Så kom Rebekka

Jeg tog tidligt ud i lufthavnen, for at finde ud af hvor jeg skulle stå for at modtage hende. Jeg fik at vide at jeg skulle stå ved bagagebåndet, hvilket var lidt mærkeligt. For alle kunne gå ind til båndet. Normalt får man bagagen og skal så igennem tolden med bagagen. Men her i Seattle skulle man igennem tolden inden man fik sin bagage.
Jeg ventede og så så at hun kom gående med en ældre herre. Han havde åbenbart ikke rigtig tjek på det, for det var Rebekka der havde fortalt ham hvor de skulle gå hen og hvad han skulle gøre med papirerne. Jeg kunne ikke lade være med at grine indvendigt og være lidt stolt over at hun har lært at finde rundt i fremmede lufthavne og bare have helt tjek på hvor hun skulle hen.
Inden hun skulle igennem imigrationen havde hun fået udleveret 2 sedler som skulle udfyldes, 2 sedler som alle indrejsende skal udfylde. Hun havde udfyldt dem med blyant, men det var ikke godt nok. De skulle være udfyldt med kuglepen, men det var der ikke nogen der havde fortalt hende - men det ved hun så nu. Men hun skrev bare oveni med kuglepen og så var det i orden. Ved imigrationen blev hun udspurgt som alle gør, om hvad hun skulle herovre, hvor hun skulle hen, hvem hun skulle være sammen med og så videre, og det havde hun ingen problemer med at svare på overhovedet - og det havde jeg da heller ikke forventet.
Vi kørte ind til byen og fik noget at spise inden hun skulle til koncert. Der var 4 band der spillede og det startede allerede klokken 5. Vi kom først fra lufthavnen klokken halv seks, men det var vi klar over og det band som hun var mest interesseret i skulle først spille klokken 8, så der var slet ingen tidsproblemer. Selvom hun ikke havde sovet i flyet så var hun ikke særlig træt, og det var faktisk ved at være morgen dansk tid.
Hun kunne godt li koncerten, fik købt en t-shirt og så kørte vi "hjem". Der gik ikke lang tid efter at vi var kommet til huset før hun sov.