Pulver mod barnløshed.

Efter at have besøgt fødselskirken var jeg lige en tur forbi en lille shop. Han havde selvfølgelig noget familie der havde en shop i nærheden og der fik jeg så tyrkisk kaffe, vand og mulighed for at købe en hel masse forskellige ragelse. Det endte også med at jeg købte noget, og jeg tror at prisen var god, for det var butikkens første salg den dag og så er de altid villige til at gå meget langt ned i pris.
Næste stop var mælkegrotten, men de havde middagspause da vi kom der, så chaufføren foreslog at vi kunne køre nogla andre steder hen, men de havde ikke min interesse. Jeg foreslog i stedet for at han kunne finde en rigtig palæstinensisk restaurant, og billig, for så ville jeg godt have frokost og give ham frokost også, når vi nu skulle vente lidt. Han fandt et sted, maden var god, men det var næsten lige så dyr som den tur jeg havde med taxaen – lidt for dyr. Restaurantejeren havde en bror der havde en souvenirbutik som jeg selvfølgelig også måtte besøge, men her var overhovedet ikke noget der var værd at købe.

Vi tog op til mælkegrotten og det skulle være det sted hvor Josef og Maria gjorde deres hvil under deres rejse fra fødselsstedet til Egypten. Det ligger kun 50 meter fra fødselskirken, så hvis de skulle gøre holdt for hver 50 meter, ville det vist have taget omkring 4 år at komme helt til Egypten, men det er der nok en god forklaring om.
Ifølge sagnet tabte Maria en dråbe mælk i grotten mens hun madede Jesus og straks blev hele grotten hvid. Sagnet siger også at hvis en kvinde ikke har mælk i sit bryst til sit barn eller ikke kan få børn skal hun bare tage og skrabe noget af det hvide pus eller pulver fra væggene, blande det med vand eller mælk og drikke det og pling, så er der mælk i brystet eller også bliver hun gravid så let som ingen ting.
Grotten er helt sort nu, men under det sorte lag er det helt hvidt, og det lykkedes mig at skrabe noget af det hvide pulver ned i el lille æske inden den vagthavende præst kom stormende og skældte ud. Det har jeg med hjem som souvenir. Mon ikke jeg kan sælge det for en rigtig god pris.

Et par kilometer derfra lå den mark hvor hyrderne så alle englene. Og hyrderne havde selvfølgelig også en grotte som rigtige beduiner har. Gad vide om de huskede at sætte en pæl i jorden og skrev at det var der. Men pælen er der bare ikke mere.

Da turen var til ende og jeg gav chaufføren de aftalte penge, var han utilfreds med at han ikke fik mere, men han fik ikke mere for han havde ikke engang sagt tak for den alt for dyre frokost. Man skulle tro at han var jøde – men han var altså palæstinenser.