Krigsminder

Rundt omkring i Golan bjergene støder man også på hele eller halve tanks som står som mindre fra krigene med Syrien. Et af stederne kan Israelerne særligt godt lide. Da Syrien og Egypten lavede et overraskelsesangreb under de israelske Yon Kippur helligdage lykkedes det en lille israels kampvognsgruppe på 170 kampvogne at holde 1500 Syriske tankvogne tilbage. 300 af de syriske kampvogne blev smadret og kun omkring 20 til 30 af de israelske. Jeg kan egentlig godt forstå det. For med den manglende orienteringssans som araberne har, så har de kære syrere sikkert rendt fra den ene vogn til den anden for at spørge om vej, og så har de været et let mål.
Der bor ikke mange i området og mange arealer ligger ubenyttet hen. Hvorfor de ikke bliver udnyttet ved jeg ikke, men der hvor de gør, producerer de nogle rigtig gode frugter og grøntsager. Jeg fik nogle af de bedste kirsebær jeg nogen sinde har smagt i dette område. Andre steder kan man se at der engang har været en lille muslimsk landsby, men både husene og moskeen er skudt i stykker så de er ubrugelige.
De byer der er i området er som alle andre bebyggelser i Israel indhegnet med pigtråd og elektrisk port ved indgangen. Jeg kan ikke lade være med at tænke på at Israelernes oplevelser i koncentrationslejrene engang for 60 – 70 år siden har sat sig så dybe spor at de føler sig mest trykke ved i dag ata have lige så meget pigtråd omkring sig som dengang. Den eneste forskel er, at dengang var der andre der lukkede dem inde. I dag er det dem der bestemmer hvem de vil lukke ind.