Monday, September 22, 2008

DANSKER monument





























Da jeg vågnede om morgenen skulle jeg lige strække ben og opdagede at kun et par hundrede meter fra mit telt, i en lille fordybning, stod der en kæmpestor bison og spiste græs. Jeg skulle lige hente mit kamera, og på vej tilbage opdagede jeg at jeg havde min røde trøje på. Gad vide om de bliver gale og ophidsede ligesom tyrene i Spanien gør. Hvis den gjorde så var det bare med at smide trøjen. For en sikkerheds skyld flyttede jeg bilnøglen ned i bukselommen, ellers kunne det være jeg skulle til at lede hele præien efter for at finde nøglen, hvis altså den var lidt olm på min trøje. Men den skulede bare lidt og spiste så videre, det så også ud til at være noget godt græs den havde fundet.
Bisonerne går frit i Badlands, men naturparken er hegnet ind og landmændene har køer gående helt op til, eller også dyrker de markerne. Jeg kunne godt onde disse kæmpedyr nogle flere kvardratkilometer.
Da jeg var kørt ind i området dagen før skulle man betale for at komme ind. Jeg købte et årspas der gælder alle nationalparker. Det regnede jeg med var billigst. Men da jeg nu var på vej ud af området ad nogle mindre veje, fandt jeg ud af at det åbenbart er gratis at køre ind i området ad de små veje. Hmm, men det kan jo være lige meget nu hvor jeg har købt årspasset.
Det berømte sted Wounded Knee lå kun 65 miles syd for hvor jeg var, og selvom det ikke var meningen at jeg skulle derned, så gjorde jeg det alligevel. Der var et skilt i et vejkryds der fortalte at dette var stedet, og så var der 3 souvenirboder som var helt tomme, for på denne årstid kommer der ikke så mange. Visitorcentret havde et stort skilt hvor der stod open, men alt var lukket med jernporte og der var ikke noget indenfor. Jeg vidste godt at der var en risiko for at det ikke var noget, men så fik jeg mulighed for at køre igennem et indianerreservat og se hvordan indianerne boede nu. Generelt må man sige at de bor mange i et lille hus og har mange biler udenfor. Skulle en af bilerne gå i stykker anskaffer de sig en ny og lader den gamle så ved siden af huset. Så nogen steder var det svært at se om der var tale om en bilkirkegård eller de boede der. Jeg ved ikke om de er ligeglad med at det ser sådan ud, og man kunne godt fristes til at sige, sådan nogle svin. Men på den anden side så kan det også være at staten slet ikke tilbyder at fjerne affald fra deres område. Hvad der er rigtig ved jeg ikke, men det så ikke så pænt ud.
Området er også præget af mangle på benzinstationer. Der er bare langt imellem dem. Jeg havde ikke ret meget tilbage i tanken og kunne på min GPS se at der var mindst 50 miles til den nærmeste tank. Men jag havde set at der var en lille tank 9 miles tilbage, en lille tank der bare havde en stander. Jeg satsede og vendte om, vel vidende at hvis den ikke havde noget, så var jeg på spanden, men det havde den.
Jeg kom op til Mount Rusmore, der hvor de 4 præsidenter Washington. Jefferson, Lincoln og Rosevelt er hugget ud i klipperne af en DANSKER. Han er godt født i USA, men begge hans forældre kom fra Danmark. Vi er da også over det hele. De var faktisk mindre end jeg regnede med, men nu ser man dem også på afstand. Jeg skal vhjem og se den Hitckock film hvor de kravler rundt på hovederne. Så kan man rigtig se hvor store de er. Mens jeg gik rundt på den dertil indrettede sti var der en lille amerikansk dreng der gik ud ved siden ad og blev straks kommanderet ind på stien af sin far. Drengen spurgte om hvorfor og fik svaret: That´s what the rule says. Altså ikke nogen forklaring på hvorfor, andet end en henvisning til at det var loven eller reglerne. Jeg har oplevet noget lignende andre steder. Amerikanerne gør det de gør fordi loven eller reglerne siger at det skal være sådan ikke fordi de selv kan se fornuften i det.














4763 Rusmore
44 Rusmore
4758 Badlands
4754 indianerhus
4750 Wounded Knee

0 Comments:

Post a Comment

<< Home