San Fransisco på kryds og tværs

Der lå en restaurant sammen med det hostel vi boede på og der var kontinentel breakfast inkluderet i prisen som skulle indtages i den fine restaurant. Men udover kaffe og the så var der bare nogle meget tørre kager, som overhovedet ikke var til at få ned. Jeg gik derfor ned til en lille butik som lå i nærheden og fandt jordbær, ananas og andre gode sager som vi spiste på værelset. Så var det også muligt for Rebekka at være på internettet samtidig med at hun spiste.
Vi skulle ind i byen og tog en elektrisk bus ind til Fishermans Varf. Det er et område hvor de siger at man kan få alt og hvor der skulle være optræden af gøjlere og musikter i gaden. Jeg ved ikke om vi kom for tidligt for der var ikke nogen der optrådte og de fleste af butikkerne var bare fyldt med turistting. Det så mere spændende ud i rejseguiden end det var i virkeligheden. Men Rebekka fandt dog alligevel nogle ting hun købte. I en skobutik opdagede jeg at de havde begge sko i kasserne, hvilket er lidt sjovt. I dette land hvor de er så bange for at folk stjæler og forsøger at gardere sig imod det, der er det muligt at tage to sko. I Danmark hvor man ikke er så bange for at folk stjæler, der udstiller man kun en sko, så at hvis nogen skulle tage noget fra butikken ville de ikke kunne bruge det fordi de kun havde en sko.
Vi fortsatte til China Town hvor vi spiste frokost på en kinesisk restaurant og nu kan Rebekka spise med pinde, så der er ikke længere noget i vejen for at hun tager til Kina og Japan :o) Så tog vi ind til Union Square, som er centrum i San Fransisco. Der var der en Hot-tix butik hvor man kunne købe billetter til musik og teater til halv pris. Vi fandt butikken, men der var kun 1 forestilling der spillede om tirsdagen, resten holde fri. Det var ikke noget vi gad se. De havde ikke billetter til alt, så vi fik en avis hvor man kunne se hvad der ellers gik. Der var nogle teatre i nærheden hvor de spillede musical, bl.a. Cabaret, så vi gik derhen. Men de var pillet ned af plakaten, men de annoncerede fortsat med dem. Der skulle ske et eller andet om aftenen så vi fik et tip af en gadekunstner, som Rebekka hjalp med at lave kunst på vejen. Der skulle være et sted hvor de spillede musik og hvor det var for alle aldre. Efter at have været igennem et halvt hundrede butikker inden fandt vi et sted der mindede om det vi havde fået at vide, men man skulle være 21. Vi gik i stedet for på Starbucks Cafe, som var en af de ting som står på Rebekkas ønskeseddel. Der kommer ikke nogen billeder derfra i denne omgang fordi håret ikke sad perfekt. Så der er ikke nogen vej udenom – vi må ind på en anden Starbucks Cafe, men mon ikke vi når det. Vi har jo stadigvæk næsten 3 uger i staterne.
I Columbus Avenue stod der i guiden at der var der mange pubber hvor de spillede musik. Vi tog derhen for at se om der var nogle steder hvor Rebekka kunne komme med ind. Normalt er de helt febrilske med at se ID, hvis man skal ind, men det kunne godt være at de var lidt mere afslappet her i San Fransisco – det er jo en hippi by. Vi fandt vejen, men det var kun restauranter der var der. Ikke et eneste sted spillede de musik. Måske går de kun i byen i weekenden. Så tog vi hjem. Vores fødder var også ved at være godt ømme. Selvom vi både havde kørt i elektrisk bus, sporvogn og kabelvogn så tror jeg at vi havde gået 15 kilometer i løbet af dagen. San Fransisco er på en måde overraskende. Den er ikke nær så flippet eller alternativ som jeg havde gået og regnet med. Jeg tror faktisk København er mere flippet/alternativ. Men det kan være at den har været sådan engang.
5450, 5451, 5452, 5455, 5456, 5467