Blev næsten ansat i western-salon

I dag fredag kom jeg endelig til USA, eller i hvert fald det billede jeg havde af det. Majsmarkerne blev afløst af græs, en slags præie, jeg begyndte at se dyr. Der blev bare rigtig langt mellem husene, og jeg kunne ikke lade være med at tænke på hvordan det måtte have været, dengang de første hvide begyndte at udforske området.
Jeg kom igennem en by der hed Chamberlin og der var et Sioux indianer museum som jeg var inde at se på. Det var ikke særligt imponerende, og nu når jeg tænker på det, så ved jeg faktisk ikke hvad der ville få mig til at sige wow. Og så alligevel, når jeg nu kommer til at tænke over det. Sko, tøj, bue og pil og alt sådan noget siger mig ikke noget, men jeg synes det ville være mere spændende at få noget mere at vide om deres gamle sagn og myter, nogle medicinmandstip. Ja, det er hvad jeg vil synes om. Jeg blev spurgt derinde om jeg havde tilmeldt mig pow-wow den næste dag. Det havde jeg ikke og jeg var lige ved at tilmelde mig, men spurgte så hvad det egentlig gik ud på. Det var mest for børn, som mødtes udklædte og dansede og legede sammen. Det ville starte ved middagstid og slutte sidst på eftermiddagen. Så skulle jeg alligevel ikke med.
Da jeg fortsatte vestpå, så jeg flere skilte ved vejen der reklamerede for en by kaldt 1880. Det lød noget turistet, men jeg valgte alligevel at køre af og se lidt nærmere på den og det var godt. Det var en mand der havde samlet en hel masse gamle bygninger og interiør fra gamle dage ogh bygget en hel by af det. En by som den så ud i 1880. Lige som den gamle by i Århus, bortset fra at dette var fra det vilde vesten og alle husene var træhuse. Det gav et rigtig godt indtryk af hvordan der havde set ud dengang. Nogle af husene var noget faldefærdig mens andre var tip top. Hotellet var tip top og med betjening. Det var en ældre bardame der styrede salonnen og hende fik jeg en lille snak med. Det endte med at vi snakkede religion og hun var rigtig troende og var helt sikker på at vi enten endte i himlen eller helvede. Og jeg kom til at tænke på hvor skørt det er at kalde vores Gud for en kærlig Gud, når han vil putte halvdelen af menneskene eller mere i helvede og lade dem lide evigt. En person eller skabning som er så ond at vil påføre andre evig lidelse, han må simpelthen bekæmpes med alle midler. Og det er ligegyldigt om han er overhoved for de kristne, muslimerne eller hvem der nu tilbeder en så ond skabning.
Da det nu var en western salon, så måtte jeg selvfølgelig give et nummer på det selvspillende klaver :o)

Jo længere jeg kom vest på, jo mere præieagtig blev det. Der begyndte også at komme klapperslanger – det skrev de i hvert fald på nogle skilte ved nogle turist steder. Men jeg kan ikke lade være med at tænke på om der virkelig var nogle der eller det bare var en der havde set en slange og sat sig det mål at nu skulle alle advares – det er jo sådan de gør her i amerika. Eller måske var de bange for at nogle skulle sagsøge dem hvis man så en slange og så sagsøgte dem :o)
Jeg endte dagen i Badlands, hvor jorden forvitrer og skaber flotte formationer i landskabet. I Badlands går der også en masse bisoner rundt og dem skal man ikke komme for nær. Hvis de bliver gale tromler de bare en ned, og hvis man er heldig bliver man kun invalid. Men de ser søde ud og de smager godt. I Washington fik jeg dem at spise i museet for indianere. Det samgte rigtig godt og var vist også det eneste positive jeg kunne sige om det sted.

4722 1880 by
4729 mig spille klaver
4733 præie
4735 rattlesnakes
4741 badlands
4737 tørt jord
38 bison