Grand Canyon fra syd

Da jeg kørte fra Sky-walken kunne man tage en mindre ikke asfalteret vej som genvej. Den var kun 42 miles lang, men jeg kunne spare en del miles på det. Efter 14 miles var vejen en stort vandhul. Jeg var ude og kigge et par gange, men den var for dyb. Jeg kunne se at der var nogle, firhjulstrækkere der var kørt ud ved siden af vejen og på den måde var passeret. Der var godt nogle store huller, men jeg tog chance, og bunden af bilen skrabte kun lidt på. Jeg tænkte godt nok på at jeg kunne risikere at komme til at sidde fast, og så måtte jeg enten vente til der kom nogle andre forbi der kunne hjælpe, eller også måtte jeg gå 20 kilometer tilbage til den befærdede vej. Jeg havde vand og mad nok til nogle dage, så det skulle nok gå, men det blev altså ikke nødvendigt – jeg kom igennem. Men jeg kunne risikere at når jeg havde kørt 40 miles at der så kom et andet stort vandhul og derfor måtte hele vejen tilbage. Det var lidt spændende, men der kom ikke flere vandhuller. Der var flere steder hvor man kunne se at vandet samlede sig i op til 1 meters dybde, men det var kun når det regnede – skyerne hang tungt og det dryppede lidt, men jeg slap.
Jeg overnattede på en lille naturcampingplads lige uden for Nationalparkens indgang. Så da det blev morgen var jeg hurtigt på farten, for jeg ville ind og se inden der blev alt for crowded. Udsigten fra hovedturiststedet var faktisk ikke ret god, men da jeg kørte ud mod øst kom der nogle fine udsigter. Det bedste synes jeg var ved udsigtspunktet Lipan, hvor man kunne se meget af Coloradofloden. Jeg havde oprindeligt regnet med at jeg ville gå de 1,6 kilometer nedad til bunden af canyonen og overnatte på Phantom Ranch, men der skal man bestille plads over et halvt år i forvejen. Da det er for langt at gå ned og op på en dag, blev det ikke til noget. De 1,6 kilometer er højdeforskellen, selve gåturen er 16 kilometer, så 32 kilometer med en højdeforskel på 3,2 kilometer i alt i op til 40 graders varme, det er for meget. Jeg fandt et sted hvor man kunne komme lidt ned og op igen. Den gåtur må blive en anden gang. Jeg fortsatte ud til Navajo National Monument – troede jeg. Det var ikke markeret helt nøjagtig på kortet så jeg tog det på GPS´en. Den fandt to steder som lå rimelig tæt ved hinanden så det kørte jeg efter. Det ene var ude i et ”villakvarter” sådan da. En masse sandveje og nogle meget dårlige velholdte huse – det var ikke der. Det andet var endnu værre, det var virkelig ude i ingenting. Da jeg havde kørt et par miles måtte jeg opgive, fordi jeg ikke havde en firhjulstrækker.
Da jeg fortsatte på den almindelige vej kom jeg lige forbi stedet, som dog ikke vara det helt store. Jeg nåede lige til Mesa Verde Nationalparken inden det blev mørkt, fandt en campingplads og noget brænde og havde bål 2-3 timer.

Billede 5020, 5043 og 5048