Seattle

Jeg kom til at bo ved et Hospitalityclub medlem i Seattle og det var rigtig godt. Jeg ville faktisk gerne have boet hos flere rundt i landet, men der er ikke så mange medlemmer herovre og de er ikke særlige flittige til at svare når man sender dem en anmodning. Derudover er det også lidt svært når man rejser som jeg gør. Jeg ved ikke nøjagtig hvornår jeg kommer de forskellige steder, for jeg vælger det som lige falder mig ind. Derudover har jeg sovet meget i telt og derude er der ikke internetforbindelse. Det var meningen at jeg skulle overnatte hos nogle medlemmer i New Orleans og Nashville, men en orkan satte hindringer i vejen for det første og internetproblemer det andet. Det var i starten af min tur, så derfor vidste jeg hvornår jeg ville være stederne. Her i Seattle vidste jeg også hvornår jeg ville være, fordi jeg skulle hente Rebekka i lufthavnen.
Der hvor jeg boede var hos en ældre mand, som havde 3 yngre lejere og huset havde altid besøg, enten af nogle venner til beboerne eller også rejsende. Man følte sig hjemme med det samme. Jeg fik kælderetagen og havde nærmest en hel lejlighed for mig selv.
Jeg brugte en dag eller to i Seattle til at fremskaffe billetter til musical til mig selv og billetter til en emo-scream-punk koncert som Rebekka gerne ville til. Der er ikke mange ting, koncerter og lignende unge under 21 kan få lov til at overvære, men denne koncert var muligt fordi der ikke blev serveret alkohol. Det er lidt mærkeligt herovre. De unge må gerne køre bil når de er 16, stemme når de er 18, men først drikke alkohol når de er 21.
Musicallen som jeg så hed Spring Awakening og handlede om unge teenagere og hvad der kan ske når fx forældre og lærere ikke vil fortælle de unge om hvordan man får børn og andre lignende ting. Og det virkede faktisk ret realistisk med alt deres religionsfanatisme. Og igen unge under 21 måtte ikke komme ind og se den uden følgeskab med forældre og hvis de endelig gjorde det så skulle de sidde et stykke væk fra scenen. Der var gjort meget ud af at advare mod det stødende indhold. Men efter danske forhold, så kan man altså kun ryste på hovedet - der var ikke noget farligt i den. Jo man så jo to unge mænd kysse hinanden - og det er jo rigtig farligt :o)
Bortset fra det så virkede Seattle ikke amerikansk. Jeg tog mig selv i at tænke, hov det her kunne jo godt minde lidt om amerika, inden jeg måtte sige. Jamen det er jo amerika. Menneskene var ikke så fede, der var mange flere nuancer og selv serviceniveauet var anderledes. I teateret opfordrede de selv folk til at bestille drikkevarer til pausen, hvilket er helt normalt i EUROPA, men ukendt alle de andre steder i USA jeg har været. Så jo de er lidt anderledes end det USA jeg har set indtil nu.