Børnehave med maskinpistoler

I Eilat fandt jeg et Youth Hostel og blev indlogeret. Men de havde kun plads de næste to dage. Men det betød nu heller ikke så meget for jeg skulle bare hente min Poste Restance pakke på posthuset og så videre op i Landet. Jeg ville tage fra syd til nord og tilbage igen, inden jeg skulle videre til Egypten.
Men pakken var ikke kommet, og jeg fik at vide at jeg skulle regne med at der kunne gå helt op til en måned fra den var sendt i Danmark til jeg kunne hente den på posthuset. Jeg besluttede derfor at tage turen rundt i Israel først og så hente pakken på vej til Egypten. Det var dog lidt irriterende for alt mit rejselitteratur om Israel var i pakken så det ville jeg mangle. Jeg kan dog godt huske mange af de ting som jeg ville se i Israel, men der hvor jeg mangler det mest er når jeg skal finde et overnatningsted. For det første kan jeg se prisniveauet og for det andet er der nævnt mange gode steder i lonely planet, hvor andre rejsende også kommer. Og disse steder er normalt meget serviceminded, og har selv eller kontakt til firmaer som laver organiserede ture. På denne måde kan jeg se hvad der er værd at se i området, og så enten tage med på en tur eller selv gøre turen.
Fordi jeg ikke havde mit "billige overnatningssteds katalog", har jeg besluttet at bruge kæden af Youth Hostels i Israel. De har hostels over hele landet og prisen er rimelig. Men det er bare ikke sikkert om jeg kan få plads. Det er ikke højsæson nu, men stederne kan alligevel være optaget. Jeg kunne f.eks. kun få to dage i Eilat. Da jeg ville booke nogle dage i Jerusalem, var det hele fyldt op og jeg måtte vente nogle dage, men vi må se hvordan det går. Det plejer jo at gå, så det gør det nok også denne gang.
Mens jeg var i Eilat, opdagede jeg at der var mulighed for at komme ud og svømme med delfiner i deres naturlige miljø. Jeg valgte den første tur på dagen, for da troede jeg at de ville være mest friske og mest nysgerrige efter at finde ud af hvem der nu var der i vandet hos dem. Området var et lille strandområde fyldt med palmer og en masse stole og nogle barer og restauranter. Udenfor stranden var der et område i vandet hegnet ind, og her kunne man svømme. Og her udenpå var der endnu et indhegnet område og det var her delfinerne boede.
Man håber selvfølgelig altid at de kommer helt tæt på en selv og lige som snakker lidt og vil leje med en, men det gør de ikke, men jeg så da delfinerne og fik et par billeder af dem. I delfin "bassinet" var der forsøgt at gøre bunden mere tiltalende. Man kunne se at de havde lavet nogle kunstige arrangementer hvorpå der nu groede koraler. Og så var der et gammel skibsvragbund der også. Det så nu meget ægte ud, men jeg har dem stærkt tiltænkt for selv at have placeret det der, så turisterne ville blive gladere.
Efter at have været et par dage i Eilat, tog jeg en bus op til Masada. Masada er berømt for et fort som var bygget på toppen af klippe plateauet, og hvor en gruppe jødiske modstandsfolk holdte til i adskillige år og forsvarede sig mod romerne. I år 66 gjorde jøderne oprør mod overmagten, men blev meget hurtigt slået ned af romerne, undtagen denne lille gruppe på omkring 900 mænd, kvinder og børn, som forskansede sig på Masada fortet.
Det var Herodes der havde bygget fortet som sit vinterpalads og sit gemmested, for han var panisk angst for at nogle ville myrde ham. Her på fortet var der indrettet store cisterner som indeholdt vand til flere år og en masse lagerrum til mad. Modstandsgruppen holdt stand til år 74, for borgen var uindtagelig. Nedenfor borgen kan man stadigvæk se hvor det var romerne havde deres lejre, mens de belejrede borgen.
Til sidst lykkedes det romerne at finde en plan så jøderne kunne besejres. De byggede en flere hundrede meter høj bakke op til fortet, og på denne bakke kørte de en rambuk op som skulle slå hul i muren ind til jøderne. Jøderne forstærkede muren med en masse træstolper de havde, men dem satte romerne ild til. Da jøderne så at slaget var tabt og at de ikke længere kunne holde romerne ude, besluttede de at begå kollektivt selvmord. Først blev der udvalgt ti mand der skulle skære halsen over på de andre, og derefter blev der valgt en ud af de ti til at dræbe de ni og endelig skulle han så selv begå selvmord. Da romerne næste dag kom ind, fandt de kun døde mennesker i et frygtelig blodbadssyn. Det viste sig dog at der var 3 overlevende. En mor havde gemt sig i en af vandcisternerne med sine to børn og havde overlevet på den måde, og kunne nu fortælle historien videre.
Der var mange grupper der gik rundt deroppe og jeg kunne høre de forskellige guider. Grupper med børn var der mange af og i samtlige grupper var der en eller to voksne med enten maskinpistol eller almindelig pistol i bæltet eller på ryggen. Jeg så også en børnehave eller unge var det måske, hvor et par af børnene var udvalgt som vagter og havde nogle ældre modeller af geværer med. Der fandtes ikke en gruppe uden bevæbnede vagter. Det er lidt skræmmende i første omgang når man ser det men man vender sig til det.
Nedenfor Masada lå mit hostel, som den eneste bygning i miles omkreds. Og det var ikke sådan at komme ind. Der var hegn og pigtråd hele vejen rundt og en elektrisk port som kun klunne åbnes indefra efter at man havde trykket på en knap og givet sig til kende. Da jeg skulle ud igen stod der at jeg bare skulle gå hen til lågen, så ville den åbne. Jeg kunne også høre klikken fra fotocellen, men porten gik ikke op. Jeg måtte ind igen og fik at vide at jeg i stedet for skulle stikke armen ud igennem porten og trykke på knappen udenfor. Så ville de lukke op.
Der var ikke noget med at de selv fortalte det, nej man skulle selv prøve og derefter spørge inden man fik det at vide. De havde heller ikke fortalt mig at der ikke var mulighed for at få noget at spise der om aftenen, det fandt jeg først ud af da jeg blev sulten, og da var det blevet mørkt. Og efter mørkets frembrud kunne man ikke komme uden for porten. Men der var nu heller ikke noget at komme ud efter for der var ikke andre indkøbsmuligheder derude. Jeg måtte derfor nøjes med et par dadler, lidt nødder og et stykke chokolade som jeg havde med mig.
Serviceminded er de bestemt ikke. De fortæller ikke noget af sig selv, men svarer pænt på de spørgsmål som man måtte have.