydeligt at mærke at bare 30 væk fra Alanya var der ikke noget mere der hed turister. Ingen hoteller og ingen i bussen der kunne engelsk. Hvis der var en enkelt person der havde lært et par enkelte ord, var det ”where are you from”, og når man så svarede ”Denmark”, sagde de ”Aarh”, nikkede, mens det var helt tydeligt i deres øjne at de ikke rigtig vidste hvor eller hvad det var. Jeg lod det være ved for jeg synes ikke der var nogen grund til at sige til dem ”Har du ikke engang hørt om disse Muhammedtegninger, de kom fra vores lille land”, så jeg lod dem nikke uforstående.
De fleste man støder på, både af lokale og andre rejsende kommer slet ikke til at tænke på disse tegninger når man siger man er fra Danmark. Jeg skal selv minde folk om det for at bringe emnet på banen. Og det har jeg dog også gjort et par gange, men det har bestemt ikke nyhedens interesse mere.
Jeg regnede med at jeg skulle overnatte i Tarsucu og først tage katamaranfærgen næste dag klokken 11.00. Men da jeg spurgte på billetkontoret gik der allerede en om aftenen klokken 24.00, som ville være fremme næste dag klokken 8.00. Den tog jeg for så kunne sove på båden og spare en hotelovernatning.
Da jeg skulle ombord på båden var der en væmmelig politimand, men nogle meget stikkende og stirrende øjne, som udspurgte mig om hvad jeg skulle på Cypern, hvor lang tid jeg ville blive der og sådan noget inden han lod mig slippe ombord.
Det blev en lang nat. Stolene var næsten umuligt at sidde i og her skulle jeg så sove om natten. Jeg sov da også men vågnede mindst 30 gange i løbet af natten, fordi så gjorde ryggen ondt, så sov det ene ben, så var der en der skubbede o.s.v. Jeg er glad for at jeg har lært at sove i små perioder og så alligevel føle mig frisk dagen efter.
Jeg tror i øvrigt at Nordcypern er noget af et paradis hvis man er bøsse. Både på båden og også mens jeg ventede på at skulle af sted med båden, blev jeg kontaktet eller antastet af nogle som havde denne interesse. Og når jeg kiggede rundt så det også ud til at der var mange mænd med løse håndled.
Jeg tog en taxi ud til busstationen (Otogar) og glemte lige at de hele tiden vil forsøge at snyde. Han havde selvfølgelig ikke sat taxameteret til og forlangte 10 lira efter ankomsten. Jeg diskuterede noget med ham fordi jeg kun havde betalt 5 lira den anden vej, med taxameter. Det endte med 8 lira. Jeg bryder mig ikke så meget om tyrkerne fordi de hele tiden forsøger at snyde en. Selvfølgelig ikke alle, men de fleste.
Det var meget tydeligt at mærke at bare 30 væk fra Alanya var der ikke noget mere der hed turister. Ingen hoteller og ingen i bussen der kunne engelsk. Hvis der var en enkelt person der havde lært et par enkelte ord, var det ”where are you from”, og når man så svarede ”Denmark”, sagde de ”Aarh”, nikkede, mens det var helt tydeligt i deres øjne at de ikke rigtig vidste hvor eller hvad det var. Jeg lod det være ved for jeg synes ikke der var nogen grund til at sige til dem ”Har du ikke engang hørt om disse Muhammedtegninger, de kom fra vores lille land”, så jeg lod dem nikke uforstående.
De fleste man støder på, både af lokale og andre rejsende kommer slet ikke til at tænke på disse tegninger når man siger man er fra Danmark. Jeg skal selv minde folk om det for at bringe emnet på banen. Og det har jeg dog også gjort et par gange, men det har bestemt ikke nyhedens interesse mere.
Jeg regnede med at jeg skulle overnatte i Tarsucu og først tage katamaranfærgen næste dag klokken 11.00. Men da jeg spurgte på billetkontoret gik der allerede en om aftenen klokken 24.00, som ville være fremme næste dag klokken 8.00. Den tog jeg for så kunne sove på båden og spare en hotelovernatning.
Da jeg skulle ombord på båden var der en væmmelig politimand, men nogle meget stikkende og stirrende øjne, som udspurgte mig om hvad jeg skulle på Cypern, hvor lang tid jeg ville blive der og sådan noget inden han lod mig slippe ombord.
Det blev en lang nat. Stolene var næsten umuligt at sidde i og her skulle jeg så sove om natten. Jeg sov da også men vågnede mindst 30 gange i løbet af natten, fordi så gjorde ryggen ondt, så sov det ene ben, så var der en der skubbede o.s.v. Jeg er glad for at jeg har lært at sove i små perioder og så alligevel føle mig frisk dagen efter.
Jeg tror i øvrigt at Nordcypern er noget af et paradis hvis man er bøsse. Både på båden og også mens jeg ventede på at skulle af sted med båden, blev jeg kontaktet eller antastet af nogle som havde denne interesse. Og når jeg kiggede rundt så det også ud til at der var mange mænd med løse håndled.
posted by Lars at 12:59 AM
0 Comments:
Post a Comment
<< Home