Var ved at blive anholdt

Mandag var den store Jerusalemsdag. Jeg skulle jo skifte værelse og da det er Israel skulle jeg tømme mit gamle værelse og stille min bagage i depot og når de havde gjort det værelse rent, ville de gøre et andet værelse rent, som jeg så kunne flytte ind i. Jeg ved ikke om det var fordi jeg brokkede mig lidt eller der bare var sket en fejl, men det lykkedes mig at få det nye værelse med det samme. Jeg er sikker på at det var en fejl.

Jeg ville først op i Davids borg. Jeg kom til at gå ind der hvor udgangen var og en kvindelig vagt skældte mig ud. Der var ikke nogen skilte, så hvordan skulle jeg kunne vide det. Jeg fandt dog den rigtige indgang, betalte en alt for dyr entrebillet og så så borgen. Ved udgangen førte stien hen til et sted hvor man kunne komme op på bymuren og gå på den. Der sad en vagt og kontrollerede billetter og da jeg viste ham min billet, kiggede han på den, gav mig den tilbage og sagde at den kun gjaldt 1 dag. Det var også helt fint for mig for jeg havde lige købt den. Da jeg begyndte at gå opad var det hans tur til at råbe af mig og skælde ud. Man skulle købe en billet der også, men det havde han ikke sagt noget om og der stod slet ikke noget om det nogen steder. Jeg tror jeg ville blive en meget rig mand hvis jeg begyndte at holde kurser her i Israel i hvad service er, det er et fuldstændigt ukendt ord og begreb for dem.

Muren var lang og jeg endte helt omme på den anden side. Der var et af disse evindelige sikkerhedskontrolchek og pludselig opdagede jeg at jeg var inde på det område hvor grædemuren er. De kalder den for den vestre mur, men det er det samme. Selve området helt henne ved muren er åbenbart meget helligt for her har kvinder ikke adgang. Der er derimod sat et hegn op og der står kvinderne på en masse stole for at kigge over på den anden side, så de kan se hvad mændene laver. Der var alle mulige forskellige udklædninger og prosessioner og mange der stod og bankede hovedet ind i muren.
Jeg så at det i stakittet der holdte alle kvinderne ude var en åbning og at man, hvis man var mand kunne komme ind på området og helt hen til muren, og det skulle jeg da prøve. Men det skulle jeg ikke. Da jeg var kommet igennem kom der en vagt løbende, råbende et eller andet til mig, greb fat i mig og skulle lige til at slæbe af sted med mig. Det viste sig at man ikke måtte gå ind på det område med utildækket hoved. Ikke som de muslimske kvinder med hvis man havde en hat eller kasket var det ok. Havde man ikke det var der en lille boks, hvor man kunne tage en papkalot og sætte på sin isse, først derefter var man velkommen. Der stod ikke noget om det nogen steder, så hvordan skulle jeg kunne vide det. Jeg tror hellere de jøder vil råbe af folk end at informere om hvad man bør og ikke bør. Som det måske kan forstås, så er jeg ikke særlig vild med deres måde at være på.

Mange steder i muren er revnerne stoppet ud mad papir, hvor de har skrevet noget på. Det er nok en form for en bøn. Men det kan også bruges til at afbøde slaget på panden, når de står der i timevis og banker panden i muren.