Custer og Cave

Det er søndag idag og jeg kan fejre 3 ugers jubilæum her I USA – tiden går alligevel hurtigt. Jeg har kørt over 5000 miles (8000 kilometer). Det svarer til at jeg er kørt ned til pyrænæerne og tilbage igen 2 gange. Jeg kommer ind i den 17 stat i dag. Så jeg får da set lidt. Den lange rundtur jeg har kørt er ikke noget man skal gøre hvis man ikke er helt vild med at løre. Så er det bedre at tage en flyver mellem de gode steder. Men dels kan jeg godt li at køre og dels vil jeg gerne se landet og menneskene i de områder hvor man normalt ikke kommer. Det er også spændende at følge med i hvordan landskabet ændrer sig – så jo, jeg har bestemt ikke fortrudt. Men det har heller ikke været afslapning. Når man vælger at sove i telt så tager det altså noget tid. Når jeg kommer til en plads – som jeg først skal have fundet, så skal teltet slås op, og der skal rigges til så det er klar til at jeg skal sove. Så skal jeg have lavet mad, vasket op, og de fleste gange har jeg været ude og samle brænde og tændt bål. Alene det at holde ild i bålet tager tid. Så skal jeg se på hvor jeg skal køre hen dagen efter og når jeg har fundet ud af det, skal jeg indtaste dem i min GPS. Så har jeg min PC med, hvor jeg kan skrive ned hvad jeg har oplevet. Og når jeg har lagt dagens billeder ind på PC, finder jeg de billeder som jeg som jeg vil lægge ind på min blog. Så skal jeg også ligre sidde og nyde det lidt inden jeg skal til at sove.
Om morgenen, skal jeg have fundet en bæk eller anden mulighed for at blive vasket. Jeg skal have noget at spise og så skal sovepose, liggeunderlag og telt pakkes sammen og gemmes i bilen, på den rigtige måde, så jeg kan slå taget ned, hvis det er godt vejr. Det bliver først lyst ved halv otte tiden og klokken halv otte om aftenen er det bælgragen de mørkt, så der er kun 12 lystimer til rådighed., men det går da rigtig godt alligevel.

Jeg havde egentlig planlagt at tage nordpå til Deadwood og videre til Devils Tower. Jeg var også på vej, men kom til at tænke på at det vist var lige lovlig meget turistet, og det havde jeg fået nok af lige nu – jeg ville hellere ud i den rigtige natur. Jeg vendte kareten i Hill city, en by som ser ud som den skal. Jeg kørte derefter ind i Custer State Park. Et stort naturområde, hvor der skulle være flot natur og mange dyr, bla. Bisoner. Jeg troede at jeg kunne slippe for at betale for at komme ind nu hvor jeg havde mit årspas, men den gik ikke. Jeg havde årspas til Nationalparker og dette var en State park, så jeg måtte af med nogle dollars.
Lige nedenunder (på kortet) lå Wind Cave Nationalpark, hvor man kunne komme ind i nogle af de 121 miles lange huler som det bestod af. Der måtte jeg da kunne bruge mit årspas. Men nej. Det var godt nok en nationalpark, men mit årspas gælder de steder hvor man skal betale for at komme ind i parken, og det skulle man ikke her. Man kunne ganske gratis komme ind i parken, men det kostede at komme ind i Wind Cave. Gad vide hvornår jeg kan komme til at bruge mit årspas?????
Hulerne var ikke noget særligt og guiden der førte os igennem var en rigtig amerikaner. Undskyld amerikanere, det er ikke for at genere jer, eller halle ned på jer, men jeg kan meget bedre forstå jer når jeg skriver de små og store særheder ned. Turen var berammet til 1 time og et kvarter, men den tog næsten en halv time længere fordi guiden bare ikke kunne holde op med at fortælle og snakke. Han ville hellere høre sig selv og hans historier end at vi skulle se hulerne. Jeg tror at man kunne have gået igennem på under en halv time, hvor man stille og roligt kunne nyde hvad der var at se, men man måtte ikke gå videre før man havde hørt alt hans snak. Han havde gjort det i 6 år nu og hans far i 41 år. Er det indavl?
Jeg vendte snuden sydpå og kom lige før det blev mørkt til området nord for Rocky Mountain. Jeg ved godt at hele vejen oppe fra Canada og længere sydpå kaldes bjergkæden for Rocky Mountain, og alle steder synes de at de er det rette Rocky Mountain. Men det område jeg taler om er et stort område som er blevet til Nationalparken Rocky Mountain.
Det var ved at blive mørkt men jeg fandt en lille campground Big Bend, hvor jeg slog lejr for natten. Jeg nåede lige at få teltet op inden det var helt mørkt, altså klokken halv syv om aftenen. Der var også et af disse toiletter som bare er et toiletsæde og et hul i jorden, med frit udsyn til alt lortet. Men jeg er alligevel lidt imponeret, for det lugter slet ikke. De gør altså et eller andet ved det så det faktisk er meget hygiejnisk, altså hvis man lige undlader at stå og studere ned i hullet.
Der var også her advarselsskilte om ikke at lade madrester eller mad være ude i det fri eller i teltet for her var også masser af bjørne. De skrev sågar at han ikke skulle have det tøj man havde lavet mad i eller spist inde i teltet om natten for det ville tiltrække bjørne. Parfume og deodorant skal man heller ikke bruge, det tiltrækkes de også af..
Mens jeg sad og spiste kunne jeg høre bjørnelyde inde træerne bag ved mig, så for en sikkerheds skyld fandt jeg min bear pebber spray frem, og lod være med at sidde med ryggen til alt for meget. Der kom ingen bjørne og måske var det bare nogle store lastbiler som kørte på nogle veje langt væk og brummede :o)