Hollywood og den hidtil mest chokerende oplevelse

Det er ikke fordi at Hollywood er chokerende, og det har slet ikke noget med Hollywood at gøre, men det vender jeg tilbage til. Vi startede lidt sent og ville gå langs strandpromenaden som vi havde fået anbefalet, men de er sene startere herovre, så der var mange steder der ikke var åbent. Vi tog derfor til Hollywood som er en bydel i L.A.. Vi skulle både på kendis-isbar, gå på Walk of Fame, se berømtheder og sådan noget. Vi mødte ingen kendisser, udover os selv, på isbaren, men isen var rigtig god, selvom det var lavet af Yoghurt og ikke fløde. Walk of Fame, er en 5 kilometer strækning på Hollywood Boulevard hvor der er lavet stjerner og navne i fortovet med tusindvis af stjerner. Vi gik dem alle sammen igennem og Rebekka blev fotograferet sammen med dem hun ønskede, og det var sku en del. Da vi havde gået og kigget ned i fortovet første runde blev vi nødt til at gå en runde mere for at se butikkerne, så det blev mange kilometer.
Der lå en biograf midt på Hollywood Boulevard og netop i dag var der premiere på Highschool Musical 3, så vi spurgte om det var til at få billetter til 21.50 forestillingen. Det var der ikke – alt var udsolgt. Jeg spurgte om hvornår der så var billetter. Jeg kunne få billetter til 21.50 forestilling ????? Men det var VIP-billetter. Prisen var en anelse dyrere, men så fik man sodavand og popcorn med i prisen. Dem købte vi. En time før forestillingen gik vi forbi biografen og der stod allerede en masse folk i kø, altså folk som havde købt billet ????? Der var nummererede pladser, så hvorfor stå i kø? Men det gjorde de altså. Der var forskellige kø-pladser, alt afhængig hvilken billet man havde. Vi havde fået at vide at vi skulle være der 20 minutter før forestillingen startede, så der kom vi, og det var lige præcis der de begyndte at lukke folk ind. Hvorfor så stå i kø så lang tid inden.
Inden for dørene var der en der stod og tog billetdelen af som gav ret til sodavand og popcorn, selvom vi ikke fik noget. Vi skulle bare gå ind og finde vores plads og så komme ud og hente det bagefter. 2 meter længere fremme var der en der stod og hev adgangsdelen af billetten. 10 meter længere fremme var der nogen der stod og udleverede popcorn og sodavand. Det er utroligt så kompliceret de er i stand til at lave tingene. Når man skulle ind i salen kunne man ikke bare gå ind og finde sin plads. Der var en kontrollør som tog billetten og viste os ind hvor vi skulle sidde. Det var ikke bare for at være venlig men en nødvendighed for amerikanerne. De kunne ikke slev finde ud af hvor de skulle sidde, selvom det stod på billetten. Men det bliver meget værre.
Inden filmen gik i gang var der en "BØRNEHAVEPÆDAGOG" som skulle få stemningen op i salen med børnehavelege. Da filmen gik i gang startede den med at tæppet gik fra og folk jublede og skreg. Bag tæppet var i starten af filmen lavet film af andre tæpper der gik til side og jublen ville ingen ende tage. Folk levede sig totalt ind i filmen og kunne ikke skelne virkeligheden fra filmen. Når der i filmen blev vist noget af en basketballkamp og der blev scoret på det rigtige hold, så så man på filmen publikum til kampen juble og klappe og det gjorde de sku også i salen, altså dem der sad og kiggede på filmen. Altså når der blev klappet på filmen, klappede tilskuerne med, når der blev grinet på filmen grinte publikum med, når der blev sagt Åh my God, på filmen, så sagde publikum Åh my God. Når hovedpersonen Zack Efron smed hans t-shirt en infernalsk jubel som blev afbrudt af et dybt sukkende Ååååhhh, når han tog en anden t-shirt på. Hvis helten lavede noget godt, sang en god sang eller sådan noget, så klappede publikum med, som om han var der og kunne høre det. Det var en dyb chokerende oplevelse, som jeg ikke glemmer lige med det første. Jeg mangler simpelthen ord for at kunne beskrive det – det var virkelig chokerende.
5559 ,5560 ,5561 .5563 ,5569 .5572 ,5582 .5586 .5587