Vandfald og borg.

Efter en helt masse måske hellige steder, ville jeg ud i naturen og Golan bjergene som Israel har erobret fra Syrien i 1967 og forsvaret i den senere Yon Kippur krig. Jeg havde troet at stedet ville være fuld af millitær og mange tjekpointer, fordi det var et besat land og fordi mange rejsebøger fraråder at tage derop. Men der var ikke et eneste tjekpoint, og sammenlagt så jeg kun 5 soldater. Det var væsentligt mindre end det jeg var vant til andre steder i Israel.
Jeg kørte op til en bjerg som lå på grænsen mellem Israel og Libanon. Heroppe på Mt. Menara, kunne man stå og kigge ind i Libanon. Jeg kunne stå og kigge ind på et bjerg i Libanon som jeg tidligere stod på og så ind i Israel. For bare et par år siden var det helt umuligt at komme så tæt på grænsen, men nu er der ingen problemer. Der virker altså ikke som om at der skulle være ufred mellem disse lande. Det eneste der tyder på det er at man ikke kan komme over grænsen og landene hver især ikke bryder sig om at man har været i det andet land.
Nu efter at Syrerne er blevet smidt ud af Libanon, eller har forladt det, tror jeg egentlig ikke at der går så mange år inden der bliver erklæret fred mellem Libanon og Israel, på samme måde som der er indgået fredsaftale mellem Israel og henholdsvis Jordan og Egypten.
Helt deroppe i det nordlige fandt jeg ved et tilfælde et naturreservat kaldet Nahal Iyyon. Det var en kløft med vandfald inden i. det så ikke ud af noget særligt udefra og så heller ikke så stort ud, men jeg blev positivt overrasket. Det var ikke sådan lige at rende igennem. Det tog halvanden time og der var nogle små søde vandfald. Selvom jeg har set verdens største vandfald i Brasilien/Argentina er jeg dog stadig væk tiltrukket af vandfald. Der er et eller andet specielt over det.
Der lå også en gigantisk borg i området kaldet Nimrod. Man kunne se den milevidt omkring for den lå godt placeret på toppen af et bjerg. Den var dog lukket da jeg kom derhen men det gjorde nu ikke så meget. Sådan en borg er mere imponerende udefra end når man går inde i mere eller mindre ruin bygninger, i hvert fald når man har set så mange ruiner som jeg efterhånden har.