Spøgelsesbyen Houston

Houston er den 4. største by i USA, hvis man måler på antallet af indbyggere, men de er ikke i Houston downtown, hverken om dagen eller natten. Jeg har godt nok kun været der om søndagen og en mandag som er laubor-day, en slags 1 maj herovre, hvor de fleste holder fri - også fri for at demonstrere.







Houston downtown består af et kæmpeområde som er omgivet af 4 og 8 sporet moterveje. Det ser ud som om at alt inden for disse veje er blevet klinisk renset for alt gammelt og alt der bare har en lille smule sjæl. Og så har man bygget kæmpestore firkantede bygninger, som folk flygter fra så snart de kan komme til det. Det forstår jeg sådan set godt.



Jeg har kørt lidt rundt for at se om jeg kunne finde nogle hyggelige områder, men det lykkedes ikke rigtigt. Jeg fandt et mindre område med en form for villahuse, men vejene er fulde af huller, husene er dårligt vedligeholdt og alle deres el-ledninger hænger og dasker og masterne er skæve. Det er sku ret kontrastfyldt. Downtown hvor alt er snorlige og det lige er før at der er marmor på fortorvene og så udenfor downtown hvor alt ser mere eller mindre miserabelt ud.


Jeg tog også ud til Houston Space center, og der oplevede jeg mere kontrastfyldt, som nok er typisk amerikansk. Det er en fantastisk teknisk bedrift de har lavet, med månelandinger med videre, men når det kommer til sikkerhedskontrol så mangler de vist lidt. På et tidspunkt blev vi kørt i et lille tog rundt i området, og efter vi var steget om bord fik vi et lille slidt papkort som bordingkort. Efter vi havde været inde og se kontrolrummet og var kommet tilbage til toget igen samlede de kortene ind igen, for at se om alle nu var kommet med. Det virkede bestemt ikke som om de kunne tælle. Man kunne sagtens snyde og det er lidt komisk at de kan sende folk til månen men ikke holde styr på folk i et tog.
Rundt omkring var der folk der virkelig forsøgte at fortælle om de forskellige ting, og de brugte hele tiden ordet vi, også når det drejede sig om at være astronaut. Og jeg kom til at tænke på at det faktisk er typisk amerikansk at tage nogen personer der ikke har en skid, og få dem til at være stolte af noget nogle andre har eller har gjort. De føler virkelig: "I am proud to be an american", men de har ikke ikke en skid at være stolte af selv.

Et anden sjov lille oplevelse. Da jeg kørte rundt med deres lille tram, tog uden skinner, stoppede de fuldstændigt op, når de så et stop skilt. Jamen det bør man vel også. Ja - hvis der er nogen grund til det. HVis de kørte på en vej og der kom sådan et skilt, fordi der kunne komme nogen ud fra nogle store porte i bygningerne, og man kunne se at der ikke var nogen i bygningerne og portene var låste, jamen så stopper man hvis der står stop. det samme ved vejkryds, også selvom man kunne se en kilometer til hver side og se at der ikke var en eneste bil i nærheden.
De gør hvad de får besked på og alt selvstændig tankegang er fjernet.