Blev banket op af militæret midt om natten.

Jeg fortsatte en 300 kilometer til næste attraktion Ephesus. Sjovt nok har de omtalt det som en af antikkens 7 vidundere. Den tæller dog ikke med i den officielle statistik, men når man har noget man er glad for bliver det tit gjort bedre end det i virkeligheden er. For et par tusinde år siden var det et bysamfund på omkring 250.000 indbyggere, eller på størrelse med Århus i dag.

Billede 1604

De ruiner som var der i dag gav et indtryk af at det havde været noget stort. Og så var der i øvrigt her Efeserne boede som Paulus skrev breve til. Men for at forstå det skal man være lidt bibelkyndig eller prøve at slå op i en bibel. Det var også her at man i år 431 holdt et kirkemøde hvor man besluttede at Jesus kun var guddommelig. Den store gruppe af kristne som mente at Jesus både var menneskelig og guddommelig blev bandlyst.

Jeg fortsatte videre og endte med at se solen gå ned over Cesme. En by som også skulle være turistet. Men jeg blev glædelig overrasket. Det var ikke som i Marmaris hvor jeg bor, hvor der er en masse store hoteller og hvor alle små shops og kabab steder bliver revet ned for at give plads til en masse luksus uden sjæl. I Cesme var der ingen store hoteller, alt var blevet holdt i gammel hyggelig stil, og så lå havnen lige midt i byen, hvor der også var plads til de mindre både. Hvis jeg skulle på charterferie til Tyrkiet ville jeg nok foretrække sådan et sted.

Efter at have fået noget at spise skulle jeg finde et sted at sove. Jeg kunne ikke umiddelbart finde nogle hoteller der var åbne, så jeg besluttede at jeg bare ville køre uden for byen og finde et sted at sove i bilen. Jeg fandt et ret øde sted og med musik i ørene fra min Ipod, gik der ikke så længe inden jeg sov.
Midt om natten blev jeg vækket ved at der stod nogen uden for bilen og slog og bankede på ruden. Jeg skulle lige komme til mig selv inden jeg fandt ud af hvad det var, og jeg skulle lige se hvem det var, der var derude inden jeg lukkede op. Da jeg så noget der lignede uniformer lukkede jeg op, og så hørte jeg en hel masse tyrkiske ord på meget kort tid og han pegede på mit kamera som lå i vinduet. Shit – tænkte jeg mon jeg ved en fejl havde forvildet mig ind på et militært område, og nu troede han måske at jeg havde taget billeder af det. Det er strengt forbudt hernede. Han ville se mit pas og han bladrede længe i det for at finde det stempel man får når man kommer ind i landet. Da jeg har mange sider med stempler i mit pas tog det en god tid, samtidig med at han blev ved med at sige en masse på tyrkisk jeg ikke forstod. Jeg spurgte om han kunne engelsk, tysk, fransk, eller russisk, men det kunne han ikke. Omvendt spurgte han mig om jeg kunne tyrkisk, men det kunne jeg ikke. Jeg prøvede dog at de 10 – 15 sætninger jeg havde lært mig, og jeg ved godt det måske ikke var så smart at spørge denne militærmand om ”hvad koster det” og så straks derefter sige ”det er alt for dyrt”. Det er gode gloser i en basar, men her sagde jeg det altså til en politimand. Men han kom dog til at smile lidt og så vidste jeg at det ikke var helt galt. Måske skulle jeg bare overnatte kachotten i en militærlejr om natten.
Han ringede op til hans base, fandt en der kunne engelsk og gav mig så hans telefon. Jeg fik at vide at de gerne ville have mig til at køre ind i centrum af byen og sove videre i stedet for at ligge derude. For derude kunne jeg blive overfaldet og plyndret så det var for at beskytte mig at de havde vækket mig. De var nu meget flinke, da jeg først fandt ud af hvad det drejede sig om.
Jeg fandt en parkeringsplads ved havnen inde i byen og sov så videre indtil ---.
Jeg blev endnu engang vækket at nogen udenfor bilen som råbte højt og meget klagende. Klokken var 5 om morgenen og lige bagved bilen var en moske med nogle store højtaler. Det var Imammens første klagesang. Det lyder i hvert fald som en klagesang.