Sunday, August 31, 2008

Ud og oplev med DSB

Det var ellers noget af en tur med DSB i går. Jeg var blevet ret varm at at slæbe på mine 55 kg bagage, så jeg ville godt ud på toilettet og finde noget papir og tørre sveden af. I den ene ende af toget virkede toiletterne ikke. Den flinke stewardesse sagde at man bare kunne bruge dem i den anden ende. Der nede virkede toiletterne heller ikke og en anden stewardesse sagde at man bare kunne bruge dem i den anden ende. De var begge lige stået på og havde ikke overblik over hvordan det så ud, men fakta var at der ikke var nogen af toiletterne der virkede. Det blev dog arrangeret sådan at vi skulle skifte tog i Fredericia. Men DSB gav mig flere oplevelser. Da jeg her til morgen skulle med et tog fra banegården 4.43 ud til lufthavnen, kom jeg til en lukket dør fra den side jeg kom. Jeg måtte så med alt min bagage gå om på den anden side af banegården, bare for at konstatere at den også var lukket. Det viste sig at om søndagen lukker banegården først op klokken 5.30, selvom det første tog går klokken 4.43. Der var en anden jyde som også skulle have været med toget, så vi delte en taxi ud til lufthavnen.

Jeg boede på en hotel i Istedgade, hotel Nero. Det kostede kun 420 kroner for et værelse, men så var bad og toilet også på gangen. Værelset var pænt og rent, men der var nu heller ikke meget de skulle holde rent. Værelset var en meter længere end sengen, så døren kunne lige lukkes op. I bredden var der heller ikke meget at give af. Værelset var 1 ½ meter bredt i alt, så jeg måtte kante min bagage ind. Men det var ganske udmærket for jeg skulle jo bare sove et par timer inden jeg skulle videre.

Jeg var lige ude og kigge i Istedgade inden jeg skulle sove. Jeg skulle lige have en vand og en sommersby. Gaden er godt nok ved at have mange hoteller, men det jeg boede på lå tættest på banegården og var det billigste. På gaden var der nogle enkelte luddere og de var alle sammen sorte, og så var der lige en enkelt som ville sælge mig coke, men det var kun vand og cider jeg var på udkig efter.

0 Comments:

Post a Comment

<< Home