Hjalp med souvenirsalg

I Petra området findes der over 800 tempel/bygningsruiner og over 500 gravmonumenter, eller det er hvad man har fundet indtil nu, og der dukker hele tiden nye ting op. Efter Nabatærerne kom romerne og byggede bade og anlagde stenbelagte veje, så kom der nogle muslimer og så blev det hele glemt da der blev brugt andre veje for karavanerne. Beduinerne kendte dog til området og boede indtil 1980 i hulerne og templerne. På dette tidspunkt anlagde regeringen en beduin by i nærheden og her blev de så flyttet til, så området kunne åbnes for turister. Der er dog stadigvæk nogle som holder til i nogle af hulerne og en del unge beduiner bruger også hulerne til at overnatte i stedet for at tage ”hjem”. Hulerne føles faktisk mere som deres hjem.

Mens jeg gik rundt i området hørte jeg lidt hist og her fra nogle guider der fortalte deres grupper noget. Det er nu meget godt at kunne en del forskellige sprog. Jeg hørte blandt andet omtale af et kloster som lå på en anden bjergtop, og der var lavet en sti med 800 trappetrin for at komme derop. Det lød langt i dette varme vejr.
Mens jeg sad og fik min frokost kom der en beduin hen og spurgte om jeg havde været deroppe, for ellers ville han tilbyde at jeg kunne blive transporteret derop hans æsel for 10 JD. Der måtte åbenbart være en anden vej derop som et æsel kunne gå, for den kunne jo ikke gå på trapper. Jeg fik ham ned i 8 JD, og han fandt et stort og stærkt æsel til mig og hans 8-årige søn ville løbe ved siden af og styre æslet. Men der var ikke en anden vej. Æslet skulle transportere mig op ad 800 trin op til klosteret.
Det var et klogt og stærkt æsel. Den vidste lige hvor den skulle gå, og drengen kunne bare komme med få hvislelyde, så stoppede den, gik hurtigt, eller drejede til højre eller venstre. Der var flere steder hvor jeg klamrede mig ekstra hårdt til sadlen for æslet gik helt ude på kanten med udsigt ned i en 20-30 meter dyb kløft, men det var altså det bedste sted at gå for den.
Den var så sikker og stærk at jeg helt fik lyst til selv at få et æsel, og dette fine samspil med drengen som uden pisk eller anden afstraffelse, styrede og kommunikerede med dette æsel. Jeg var meget imponeret, og både æslet og drengen fik drikkepenge. Jeg vil ha´ et æsel.

Det første billede viser noget af den vej eller klippesprække som æslet brugte for at få mig transporteret op til klostret.
På toppen kunne man gå lidt rundt og jeg kunne se at man kunne gå rundt deroppe og over til en anden klippe top hvor der var udsigtspunkt. På billede er der et lille flag, og der skulle jeg over.
Der var selvfølgelig en souvenirsælger deroppe som gerne ville sælge mig det ene og andet. Men næsen lige gyldigt hvad han foreslog havde jeg købt andre steder til væsentlig billigere penge, så jeg sad bare og snakkede lidt med ham og lå på toppen og ventede til de fleste turister var væk. Et sådan naturområde er vidunderligt når der ikke er andre.
Mens jeg ventede og nød udsigten kom en gruppe ældre englændere og en af dem var en mulig køber, men det kneb lidt for souvenirsælgeren at få en handel igennem, så jeg måtte træde hjælpende til. Jeg fortalte englænderen at jeg havde tjekket priserne hele vejen op og dette sted var det billigste, så hvis han havde tænkt sig at købe noget skulle det være her, og det gjorde han så. Souvenirsælgeren var glad for det var det eneste han havde solgt den dag, og han takkede for assistancen ved at invitere mig til at besøge ham i beduinlandsbyen til te og mad. Han skrev hans navn på en seddel og den skulle jeg bare vise en i landsbyen, så vidste de hvor han boede.