Friday, September 26, 2008

Grand Canyon, på den nordlige side





























Inden jeg forlod Bryce Canyon, forsøgte jeg at få printet mine nye billeje kontrakter ud, men uanset hvor jeg forsøgte, så var det uden held. Og der var slet ingen hjælpsomhed at finde. Det var som om at det stod ikke i deres arbejdsbeskrivelse, så det kunne de ikke. Og de kunne slet ikke komme med nogen hjælp om fx selv at skrive ud fra deres egen pc. Nå men jeg må prøve et andet sted.







Jeg kørte mod Grand Canyon og var heldig at finde en lille simpel campingplads lige uden for parken. Jeg skulle betale 17 dollars i en kuvert, og det kunne jeg lige skrabe sammen ved hjælp af mønter. Ellers var mine sedler for store, og jeg ville ikke betale for meget. Men sprækken hvor kuverten skulle ind ad var så lille at der ikke kunne gå mønter igennem. Så jeg måtte betale 14 dollars i sedler og skylde resten indtil jeg kommer tilbage til campingpladsen. Jeg forsøgte flere steder, bl.a. ved indgangen til Nationalparken, som modtager penge fra dem der ikke har årspas, der forsøgte jeg om de kunne veksle. men det kunne de ikke. De havde muligheden men det stod ikke på deres arbejdsbeskrivelse, så det kunne de selvfølgelig ikke. Heller ikke i visitorcentret. Jeg fandt en lille butik, hvor jeg købte noget, og så var de tvunget til at veksle. Jeg odagede at de også havde wi-fi, så der sidder jeg nu og skriver.







Grand Canyon er ikke så flot som de andre steder, men det er det sted hvor der er den største dybde. 1.6 kilometer på det dybeste sted. Det er lidt svært at tage billeder af det, for man får ikke dybden med, men jeg forsøgte alligevel.







Den nordlige del af Grand Canyon skulle efter sigende være meget flottere end den sydlige del. Jeg har dog ikke set den sydlige del endnu, så indtil nu må jeg tro på hvad jeg læser. Jeg hørte godt nok en amerikaner stå og fortælle en at den sydlige del var meget bedre for den var meget mere udviklet. Der var mange flere ting man kunne foretage sig. Hallo. Det er ikke en forlystelsespark - det er et naturfænomen. Na, men sådan er der jo så meget.







4961, 4963, 4970, 4973, 4980, 4982, 4983

0 Comments:

Post a Comment

<< Home