Ballontur



Mandag morgen blev jeg hentet klokken 5.30 for jeg skulle ud og flyve i ballon. Jeg havde bestilt turen gennem Paradis Pension hvor jeg boede for så kunne de få lidt provision for det og de var så flinke og hjælpsomme med alt, selvom de ikke vidste alt.
Da jeg var ovre på Ballonkontoret for at betale, viste det sig at der var både en lille og en stor tur. Han havde solgt mig den lille. Da jeg har prøvet det nogle gange før og stedet skulle være det bedste sted i verden at flyve ballon fik jeg booket om til den store tur. Og der var nu heller ikke så stor forskel i prisen.
Betalingen kunne enten foregå kontant eller med kreditkort, men kontant var det billigste, og endda noget billigere. Da jeg spurgte om hvorfor, svarede de meget enkelt på grund af at de skal betale skat hvis det går via kreditkort for så kan de ikke lave det sort som er det mest almindelige her i Tyrkiet. Derudover skulle de bruge kontanter til at betale de forskellige hoteller som solgte ture for dem. Provisionen til dem var ligeledes sort. Men de regnede med at tingene ville ændre sig i løbet af nogle år når Tyrkiet nærmede sig EU.
Der var to årsager til at det er verdens bedste sted at flyve i ballon i. For det første er der ikke nogen regler her i Tyrkiet. Det betyder at de ikke skal være minimum 100 fod over jorden, som man skal i det etablerede Europa. Her må de gå lige så langt ned som de kunne. Det betød at man kunne flyve mellem alle de små bjergtoppe og så tæt på at man nærmest kunne røre dem. For det andet var vindforholdene så specielle her at vinden oftest gik i den stik modsatte retning allerede oppe i 1000 fods højde. Det betød at det var meget lettere selv at bestemme hvor man ville flyve hen. I Danmark er der kun 30 graders forskel på vinden i højderne så her kan man ikke selv bestemme, kun om man vil lidt mere til den ene eller anden side.
Der var 15 balloner fra forskellige firmaer som lettede denne dag, men det er lige før at der kommer nye firmaer til hver dag, I næste måned regner de med at der hver dag letter omkring 30 balloner og så begynder det at blive lidt farligt. For mange at de nye piloter har kun et weekendballonstyrerkursus bag sig og det er lige lidt nok i et så trafikeret område. Hvis det bare var en selv var der ikke det store problem, men når man stiger opad med en ballon kan man altså ikke se om der er nogen ovenover en, for ballonen dækker udsynet. Og hvis man stiger op i en anden kan det betyde styrt for enten den ene eller anden. Nå men min tur gik fint og min ballonstyrer var en svensker som havde fløjet siden 1983, så lidt erfaring havde han da.
Billeder 1959, 1945 og 1952
0 Comments:
Post a Comment
<< Home