Sun studio i MEMPHIS - Rockens fødested

Tidligt fra morgenen, altså da jeg vågnede, besluttede jeg at jeg ville blive en dag mere i Memphis. Der var dels nogle indkøb: plaster, vaskepulver, insekt-repellant, sprit og gas til min trangia (ude i naturen koge-grej), bjørne-pebber-spray og lidt andet, som jeg skulle have ordnet og så skulle jeg både til Graceland og ud i Sun-studio. Jeg havde fået anbefalet sun-studio af de to danskere jeg mødte på baren i går aftes og den anbefaling fulgte jeg og det har jeg bestemt ikke fortrudt.
Det lå ikke ret langt fra mit motel og det var her rocken havde sin begyndelse. Æren skal tilskrives Sam Phillips, som godt kunne li´ den slags musiki der blev spillet her. Det var alt fra contry, de hvides musik, til gospel og soul, de sortes musik. Han anskaffede sig et transportabelt ensporet båndoptager og begyndte at tage rundt og optage. For at få det til at løbe rundt i starten var det alt fra bryllupper og begravelser til forskellige musikere han optog. Det første rigtige rock-nummer hed Rocket 88 blev udgivet i 1951, med Ike Turner på piano. Det var dog først i 1953 at Elvis som 18-årig kom ind i studioet og ville lave en optagelse. Han måtte betale 4 dollars for at få optaget en plade til hans mor. Sam Phillips var ikke til stede, men Marion Kiesler, en normalt ukendt dame, som var Sam´s sekretær og buisnespartner, optog en kopi af Elvis´s sang til hans mor. Det var dog ikke noget at råbe hurra for og der gik et helt år inden Sam fik ham i studiet. Med en på bas og en på guitar forsøgte de en hel dag at lave noget der lød af lidt, men det gik ikke rigtig. Da alle var ved at være trætte og det var lige før de lukkede ned, sang Elvis That´s allright mama, som reelt blev Elvis gennembrud. Sam sendte en kopi af optagelsen til en studievært på en radio han kendte og efter han havde spillet den, blev folk ved med at ringe ind for at høre den igen. Så skrev Sam en 3-årig kontrakt med Elvis. Efter halvandet år solgte han rettighederne til RCA for 35.000 Dollars, som var rigtig mange penge dengang. Det havde nok været en bedre forretning for ham at beholde rettighederne, men i stedet brugte han pengene til at finde nye talenter. Carl Perkins, Jerry Lee Lewis og Johnny Cash kom der ud af det.
En sjov lille historie om Johnny Cash. Da han skulle ud og optræde, var det ikke god skik at have trommesæt på scenen, det var nærmest forbudt hvorfor han fandt på en anden løsning. Han puttede en dollarseddel ind bag strengene på hans guitar og så lyder det lidt som piskeris på et trommesæt – smart.
Studiet med den samme lydbeklædning på væggene står der endnu, og noget af det gamle optageudstyr er stadigvæk intakt. Man kan stadigvæk indspille der. Når jeg skal til at være en berømt musiker tror også jeg vil indspille en plade der :o)