Bryce Canyon

Jeg havde set i en brochure at solen ville stå op klokken 6.22 idag og på kortet var der markeret både sunrise og sunset punkter. Der ville jeg godt ud. Også fordi der var begrænsede parkeringspladser, og jeg ville have en af dem. Der var godt nok en schuttlebus, men den gad jeg altså med. Jeg ville også meget længere ud end bussen kørte. Nå men jeg vågnede klokken 6.22, og der var det stadigvæk mørkt. Jeg tænkte at de amerikanere nok ikke havde helt tjek på det med tiden, men nu var jeg vågen. Så stod jeg op, fik et bad og kørte ud til sunrise punktet. Jeg kom der 10 minutter inden solen stod op og nød morgensolen. Udsigten var pæn, men jeg var ved at brække mig flere gange af sprit og perfumelugt. Mændene havde smurt så meget barbersprit på sig, at når jeg havde passeret en, så hang det i næsen den næste time. BVARD. Og det var sku ikke bedre med kvinderne. Disse stikkende lugte passer altså ikke sammen med naturen. Det er ikke fordi at jeg ikke kan acceptere at nogen bruger det, men det er det de bruger og mængden af det. BVARD. Der var mulighed for at gå ned imellem alle søjlerne, så der gik jeg et par timer. Og hvilken fred. For det meste gik jeg alene og det var bare skønt, hvis man altså ikke lige rendte ind i en spritdunst, fra en der havde været der en halv time tidligere. Men dem var der heldigvis ikke mange af dernede.

Jeg morer mig lidt af at gå rundt mellem amerikanere. De er en skalg UPS, excuse me folk. De har så travlt med at snakke med hinanden, at de slet ikke ser hvor de går. HVis de går sammen med en guide, stopper han dem og viser noget pænt og så siger de alle sammen It´s amacing. På vej derhen har der været en masse andre smukke ting, men dem har de slet ikke set. Når de går på en vej, vader de ind foran en, går ind i en, eller bare er i vejen. Men når de så opdager det, så siger de excuse me, og hvis de går sammen med andre hedder det excuce us. De er meget høflige, men de vader rundt som en elefant i en glasbutik.

4925, 4926, 4955, 4950, 4939, 4932