Jeg var livredder.

Onsdag den 17 maj skulle jeg med bus fra Masada op til det nordlige Israel til Tiberias som ligger ved Genezerats sø, der hvor Jesus skulle have opholdt sig mest. Det var ikke helt let at komme derop for man skulle først til Jerusalem, skifte bus og så videre op nordpå i en stor bue, for at komme uden om de områder som nu er overgivet til palæstinenserne.
Ikke langt fra Masada ved Det døde hav kunne jeg se på et skilt at her havde Lot boet med sine døtre efter at hans kone var blevet til en saltstøtte og at Sodoma lå lige i nærheden. Jeg ved godt at jeg skrev det samme da jeg var ovre på den anden side af Det Døde Hav i Jordan, men det stod altså også derovre. Det er som om at hvert land i området gerne vil have historiske steder som turister kan komme og besøge. Gad vide hvor det egentlig var?
Busterminalen i Jerusalem var noget for sig. Man kørte ind i underetagen af busterminalen og blev bare læsset af her. Der var ikke nogen skilte med hvor man skulle hen og man kunne ikke se nogen andre busser der kørte. Heldigvis var der en flink mand som spurgte om hvor jeg skulle hen og da jeg sagde Tiberias, sagde han at så skulle jeg bare med ham. Det er nu rart at der er nogle flinke hjælpsomme mennesker tilstede. På vej ud af underetagen spurgte han om hvor jeg ellers skulle hen og da jeg fortalte ham at jeg ville komme tilbage til Jerusalem lørdag, mente han at det var helt forkert. Det var meget bedre at blive i Jerusalem nu, men det kunne jeg ikke for jeg havde ikke kunnet finde overnatningsmuligheder i Jerusalem og havde booket i Tiberias. Det kunne han sagtens lave om på og så kunne han køre mig til Betlehem den samme dag. Da begyndte jeg at finde ud af at han ikke var hjælpsom men at han forsøgte at få mig med i en taxi. 2 ½ time i taxi til Tiberias ville have kostet en formue. Jeg droppede ham og spurgte en af de utallige vagter som var til stede om hvor busserne var. Det viste sig at man skulle igennem en speciel sikkerhedszone og så ovenpå, hvor afgangshallen var. Sikkerhedszonen var en dobbelt "flykontrol" for at sikre at man ikke havde bomber med, og det havde jeg ikke.
Ovenpå var der heller ikke meget skiltning, men jeg kunne se en enkelt billetluge langt borte hvor der var en kæmpe kø, og den stillede jeg mig op i. Jeg fik købt en billet, fik at vide hvor bussen gik fra og fandt samtidig ud af at alle busser er indstillet mellem fredag klokken 16.30 til lørdag klokken 16.30. Så hvis jeg skulle med bus tilbage fra Tiberias eller en anden by oppe nord på, ville jeg tidligst kunne være i Jerusalem ved halv otte tiden. Så måtte jeg nok ringe til hostellet på vej ned for at sikre mig at de ikke bare lejede værelset ud til nogle andre.
Det hostel jeg havde valgt lå 10 kilometer nord for Tiberias, så jeg skulle med en ny bus fra Tiberias og den skulle jeg vente knap en time på. Der var selvfølgelig nogle flinke taxichauffører som ville køre mig derop for 70 Sekel, hvilket svarer til 91 kroner, men det ville jeg ikke det var alt for dyrt og der var jo ikke så længe til at bussen kom. De kom flere gange og prisen blev billigere og billigere. Jeg sammenlignede prisen pr. kilometer med prisen i Eilat og ville ikke give mere end 45 Sekel. Netop da alle ventende passagerer blev gennet væk fra stationen, fordi en sikkerhedsvagt havde set noget mærkeligt i en affaldsspand, gik de med til de 45 sekel, fordi at taxichaufføren skulle et andet ærinde i den retning. Jeg tror nu mere at det var en dårlig undskyldning for at alligevel at ville køre mig derop til 45, når han tidligere havde fastholdt prisen på de 70. Han fortalte også hele vejen derop at den normale pris var 70. Ja, ja, man kan ikke regne en skid med dem.
Det indhegnede hostel lå ellers rigtig godt direkte ned til Genezerats sø, men der stod at der var badning forbudt. Jeg fandt ud af at det var fordi der ikke var nogen livredder på stranden, men da jeg fortalte dem at jeg selv var livredder, kunne jeg godt få lov til at bade, men det var på eget ansvar. Jeg må se at blive livredder en dag.