Man kan ikke komme i himlen i korte bukser.

Det hostel jeg havde valgt lå temmelig langt ude, og busforbindelserne var ikke helt til at regne med, så jeg besluttede at jeg om torsdagen ville leje en bil og køre rundt i området som havde mange bibel historiske steder. Jeg skulle dog først til Tiberias.
Efter at have siddet og ventet på en bus i over en halv time, besluttede jeg at jeg ville prøve at tage den på stop, for jeg kunne jo ikke sidde der hele dagen. Netop da jeg havde rejst mig op og skulle til at stikke hånden ud, kom bussen. Det er nu lidt sjovt det der med at tingene næsten altid lykkes eller falder i hak når man opgiver og accepterer at det ikke kan lykkes.
Jeg fandt ud af at det var ret billigt at leje bil her i Israel og da jeg kunne aflevere den hvor som helst i landet, besluttede jeg at leje den i 3 dage og så aflevere den i Jerusalem. Så havde jeg også løst problemet med de busser som ikke gik fra fredag til lørdag eftermiddag.

Jeg kørte først hen til byen Migdala. Det er byen hvor Maria Magdalene, egentlig Maria fra Migdala, kom fra. Men hun må ikke have været vigtig nok for der var ingen steder man havde fundet eller opfundet til hvor hun skulle have boet – endnu.
Derefter kørte jeg hen til Jesu båd i Ginosar. Det vil sige, man ved nu ikke om det er Jesu båd, men man har fundet en gammel båd som er omkring 2000 år gammel og det trækker mange flere turister til at kalde det Jesu båd frem for en gammel båd.
Der var læssevis af busser fyldt med turister som skulle se Jesu båd. Det var ret dyrt men da jeg fik mig forvildet ind i en af turistgrupperne der var udstyret med en fører med flag, sneg jeg mig med ind med en sådan gruppe og nåede derfor ikke at betale.
Ikke langt derfra lå Tabgha, stedet hvor Jesus bespiste 5000 mennesker med et par fisk og et par brød. Der var nu en kirke der og inde i kirken under alteret var der en gammel fedtet sten. Jeg ved ikke hvordan man lige ved at det var den sten, men den så meget betydningsfuldt ud. Folk stod i kø for at komme op og kysse stenen, som kun kunne lade sig gøre hvis man kravlede lidt ind under alteret. Når folk havde kysset stenen kunne man se hvilken fryd der gennemstrømmede dem, og for mange var det nok et af højdepunkterne i deres liv. Jeg kunne ikke lade være med at tænke på, om det nu var den sten Jesus brugte eller det bare var en anden sten som man havde udråbt til det. I så fald er det egentlig utroligt hvad en sten kan gøre, bare man har hørt nok om den inden da.
Jeg fulgte strømmen af turistbusser til det næste sted, men hvor var jeg dog glad for at jeg selv kunne transportere mig fra det ene sted til det andet når jeg selv havde lyst. Jeg tror at jeg var blevet lidt for stresset hvis jeg skulle stå og vente en time eller halvanden på at nogle skulle kysse en sten.
Det næste sted var hvor Peter havde boet og nu var der en lille kirke. Men som det kan ses på billedet var det et helligt sted, hvor jeg ikke kunne komme ind, for jeg havde korte bukser på. Jeg havde ikke fået mine overtræksbukser med, så jeg måtte blive udenfor. Jeg kunne ikke lade være med at tænke på hvorfor mine ben kunne genere et helligt sted, hvad er der i vejen med dem. Men så kom jeg i tanke om at det ikke kun var mine ben men alles bare ben der ikke var velkomment.
Når nu sådan et lille stykke jord, hvor Peter engang boede, var så helligt at korte bukser var forbudt, hvordan må det så ikke være i himlen, som må være mange gange mere helligt. Korte bukser er helt sikkert forbudt, men mon man også skal have vanter, hue og lange frakker på i himlen? Hvis det er tilfældet, så lyder himlen nu mere som et helvede.
I Kapernaum var der ligeledes nogle ruiner som også var gjort hellige, fordi Jesus nok havde gået der engang, og her måtte jeg også se på afstand på grund af mine ben. Jeg kunne dog se nok til at jeg heller ikke havde lyst til at betale alle de penge de ville have for at lukke mig ind, hvis altså ikke jeg havde haft bare ben.
Jeg tog derfor op til Mt. Beattudes, stedet hvor Jesus skulle have holdt bjergprædiken. Det var også helligt, men vagten lukkede mig alligevel ind. Jeg tror ikke han havde haft så mange besøgende endnu, så han manglede vist lidt omsætning, og så kunne man jo godt se lidt bort fra det med korte bukser. Nu er mine korte bukser heller ikke helt korte, de går næsten ned til knæerne, så her blev jeg accepteret.
Der var også her bygget en kirke men at kalde det et bjerg var nok lige i overkanten. Det var en stor bakke med udsigt ned over Genezerat sø, og de rigtige bjerge lå bagved. Men jeg kan nu godt forstå at man kalder det for et bjerg, for det lyder bedre end hvis man skulle sige Jesu bakkeprædiken.