Pammukele

Fredag den 24 marts tog jeg af sted i lejet bil til Istanbul og jeg ville se nogle ting undervejs. Først kom jeg til Verdens 8. vidunder ifølge tyrkerne selv. Jeg tror at det er 15 gang jeg nu har set verdens ottende vidunder på mine rejser alle mulige forskellige steder i verden. Dette ottende vidunder hed Pamukkele.
Det er som det kan ses på billedet hvidt. Det er mineraler der bliver udvasket af bjergene og derefter aflejrer sig hvor det kommer ud. Der har været naturlige fordybninger som har skabt vandhuller som folk i mange århundrede har badet i. På grund af det store mineralindhold virkede det også helbredende. Da turisterne begyndte at strømme til, begyndte det at blive misfarvet på grund af alt det sololie som de havde på huden. Så i dag må man ikke bade i de øverste og så har man i stedet for lavet et kæmpebassin forneden.
Jeg ville en tur op på toppen og jeg kunne se at der var en del andre der gik deroppe og jeg kunne også se en form for sti. Den forsvandt dog og så måtte jeg bare gå som jeg nu synes. Da jeg var kommet lidt opad, var der pludselig en vagt eller politimand langt oppe der fløjtede og råbte en hel masse ned til mig. Selvom jeg ikke forstår tyrkisk lød det bestemt ikke som velkommen, så jeg måtte vende om. Jeg kom forbi et skilt på vej nedad igen og der så jeg forneden at der på engelsk stod at man ikke måtte have fodtøj på i området. Nu var jeg klar over hvad det var han havde råbt, så jeg tog skoene af og gik så opad igen. Og denne gang var det uden råbende og fløjtende vagter.
I byen nedenfor var der en gammel dame der sad og solgte nybagte pandekager. De så så lækre ud at jeg måtte have en. Mens jeg ventede satte jeg mit kamera til at optage en lille video med hende, uden hun opdagede det. De er jo ikke så glade for at blive filmet.
0 Comments:
Post a Comment
<< Home