Ulven kom
Ulven kom. Da jeg vågnede lørdag morgen var det hele hvidt og himmel og jord stod i et. Jeg besluttede derfor at blive en nat mere – til at begynde med. Det var faktisk den første dag på hele min tur hvor jeg bare kunne blive ”liggende” og ikke lave noget. Jeg benyttede dagen til at ordne en hel masse på internettet, for heldigvis fungerede det rigtig godt der hvor jeg var. Jeg så også en del fjernsyn med præsidentvalgkamp og reklamer. Og det bragte en ny forståelse af hvorfor amerikanere er som de er. Hvis jeg tager reklamerne, så minder alle reklamer utroligt meget om hinanden. De er næsten alle sammen lavet sådan at en person, typisk mand, nærmest råber de gode tilbud ud og råber at man skal skynde sig at ringe et nummer. Og selvfølgelig er de alle sammen lavet sådan at man får noget ekstra. Den eneste forskel på reklamerne er det produkt de reklamerer for. Den tid der bliver brugt på reklamer i tv virker sammenlagt som mere end den tid de bringer alt muligt andet. Man bliver virkelig træt i hovedet af at se på det. Man kan slet ikke fordybe sig i en film, den bliver ødelagt af en eller anden råbende amerikaner. Jeg gider simpelthen ikke have nogle tvkanaler hvor man hele tiden bliver afbrudt – men det har jeg nu heller ikke. Hvis jeg skulle have tid og lyst til at se en film så skal det være uden afbrydende reklamer, basta. Så hellere låne en film.
Præsidentvalgkampen drejer sig mere om personangreb end hvad de rent faktisk vil udrette. Og endnu værre det meste af tiden i tv bliver brugt til at kommentere hvad den eller den nu har sagt eller gjort. De kører hele tiden det samme koncept at der er en eller to kommentatorer fra hver lejr som kommenterer og hold kæft hvor er de uopdragende. De afbryder hinanden og snakker i munden på hinanden. Når jeg tidligere har mødt amerikanere rundt omkring i verden, specielt når der har været en gruppe, har jeg set den samme adfærd. Snak i munden på hinanden og afbrydelser. Jeg har fundet det møjirriterende, men nu ved jeg hvorfor. Det er den eneste måde de har fået præsenteret det på og selvfølgelig igennem tv.
Sidst på eftermiddagen gik jeg ind til byen, godt pakket ind i tøj, for det var virkelig snestorm. Det blæste dog ikke så meget som de havde lovet men man kan roligt sige at det hele stod i et. Der var 1,5 kilometer ind til byen og det var ganske rart at få rørt sig lidt. Mange butikker og restauranter i byen var lukket på grund af vejret, men pludselig var jeg ved at falde over et skilt der stod på fortorvet. Jeg børstede sneen af og så at der var en mystisk boghandel der og den havde åbent, Jeg måtte derind. Det var nærmest i en opgang og da jeg kom hen til den dør hvor boghandlen skulle være, var der reklamer for en eller anden ukendt mand som ville være præsident. Jeg måtte ud på gaden igen, for at se om jeg var gået forkert og det var jeg ikke. Jeg så at der udover reklamer for denne mand også var buddhistiske bedeflag omkring døren så jeg lukkede døren op. Derinde sad 2 personer og var i gang med en bedeceremoni. De afbrød og bød mig indenfor. Det var et specielt sted. De havde mange bøger som jeg selv har derhjemme men det bedste af det hele var at de også præsenterede mig for en dvd omhandlende det amerikanske pengesystem, en dvd som handler om det samme som jeg har undersøgt i Danmark. Jeg fik helt kuldegysninger af det. Det endte med at jeg blev der et par timer og snakkede med dem, fik både dvd´en og nogle bøger og så blev jeg inviteret med til deres bedeceremoni, som var en blanding af buddhistiske, hinduistiske, kristne og indianske bønner. De hævdede selv at de var frie og uafhængige og essensens af dem alle var det samme. Men det virkede dog lidt som om at de alligevel var bundet af det. Bagefter gik vi over på en vegetarisk restaurant, hvor jeg gav middag som gengæld for bøger og dvd. Selvom det var vegetarisk så smagte det fantastisk godt. Det var et helt specielt hvor anderledes tænkende mennesker mødes i byen Livingston. Chefkokken som ejede stedet var også ansat på en specielt restaurant i New York, og jeg fik nummeret på hende og hendes søn i New York, og dem kunne jeg bare ringe til når jeg kom dertil, så ville de hjælpe mig med at finde nogle gode steder.
Da jeg var på vej hjemad mødte jeg en jeg havde snakket med inde på restauranten. Han fortalte mig at der var koncert med en gruppe kaldet Pink Floyd der og det var gratis at komme ind. Det skulle jeg også have med. Det var ikke rigtige Pink Floyd men de spillede da meget godt. Men det var noget af en speciel oplevelse. Jeg tror at der max var 25 mennesker derinde – sneuvejret havde holdt dem væk. Jeg blev der en halv times tid inden jeg listede hjemad til motellet.
5292, 5293
Præsidentvalgkampen drejer sig mere om personangreb end hvad de rent faktisk vil udrette. Og endnu værre det meste af tiden i tv bliver brugt til at kommentere hvad den eller den nu har sagt eller gjort. De kører hele tiden det samme koncept at der er en eller to kommentatorer fra hver lejr som kommenterer og hold kæft hvor er de uopdragende. De afbryder hinanden og snakker i munden på hinanden. Når jeg tidligere har mødt amerikanere rundt omkring i verden, specielt når der har været en gruppe, har jeg set den samme adfærd. Snak i munden på hinanden og afbrydelser. Jeg har fundet det møjirriterende, men nu ved jeg hvorfor. Det er den eneste måde de har fået præsenteret det på og selvfølgelig igennem tv.
Sidst på eftermiddagen gik jeg ind til byen, godt pakket ind i tøj, for det var virkelig snestorm. Det blæste dog ikke så meget som de havde lovet men man kan roligt sige at det hele stod i et. Der var 1,5 kilometer ind til byen og det var ganske rart at få rørt sig lidt. Mange butikker og restauranter i byen var lukket på grund af vejret, men pludselig var jeg ved at falde over et skilt der stod på fortorvet. Jeg børstede sneen af og så at der var en mystisk boghandel der og den havde åbent, Jeg måtte derind. Det var nærmest i en opgang og da jeg kom hen til den dør hvor boghandlen skulle være, var der reklamer for en eller anden ukendt mand som ville være præsident. Jeg måtte ud på gaden igen, for at se om jeg var gået forkert og det var jeg ikke. Jeg så at der udover reklamer for denne mand også var buddhistiske bedeflag omkring døren så jeg lukkede døren op. Derinde sad 2 personer og var i gang med en bedeceremoni. De afbrød og bød mig indenfor. Det var et specielt sted. De havde mange bøger som jeg selv har derhjemme men det bedste af det hele var at de også præsenterede mig for en dvd omhandlende det amerikanske pengesystem, en dvd som handler om det samme som jeg har undersøgt i Danmark. Jeg fik helt kuldegysninger af det. Det endte med at jeg blev der et par timer og snakkede med dem, fik både dvd´en og nogle bøger og så blev jeg inviteret med til deres bedeceremoni, som var en blanding af buddhistiske, hinduistiske, kristne og indianske bønner. De hævdede selv at de var frie og uafhængige og essensens af dem alle var det samme. Men det virkede dog lidt som om at de alligevel var bundet af det. Bagefter gik vi over på en vegetarisk restaurant, hvor jeg gav middag som gengæld for bøger og dvd. Selvom det var vegetarisk så smagte det fantastisk godt. Det var et helt specielt hvor anderledes tænkende mennesker mødes i byen Livingston. Chefkokken som ejede stedet var også ansat på en specielt restaurant i New York, og jeg fik nummeret på hende og hendes søn i New York, og dem kunne jeg bare ringe til når jeg kom dertil, så ville de hjælpe mig med at finde nogle gode steder.
Da jeg var på vej hjemad mødte jeg en jeg havde snakket med inde på restauranten. Han fortalte mig at der var koncert med en gruppe kaldet Pink Floyd der og det var gratis at komme ind. Det skulle jeg også have med. Det var ikke rigtige Pink Floyd men de spillede da meget godt. Men det var noget af en speciel oplevelse. Jeg tror at der max var 25 mennesker derinde – sneuvejret havde holdt dem væk. Jeg blev der en halv times tid inden jeg listede hjemad til motellet.
5292, 5293
posted by Lars at 9:47 PM
0 Comments:
Post a Comment
<< Home