Jeg kom i fængsel i dag.
Ja det er rigtig jeg har været i fængsel i dag – ikke fordi jeg havde gjort noget forkert – eller det havde jeg også, men det var ikke det der var årsagen. Nej jeg må vist hellere forklare det på en anden måde.
Søndag morgen var det næsten holdt op med at sne og vejret så fint ud. Jeg besluttede at tage videre. Men det noget tid at skrabe bilen fri for sne. Highwayen som jeg skulle ud på var rimelig, så det var kun nogle få steder jeg skulle sætte farten meget ned. Men der var et lille problem med bilen. Sprinkleren virkede ikke – den var frosset. Jeg havde ellers købt spronklervæske og hældt på, men det var ikke frostsikret. Så de første 150 kilometer jeg kørte var med tågede ruder fra alt det salt og skidt der blev sprøjtet op. Når det blev for meget måtte jeg finde en lastbil og lægge mig lige bagved. De sprøjter så meget op at man kan rense forruden lidt, så udsynet blev bedre. Men efter de første 150 kilometer kom der endelig gang i sprinkleren og hvor var det dejligt at kunne se ordentlig hvor jeg kørte.
Jeg kom forbi et skilt som reklamerede for et fængselsmuseum – det skulle jeg lige ind og se. Det var kun 5 år siden at det var blevet lukket, men sikke noget gammelt lort at bure folk inde i. Både 1 og 2 mandscellerne var ikke mere end et par kvardratmeter. Og der kan folk sidde i 20, 30 eller 40 år eller indtil de dør hvis de har fået en livstidsdom, og det er der mange der får herovre. Der var nogle fine vagttårne og der havde siddet bevæbnede vagter. Hvis nogle af de indsatte kom for nær ydermuren, så blev de bare skudt. Der er altså noget forkert med den måde de gør det på. USA er også det land i verden som har den største procentandel af deres befolkning i fængsel. Jeg ved godt at vi i Danmark er lidt for blødsøden i flere tilfælde, men det må aldrig blive som her. Det fører ikke noget godt med sig.
Da jeg kørte derfra tænkte jeg ikke lige over hvor stærkt man måtte køre og en sherifbil som kom imod mig satte sirenen på og vendte om. Jeg måtte holde ind til siden og blev selvfølgelig siddende i bilen. Jeg havde kørt 42 miles hvor man kun måtte køre 25. Jeg sagde undskyld til ham og han fik mit kørekort. Og også han spurgte om det virkelig var et kørekort, og det var det jo. Han ville også se mit pas og jeg tænkte på om jeg nu skulle en tur i et rigtig fængsel. Jeg snakkede lidt med ham og lovede så at jeg ville holde mere øje med hvor stærkt man måtte køre. Men jeg kom til at tænke på bagefter hvorfor mon de alle sammen, og nu var det tredje gang jeg var blevet stoppet for at køre for stærkt. Men hvorfor de alle sammen ville vide hvor jeg var på vej hen og hvor jeg kom fra. Det vil jeg spørge den næste om, hvis der altså bliver en næste gang. Men indtil nu har jeg kun fået bøde 1 gang ud af tre, så den statistik er da god nok. Og jeg har spekuleret på om der egentlig sker noget ved ikke at betale bøden. Jeg skal lige have snakket med nogle lokale. Hvis de sender bøden til biludlejningsfirmaet, så trækker de bare pengene over kreditkortet med gebyr, så det kan ikke betale sig. Men hvis de ikke gør, så kan jeg måske være ligeglad. Medmindre de husker det til næste gang jeg besøger USA. Hmm, det må jeg lige finde ud af.
Ved siden af fængslet var der et automobilmuseum med en hel masse gamle biler. Det jeg synes var mest sjov derinde var at de havde en bil fra 1959 – en convertibel som den jeg kører rundt i. Men allerede dengang havde de fundet ud af at lave den med hård top, som kunne pakkes ned i bagagerummet, på præcis samme måde som den jeg har lejet. Den eneste forskel er at den jeg har kan gøre det elektrisk, men ellers er systemet det samme. En anden sjov ting var at de havde en campingvogn eller combi-camp fra 1933.
Efter 220 miles var der ligesom en streg på himlen. Der hvor jeg kom fra var det overskyet og sneede også ind imellem med efter stregen var der blå himmel, solskin og ingen sne. Jeg besluttede derfor at jeg ville køre op til Nationalparken Glacier, da den så ud til at ligge uden for sneområdet. Jeg kom ikke helt derop i dag, for jeg gad ikke køre så langt i dag. Jeg fandt et lille motel som lå lige ud til en sø og det blev min natlogi.
5295, 5296, 5300, 5299, 5303
Søndag morgen var det næsten holdt op med at sne og vejret så fint ud. Jeg besluttede at tage videre. Men det noget tid at skrabe bilen fri for sne. Highwayen som jeg skulle ud på var rimelig, så det var kun nogle få steder jeg skulle sætte farten meget ned. Men der var et lille problem med bilen. Sprinkleren virkede ikke – den var frosset. Jeg havde ellers købt spronklervæske og hældt på, men det var ikke frostsikret. Så de første 150 kilometer jeg kørte var med tågede ruder fra alt det salt og skidt der blev sprøjtet op. Når det blev for meget måtte jeg finde en lastbil og lægge mig lige bagved. De sprøjter så meget op at man kan rense forruden lidt, så udsynet blev bedre. Men efter de første 150 kilometer kom der endelig gang i sprinkleren og hvor var det dejligt at kunne se ordentlig hvor jeg kørte.
Jeg kom forbi et skilt som reklamerede for et fængselsmuseum – det skulle jeg lige ind og se. Det var kun 5 år siden at det var blevet lukket, men sikke noget gammelt lort at bure folk inde i. Både 1 og 2 mandscellerne var ikke mere end et par kvardratmeter. Og der kan folk sidde i 20, 30 eller 40 år eller indtil de dør hvis de har fået en livstidsdom, og det er der mange der får herovre. Der var nogle fine vagttårne og der havde siddet bevæbnede vagter. Hvis nogle af de indsatte kom for nær ydermuren, så blev de bare skudt. Der er altså noget forkert med den måde de gør det på. USA er også det land i verden som har den største procentandel af deres befolkning i fængsel. Jeg ved godt at vi i Danmark er lidt for blødsøden i flere tilfælde, men det må aldrig blive som her. Det fører ikke noget godt med sig.
Da jeg kørte derfra tænkte jeg ikke lige over hvor stærkt man måtte køre og en sherifbil som kom imod mig satte sirenen på og vendte om. Jeg måtte holde ind til siden og blev selvfølgelig siddende i bilen. Jeg havde kørt 42 miles hvor man kun måtte køre 25. Jeg sagde undskyld til ham og han fik mit kørekort. Og også han spurgte om det virkelig var et kørekort, og det var det jo. Han ville også se mit pas og jeg tænkte på om jeg nu skulle en tur i et rigtig fængsel. Jeg snakkede lidt med ham og lovede så at jeg ville holde mere øje med hvor stærkt man måtte køre. Men jeg kom til at tænke på bagefter hvorfor mon de alle sammen, og nu var det tredje gang jeg var blevet stoppet for at køre for stærkt. Men hvorfor de alle sammen ville vide hvor jeg var på vej hen og hvor jeg kom fra. Det vil jeg spørge den næste om, hvis der altså bliver en næste gang. Men indtil nu har jeg kun fået bøde 1 gang ud af tre, så den statistik er da god nok. Og jeg har spekuleret på om der egentlig sker noget ved ikke at betale bøden. Jeg skal lige have snakket med nogle lokale. Hvis de sender bøden til biludlejningsfirmaet, så trækker de bare pengene over kreditkortet med gebyr, så det kan ikke betale sig. Men hvis de ikke gør, så kan jeg måske være ligeglad. Medmindre de husker det til næste gang jeg besøger USA. Hmm, det må jeg lige finde ud af.
Ved siden af fængslet var der et automobilmuseum med en hel masse gamle biler. Det jeg synes var mest sjov derinde var at de havde en bil fra 1959 – en convertibel som den jeg kører rundt i. Men allerede dengang havde de fundet ud af at lave den med hård top, som kunne pakkes ned i bagagerummet, på præcis samme måde som den jeg har lejet. Den eneste forskel er at den jeg har kan gøre det elektrisk, men ellers er systemet det samme. En anden sjov ting var at de havde en campingvogn eller combi-camp fra 1933.
Efter 220 miles var der ligesom en streg på himlen. Der hvor jeg kom fra var det overskyet og sneede også ind imellem med efter stregen var der blå himmel, solskin og ingen sne. Jeg besluttede derfor at jeg ville køre op til Nationalparken Glacier, da den så ud til at ligge uden for sneområdet. Jeg kom ikke helt derop i dag, for jeg gad ikke køre så langt i dag. Jeg fandt et lille motel som lå lige ud til en sø og det blev min natlogi.
5295, 5296, 5300, 5299, 5303
posted by Lars at 9:51 PM
0 Comments:
Post a Comment
<< Home