Gorilla hannen vågnede
Jeg blev på toppen og ventede til jeg var helt alene deroppe og nød stilheden, enheden og den flotte udsigt. Derfra og tilbage til indgangen hvor mit hotel lå var der mindst 2 ½ times vandring. På vej nedad havde alle souvenirboderne lukket og der var meget tomt. Jeg mødte kun en enkelt koreanerpige og en håndfuld beduiner som ihærdigt forsøgte at overtale mig til at tage et æsel til indgangen. Jeg ønskede bare de ville forsvinde så jeg kunne nyde naturen i fred.
Der var specielt en af beduinerne der var irriterende. Han havde fået lavet en fløjte an et jernrør og den forsøgte han at spille på hele tiden, og han kunne bare ikke spille. Det var pive falskt og når han så spillede i mellem bjergmassiverne fik man de falske lyde i hovedet 2-3 gange fordi lyden blev kastet tilbage. Det var lige før jeg tilbød ham penge for at lade være med at spille, men heldigvis holdt han op af sig selv.
Da jeg kom ned til Indiana Jones Templet var koreanerpigen og 5 beduiner de eneste der var der. Jeg holdt en lille pause og kunne høre at Mimi som pigen hed var bange for nogle af beduinerne. Derfra og til indgangen var der et par kilometer og den ene gik gennem den nu mørke og meget smalle sprække, og hun var ikke ret stor. Der var nogen der havde sagt noget til hende som hun bestemt ikke brød sig om og så vågnede gorilla hannen i mig. Jeg tilbød at hun kunne følges med mig, så hun ikke behøvede at være bange. Selvom hun ikke kendte mig foretrak hun dog mit følgeskab i stedet for beduinerne, og takkede mange gange da vi var kommet til udgangen.
Det viste sig at hun arbejder i Cairo, men var på en måneds ferie. Når jeg kommer til Cairo skal jeg bare kontakte hende og så bliver jeg hjulpet der. Og hvis jeg kommer til Cairo inden hun kommer tilbage fra ferie, vil hun bede sin chef om at tage sig af mig i Cairo. Det er godt med forbindelser. Det gode ved det er at hun arbejder i et bureau som hjælper med at booke fly og færgebilletter og n år jeg har været igennem Egypten skal jeg med fly eller færge derfra. Det er godt at have gorilla han gener.
Der var specielt en af beduinerne der var irriterende. Han havde fået lavet en fløjte an et jernrør og den forsøgte han at spille på hele tiden, og han kunne bare ikke spille. Det var pive falskt og når han så spillede i mellem bjergmassiverne fik man de falske lyde i hovedet 2-3 gange fordi lyden blev kastet tilbage. Det var lige før jeg tilbød ham penge for at lade være med at spille, men heldigvis holdt han op af sig selv.
Da jeg kom ned til Indiana Jones Templet var koreanerpigen og 5 beduiner de eneste der var der. Jeg holdt en lille pause og kunne høre at Mimi som pigen hed var bange for nogle af beduinerne. Derfra og til indgangen var der et par kilometer og den ene gik gennem den nu mørke og meget smalle sprække, og hun var ikke ret stor. Der var nogen der havde sagt noget til hende som hun bestemt ikke brød sig om og så vågnede gorilla hannen i mig. Jeg tilbød at hun kunne følges med mig, så hun ikke behøvede at være bange. Selvom hun ikke kendte mig foretrak hun dog mit følgeskab i stedet for beduinerne, og takkede mange gange da vi var kommet til udgangen.
Det viste sig at hun arbejder i Cairo, men var på en måneds ferie. Når jeg kommer til Cairo skal jeg bare kontakte hende og så bliver jeg hjulpet der. Og hvis jeg kommer til Cairo inden hun kommer tilbage fra ferie, vil hun bede sin chef om at tage sig af mig i Cairo. Det er godt med forbindelser. Det gode ved det er at hun arbejder i et bureau som hjælper med at booke fly og færgebilletter og n år jeg har været igennem Egypten skal jeg med fly eller færge derfra. Det er godt at have gorilla han gener.
posted by Lars at 1:16 AM
0 Comments:
Post a Comment
<< Home