Monday, May 22, 2006

Jesu dåbssted – igen.


Fredag den 20 maj havde jeg forsøgt at få et værelse på et hostel i Haifa, men det var fuldt booket ud. Det gjorde nu ikke så meget for jeg havde bilen som jeg ville køre rundt i og så skulle jeg nok støde på et eller flere steder hvor jeg kunne få en seng. Og hvis det slet ikke lykkedes kunne jeg bare sove i bilen.
Jeg kørte fra morgenen ned til den sydlige af Genezerats sø, hvor vandet derfra løber ned i Jordanfloden, og den løber videre til det Døde Hav. Genezerats sø er helt fersk og når det kommer ned i det døde hav er det meget meget salt. Vandet i Genezerats sø kommer fra bjergene og er derfor naturlig vand. Det er også naturlig når det kommer ned til det døde hav, men da vandet ikke kan komme videre herfra, og den eneste måde vandet kommer væk på er ved fordampning, bliver indholdet af mineraler og salte større og større for hver dag der går. Hver gang der kommer noget nyt vand dertil indeholder det lidt salte og mineraler, men i så små mængder at vi kalder der ferskt.

Det er lidt mærkeligt at køre rundt i området, for ”søen” og ”havet! Ligge henholdsvis 300 og 400 meter under havoverfladen, og det er det laveste sted man kan komme på jorden, altså tørskoet.

Ved Kinneret ikke langt efter at Jordanfloden starter er stedet hvor Jesus blev døbt af Johannes døberen. Jeg ved godt at jeg tidligere har skrevet det samme om et sted i Jordan, men de påstår altså begge steder at han er blevet døbt der. Jeg gad vide om han blev døbt to gange. Det kunne jo godt være for det der nymodens pjat med at blive konfirmeret, det havde de jo ikke dengang, så det kan være at han i stedet for blev døbt to gange. Hmm.
Stedet i Jordan er først for nyligt blevet gjort tilgængeligt. Tidligere lå det i krigszonen mellem Israel og Jordan og var fyldt med miner, men nu kan man komme derind. Jeg kan selvfølgelig godt forstå at man har været nødt til at finde et andet sted hvor Jesus blev døbt, i den tid da det andet sted var utilgængeligt, for folk har jo behov for at komme til dåbsstedet og blive døbt på nøjagtig det samme sted som Jesus. Men nu har man altså to steder.
Der er præster begge steder som hver især hævder at dette er stedet. Det tror jeg nu også jeg ville gøre hvis jeg var præst sådan et sted, for ellers ville det gå ud over dåbsforretnigen. Man kan godt se at stedet i Israel har eksisteret som turiststed i en del flere år. Her er der lavet kørestolselevator, så selv gangbesværede kan blive sænket ned i det samme vand som Jesus, hvis altså det var der.
Man kan også købe ægte Jordan flod vand på flaske i dyre domme. Men det ville nu være billigere at gå ned til floden med en tom plastikflaske og fylde den. Men så får man selvfølgelig ikke det flotte ægte indpakningspapir med – men er det ikke også vandet der er det vigtigste – altså hvis stedet er rigtig. Hmm.

0 Comments:

Post a Comment

<< Home