Thursday, September 25, 2008

Rocky Mountain fortsat











Efter at have fået ordnet det sidste med internettet – jeg skulle jo benytte mig af muligheden når den endelig var der, så forlod jeg motellet klokken halv elleve og kørte op i Rocky Mountain nationalpark igen. Og så hentede jeg lige 20 dollars mere hjem på mit årspas til nationalparker. Det varer ikke længe førend jeg har tjent pengene hjem.
Jeg valgte en anden tur på knap 10 kilometer frem og tilbage, eller måske skulle jeg sige op og ned. Og jeg havde fået meget mere energi, jeg kunne nu gå i rask trav, det var slet ikke som dagen før. Jeg synes nu også at stigningerne var mindre, men da jeg efterfølgende kiggede på kortet, kunne jeg se at det var det samme som dagen før. Jeg måtte være ved at vænne mig til højderne. Måske havde min krop bare produceret en masse røde blodlegemer – naturligt EPO. Jeg havde ellers ikke sovet så meget, med alt det kontorarbejde, og så havde jeg en pæn hovedpine. Det er første symptom på at få højdesyge, så der var lige en anelse, men ikke i dag.
Jeg gik også og morede mig over alle de amerikanere som gik med vandrestave. De har fået at vide at det skal de, for det er det bedste, men de har bare ikke fået at vide hvordan man bruger dem. På den måde de bruger dem skader de mere end de gavner, men det kan jeg jo ikke gå og fortælle dem.

4832, 4830, 4825, 4822

0 Comments:

Post a Comment

<< Home