Det er sku synd for den almindelige amerikaner

Nu kunne det måske lyde som om jeg var rigtig træt af at være her, og det er jeg slet ikke. Et af mine formål var netop at finde ud af hvordan de var, for bedre at forstå dem. Og jeg må nærmest sige at jeg har lidt ondt af dem, ondt af den almindelige amerikaner, for han eller hun kam sku ikke gøre for det. De bliver opflasket med at det vigtigste er af følge regler og love og Gud, og der er en masse straf hvis man ikke gør det de skal. I et stat var der skilte om at hvis man påkørte en vejarbejder så skulle man betale 100.000 dollars i erstatning eller 14 år i fængsel. Den lille mand måtte 14 år i fængsel, mens den rige bare kunne betale sig fra det. Via alle disse regler, så fokuser man på reglerne i stedet for det fornuftige i reglerne. Og de har ikke så mange muligheder for input andre steder fra. Fjernsynet viser kun noget fra USA eller noget som støtter deres tankegang. Deres muligheder for at rejse ud er også meget begrænset. Det er normalt kun at have 14 dages ferie om året. Der er stort set ikke tid til andet end at besøge nogle andre familiemedlemmer i en anden stat. Ganske få kommer på en egentlig ferie og næsten ingen kommer udenlands. Så de ved simpelthen ikke bedre. Hvis de endelig skulle have mod på at bryde det sædvanlige så kommer der et andet problem – hvordan får man råd til at rejse ud. Jeg så lige en burgerbar som havde skilt ude. De søgte medarbejdere. Startlønnen var 7,50 dollars, men man kunne regne med en hurtig lønstigning til 7,75 dollars. Det er ikke engang 40 kroner i timen. Hold kæft, hvor er det synd for dem. Nå men det kan jeg jo ikke ændre på, sådan lige nu. Men en ting er sikkert. Hvis man er træt af lille Danmark, og det vil jeg godt indrømme at jeg er ind i mellem, så skal man bare tage ud i verden, så kommer man til at elske hvordan vi har det. Og det jeg kritiserer derhjemme, det går jeg sku og roser herovre.
Jeg kørte fra Las Vegas og øst på igen. Jeg skulle ud til Grand Canyon igen, og denne gang på sydsiden, men først kom jeg lige forbi Hoover Dam. En stor dæmning der opdæmmer Coloradofloden og laver strøm. Og på grund af terror truslen, skulle man igennem et sikkerhedstjek inden man fik lov til at køre over. Man måtte nemlig ikke springe en bombe ude på dæmningen. Kontrollen var sat stort op med telte og masser af folk til at se efter og endnu flere til at se efter dem der skulle se efter. Men det var kun Pick-up biler med overdækket materiale på ladet der blev undersøgt, og så lige hvis man havde et rigtig langt skæg og kunne se ud som terrorist. USA skal vist være glad for at terroristerne ikke kommer fra Danmark. Hvis man tænker sig lidt om kan man sagtens smugle en masse igennem deres kontroller.
Jeg fortsatte videre ud til den vestlige del af Grand Canyon. Her i et indianerreservat havde de fundet på at bygge en Sky-walk ud over kløften. Det var tykke glasplader man gik på og kunne se 1300 meter ned under sine fødder. Man måtte selvfølgelig ikke have kamera med, men de tog en masse billeder som man kunne købe. Jeg gad bare ikke stå og vente i over en halv time i en kø for at få sådan et billede, så det har jeg kun i hukommelsen. Men Sky-walken fik jeg da et billede af.
Der var kun to små skilte på vejen derud og man skulle igennem en 15 kilometer lang sandvej for at komme derud, men de indianere lærer nok at markedsføre tingene. De vidste godt hvad de ville have for det, selvom der ikke var skilte der fortalte det. 20 dollars for at parkere derude. 29.95 dollars for at komme med en bus der kørte 2 kilometer ud til Sky-walken og 29,95 for at komme ud på sky-walken. I alt 87 dollars. Og hvem er det så lige at der ikke kan regne. Nej det er fordi at alle priser her i USA er uden moms, den bliver lagt til, og der er forskellige satser på de forskellige ting. Fordi man er vant til alt prisen er prisen, så føler man sig en lille smule snydt hver gang, fordi man kommer til at betale mere end der står.

Billede 5006, 5007, 5014, 5012