Vidste ikke hvor jeg skulle sove i Istanbul

Vi fandt mødestedet Hagia Sofia

Hagia Sofia er eller retter sagt var den største moske for i dag er den museum. Da Atatürk i 1923 grundlagde Tyrkiet besluttede han at det skulle være en sekulær stat, hvor religion og politik var adskilt. Islam er religionen her men de kan kun bestemme over religiøse ting. Ved at omdanne Hagia Sofia til museum ville han kunne tage brodden ud af store religiøse forsamlinger som ellers ville samle sig der og kunne true hans ”demokratiske” stat.

Alper kom og selvom det er normalt at en blaffer giver et tilskud til benzin, skete det ikke her. Han fik i stedet lidt penge så han kunne komme videre med bus og jeg gik med Alper til en lille restaurant, hvor der sad 10 andre HC-medlemmer. Jeg fik en ægte Iskender Kebab, og så tog vi videre til Taksim området. Et kæmpeområde hvor der er tusindvis af restauranter, barer og musiksteder. Vi kom ind på et sted hvor de spillede rigtig gammeldags tyrkisk musik, og sammen med tilstødende HC-medlemmer gik partyet i gang. Der var dansker, svensker, nordmænd, finner, tysker, tjekker, slovakker, russer og en hel del tyrker. Vi skulle selvfølgelig have Raki, og Raki har en fantastisk evne til at tage 20 år væk af ens alder om aftenen og så lægge tilsvarende 20 til ens alder dagen efter.
Jeg vidste ikke endnu hvor jeg skulle bo om natten, men Alper sagde at der nok var nogen af de andre der havde plads, og ganske rigtigt. En der hed Djem havde ekstra plads og der var det så planen jeg skulle sove. Men tingene kan hurtigt ændre sig. Han ville forholdsvis tidligt hjem og ikke med til en ægte tyrkisk rockkoncert, så det blev ændret og jeg blev i stedet for indlogeret hos en der hed Tadjim, som også skulle til rock. Vi kom først hjem klokken halv seks om morgenen, og jeg faldt hurtigt i søvn. Jeg havde kørt bil siden klokken seks om morgenen til seks aften og havde festet fra seks om aftenen til klokken næsten seks om morgenen, så jeg mener at det var berettiget.

Blafferen

Nå men tilbage min biltur mod Istanbul. Lidt nord for Sardes stod en blaffer, og da jeg havde plads i bilen, samlede jeg ham op. Jeg havde haft en anden blaffer med før og det havde bare været 5 til 10 kilometer han havde kørt med, men denne blaffer

Som i øvrigt kun kunne tyrkisk skulle helt til Istanbul, en lille tur på 450 kilometer. Hvad snakker man så om på en 450 kilometer lang køretur, når man ikke kan snakke samme sprog? Vi snakkede om en masse, men jeg kan selvfølgelig ikke vide om det jeg opfattede var rigtigt. Kropsprog, fingersprog og en lille liste med 10 – 20 tyrkiske ord gør underværker. Han var på vej fra Antalya over Izmir til Istanbul, og efter et par dage skulle han tilbage til Antalya, hvor han arbejdede på et hotel. Han lærte mig også at undgå politi rader og bøder. Der er fartkontrol over det hele og selvom nogle er venlige at blinke med lyset for at advare og nogle steder er skilte med at der kan være rader på den næste strækning er det næsten umuligt ikke at blive snuppet hvis man kører for stærkt. Jeg havde derfor indtil jeg mødte blafferen holdt mig til de 90 der er tilladt at køre på landevejen. Nu kunne jeg køre stærkere for dels vidste han hvor de normalt holdt kontrol og derudover skulle man bare finde en hare. Når man blev overhalet af en tyrkisk bil som kørte 100 – 110 km/t, og han så lokal ud, skulle man bare lægge sig bagved ham. Når han bremsede, skulle jeg også bremse, når han sænkede farten, skulle jeg også sænke farten, og det fungerede rigtig fint. I byerne må man kun køre 50 – 60 km/t men her kan man også køre 90, for der er ikke fartkontrol i byerne. På denne måde kom jeg helt til Istanbul uden bøder.

Undervejs passerede vi byen Bursa hvor Kebab blev opfundet i 1867 af Iskender Usta. Ideen var at ved at stege det lodret ville saften løbe ind i kødet i stedet for ned i ilden. Kødet ville derfor blive meget bedre. En rigtig Iskender Kebab er nyskåret kød lagt på friskbagt brød og overhældt med brunet smør, tomatsauce og yougurt. Mmmmm – det er godt.

Vi kom også forbi Iznik, som i gamle dage hed Nikæa. Det var her man i år 325 holdt det første kirkemøde, hvor man blandt andet besluttede at reinkarnation var forbudt og alle passager i de hellige skrifter som nævnte det enten skulle slettes eller ændres. De tekster som var for svære at korrigere valgte man i stedet for helt at udelukke fra det samlede værk som senere blev til det vi kender som biblen i dag. Disse kirkemøder havde til formål at ensrette religionen så man kunne fortælle folk hvad de skulle tro. Man kunne jo ikke have at folk selv fandt ud af hvad de ville tro på.
I 787 blev det 7 kirkemøde også holdt her og her besluttede man blandt andet at det igen skulle være tilladt at afbillede guder og hellige personer. Specielt det med de hellige personer var vigtigt for de kirkefædre, der holdt mødet, for ellers kunne de jo ikke selv blive afbilledet.

For at slippe for 100 km kørsel kunne man tage en færge over Mamara havet og det gjorde vi. Jeg ringede derfra til Alper, det var den tyrker som havde inviteret til HC-party i Istanbul, for at spørge om hvor jeg kunne finde ham. Da han ville vide hvornår jeg kunne være der, måtte jeg bare give telefonen til blafferen og så snakkede de sammen og aftalte et eller andet. Jeg forstod dog at min blaffer ville dirigere mig ind i Istanbul. Det var vist en rigtig god ide, for Istanbul har officielt 15 millioner indbyggere, men sandsynligvis mange flere, og det med skiltning er de ikke alt for gode til. Og så kører de på en interessant og spændende måde. Hvis der er to baner og et lille nødspor kan der ”sagtens” vare fem biler ved siden af hinanden. Min blaffer måtte åbenbart kende lidt til det, for når han pegede over mod højre og sagde ”sar” kørte jeg over i den højre vejbane, salar var til venstre og davon var bare lige ud i fuld fart. Nogle gange skulle man rette sig efter det røde lys og andre gange ikke.

Min blaffer var ikke så god til at orientere sig, så han måtte ringe til Alper en 4 – 5 gange og spørge andre 4 – 5 stykker på vejen. Jeg kunne nok have fundet det selv, men det var altså en fordel at han kunne spørge folk på tyrkisk. Måden man gør det på et at råbe ud af bilvinduet og håbe på at nogen reager, og når der er over 3 gange så mange mennesker som i hele Danmark, kan man altid finde nogen der reagerer.

Vi fandt mødestedet Hagia Sofia

Her kommer pengene fra

Jeg kom da tidligt op på grund af den beskrevne klagesang fra Imammen og det var godt nok, for selvom jeg havde kørt 750 kilometer dagen før, manglede jeg stadigvæk 750 kilometer for at komme til Istanbul. Der var en del flere biler en dagen før, og det gik op for mig at grunden til at vejene havde været så øde dagen før nok skyldtes at var fredag og der er der en hel del som ikke laver noget andet end at slå hovedet i jorden 5 gange i løbet af dagen. Om morgenen starter de med at stå op, så ned på knæ og slå hovedet i jorden, op på knæ, ned i jorden med hovedet igen og så op og stå, samtidig med at de fremsiger nogle bønner. Sådan en omgang skal de gøre 2 gange om morgenen og resten af dagen er det henholdsvis 4, 4, 3 og 4 omgange. Når der er mere end 2 omgange skal de lige holde en pause efter to inden de går videre. Jeg ved ikke om det er fordi de bliver forpustet at de skal holde pause eller om det er bare lige for at tænke lidt.
Inden de laver dette bede ritual skal de vaskes først. Alt skal vaskes 3 gange og de starter med hænderne, munden, ansigtet, så underarmene, panden, udenom og i ørene, og de slutter af med fødderne og hænderne igen. Hvis de har været på toilet siden sidste gang de bedte skal de også lige vaske røven inden de beder. Derfor er der mange muslimmer der ikke bruger toiletpapir, men de vasker sig i stedet for med vand ved toiletbesøg, for så er de klar til næste gang de skal bede. Så hvis man ser en vandflaske på et muslimsk toilet, så bør man ikke tage en slurk, selvom man er tørstig, for ….

Jeg kørte til Sardes, som var det vestanatolske folk Lydiernes gamle hovedstad.

Det var her de i år 640 før var tidsregning lavede den første mønt, og det sted skulle jeg da se og have nogle billeder af til mit lille projekt, som jeg har arbejdet på i en del år nu. Det var for øvrigt er behageligt sted for selvom det har historisk værdi er det ikke med på de normale turistruter, så derfor har det en perfekt atmosfære. Selv tyrkerne kender ikke stedet når man snakker om det. Først efter at man har genopfrisket deres hukommelse lidt med hensyn Lydien, siger de Aha, jo det var der vist noget om.
Stedet er også interessant i bibelsk forstand. Da Johannes lavede sin åbenbaring stilede han den til menigheden i Sardes. Jeg kunne godt nok ikke finde menigheden, men den har jo nok været der engang.

Jeg havde oprindeligt planlagt at tage forbi en række steder på vejen, fordi der var eller havde været et eller andet interessant ved stedet. Flere af stederne var der ikke noget at se, men man vidste at der havde foregået noget der i historisk tid. Andre steder var peppet så meget op for turisterne at man næsten ikke kunne se det oprindelige. Så jeg besluttede at ville springe nogle af disse steder over og køre direkte til Istanbul. Jeg var også blevet inviteret til et party der arrangerer af nogle Hospitalityclub medlemmer. Så jeg sprang over følgende:

Kong Mausolus gravmæle i Bodrom, også kaldt mausolæum. Det er det der har skabt ordet for store gravmæler. Det skulle også være et af antikkens 7 vidundere, men i dag er det helt væk. Der er kun en antydning af et grundplan tilbage at gravmælet som målte 38 x 32 m i grundplan og var 45 m høj.

Ruinbyen Milet, hvor det græske alfabet blev opfundet i år 403 før vor tdsregning. Der er i øvrigt ruiner og ruinbyer overalt, så det var nok ikke det store tab, og jeg har set den største som var Ephesus.

Pergamon hvor de opfandt pergamentet i 2. århundrede før vor tidsregning. Der lå et bibliotek med over 200.000 værker, men da det var ved at blive for stort og nærme sig verdens dengang største i Alexandria, besluttede Egypterne at stoppe salget af papyrus til dem. De var så nødt til at finde en anden løsning. Det blev tørret gedeskind skåret ud i små firkanter der blev løsningen og det blev til pergament.
I Pergamon var man også langt fremme med medicinforskning og apotekernes symbol slangen stammer herfra. Patienterne skulle lægge deres sygdomme fra sig i Asklepiontemplet, og gå raske derfra, som når en slange skifter ham.

Troja, som Homer gjorde meget berømt i Illiaden. Der er stor uenighed om det er fakta han skrev eller det bare var et eventyr. Men udover en ruindynge har man bygget en ny træhest, som svarer til beskrivelserne i Illiaden. Så har turisterne da noget at se på og noget at fotografere.

Gallipoli halvøen. Under 1. verdenskrig gik australske og new zealandske tropper i land her og kæmpede mod tyrkerne ledet af general Mustafa Kemal. Mustafa vandt og blev senere Tyrkiets første president og landsfader under navnet Atatürk. 100.000 australier og new zealænder døde og 500.000 blev såret. I dag besøger alle dernede fra Gallipoli for de har alle sammen et familiemedlem som blev dræbt der. De allierede styrker blev ledet af general Winston Churchill, som måtte gå af som general. Han blev politiker i stedet for og var så med til at vinde den næste krig. Fordi tyrkerne vandt, kunne russerne ikke bruge vejen til eksport og det var medvirkende til at ZAR-rusland faldt. Et temmelig historisk interessant sted, hvor man kan sige: ”Jeg har været der, men der var intet at se”. Jeg siger i stedet for: ”Jeg ved hvor det ligger og jeg kan forestille mig hvordan det har været”.

Blev banket op af militæret midt om natten.

Jeg fortsatte en 300 kilometer til næste attraktion Ephesus. Sjovt nok har de omtalt det som en af antikkens 7 vidundere. Den tæller dog ikke med i den officielle statistik, men når man har noget man er glad for bliver det tit gjort bedre end det i virkeligheden er. For et par tusinde år siden var det et bysamfund på omkring 250.000 indbyggere, eller på størrelse med Århus i dag.

Billede 1604

De ruiner som var der i dag gav et indtryk af at det havde været noget stort. Og så var der i øvrigt her Efeserne boede som Paulus skrev breve til. Men for at forstå det skal man være lidt bibelkyndig eller prøve at slå op i en bibel. Det var også her at man i år 431 holdt et kirkemøde hvor man besluttede at Jesus kun var guddommelig. Den store gruppe af kristne som mente at Jesus både var menneskelig og guddommelig blev bandlyst.

Jeg fortsatte videre og endte med at se solen gå ned over Cesme. En by som også skulle være turistet. Men jeg blev glædelig overrasket. Det var ikke som i Marmaris hvor jeg bor, hvor der er en masse store hoteller og hvor alle små shops og kabab steder bliver revet ned for at give plads til en masse luksus uden sjæl. I Cesme var der ingen store hoteller, alt var blevet holdt i gammel hyggelig stil, og så lå havnen lige midt i byen, hvor der også var plads til de mindre både. Hvis jeg skulle på charterferie til Tyrkiet ville jeg nok foretrække sådan et sted.

Efter at have fået noget at spise skulle jeg finde et sted at sove. Jeg kunne ikke umiddelbart finde nogle hoteller der var åbne, så jeg besluttede at jeg bare ville køre uden for byen og finde et sted at sove i bilen. Jeg fandt et ret øde sted og med musik i ørene fra min Ipod, gik der ikke så længe inden jeg sov.
Midt om natten blev jeg vækket ved at der stod nogen uden for bilen og slog og bankede på ruden. Jeg skulle lige komme til mig selv inden jeg fandt ud af hvad det var, og jeg skulle lige se hvem det var, der var derude inden jeg lukkede op. Da jeg så noget der lignede uniformer lukkede jeg op, og så hørte jeg en hel masse tyrkiske ord på meget kort tid og han pegede på mit kamera som lå i vinduet. Shit – tænkte jeg mon jeg ved en fejl havde forvildet mig ind på et militært område, og nu troede han måske at jeg havde taget billeder af det. Det er strengt forbudt hernede. Han ville se mit pas og han bladrede længe i det for at finde det stempel man får når man kommer ind i landet. Da jeg har mange sider med stempler i mit pas tog det en god tid, samtidig med at han blev ved med at sige en masse på tyrkisk jeg ikke forstod. Jeg spurgte om han kunne engelsk, tysk, fransk, eller russisk, men det kunne han ikke. Omvendt spurgte han mig om jeg kunne tyrkisk, men det kunne jeg ikke. Jeg prøvede dog at de 10 – 15 sætninger jeg havde lært mig, og jeg ved godt det måske ikke var så smart at spørge denne militærmand om ”hvad koster det” og så straks derefter sige ”det er alt for dyrt”. Det er gode gloser i en basar, men her sagde jeg det altså til en politimand. Men han kom dog til at smile lidt og så vidste jeg at det ikke var helt galt. Måske skulle jeg bare overnatte kachotten i en militærlejr om natten.
Han ringede op til hans base, fandt en der kunne engelsk og gav mig så hans telefon. Jeg fik at vide at de gerne ville have mig til at køre ind i centrum af byen og sove videre i stedet for at ligge derude. For derude kunne jeg blive overfaldet og plyndret så det var for at beskytte mig at de havde vækket mig. De var nu meget flinke, da jeg først fandt ud af hvad det drejede sig om.
Jeg fandt en parkeringsplads ved havnen inde i byen og sov så videre indtil ---.
Jeg blev endnu engang vækket at nogen udenfor bilen som råbte højt og meget klagende. Klokken var 5 om morgenen og lige bagved bilen var en moske med nogle store højtaler. Det var Imammens første klagesang. Det lyder i hvert fald som en klagesang.

Pammukele

Fredag den 24 marts tog jeg af sted i lejet bil til Istanbul og jeg ville se nogle ting undervejs. Først kom jeg til Verdens 8. vidunder ifølge tyrkerne selv. Jeg tror at det er 15 gang jeg nu har set verdens ottende vidunder på mine rejser alle mulige forskellige steder i verden. Dette ottende vidunder hed Pamukkele.


Det er som det kan ses på billedet hvidt. Det er mineraler der bliver udvasket af bjergene og derefter aflejrer sig hvor det kommer ud. Der har været naturlige fordybninger som har skabt vandhuller som folk i mange århundrede har badet i. På grund af det store mineralindhold virkede det også helbredende. Da turisterne begyndte at strømme til, begyndte det at blive misfarvet på grund af alt det sololie som de havde på huden. Så i dag må man ikke bade i de øverste og så har man i stedet for lavet et kæmpebassin forneden.
Jeg ville en tur op på toppen og jeg kunne se at der var en del andre der gik deroppe og jeg kunne også se en form for sti. Den forsvandt dog og så måtte jeg bare gå som jeg nu synes. Da jeg var kommet lidt opad, var der pludselig en vagt eller politimand langt oppe der fløjtede og råbte en hel masse ned til mig. Selvom jeg ikke forstår tyrkisk lød det bestemt ikke som velkommen, så jeg måtte vende om. Jeg kom forbi et skilt på vej nedad igen og der så jeg forneden at der på engelsk stod at man ikke måtte have fodtøj på i området. Nu var jeg klar over hvad det var han havde råbt, så jeg tog skoene af og gik så opad igen. Og denne gang var det uden råbende og fløjtende vagter.

I byen nedenfor var der en gammel dame der sad og solgte nybagte pandekager. De så så lækre ud at jeg måtte have en. Mens jeg ventede satte jeg mit kamera til at optage en lille video med hende, uden hun opdagede det. De er jo ikke så glade for at blive filmet.

Tyrkiet, tekniske problemer og interessante nyheder.

Tyrkiet, tekniske problemer og interessante nyheder.
Tyrkiet er sammenlignet med Danmark langt bagud hvad det tekniske angår, og jeg har haft en del problemer at slås med.
Først havde de ikke Skype på hotellets Internet pc – det kunne jeg så downloade, med det resultat at det ikke var muligt at benytte headsæt og mikrofon, så jeg kunne alligevel ikke snakke over Skype. Det lykkedes dog at få en til at installere lydkortet i maskinen så det virkede. Men forbindelsen er så dårlig og lille at den hele tiden falder ud og når den endelig er der er der masser af hakker i lyden. Måske er det kun her på hotellet, men jeg tror nærmere at det er et generelt problem. Det kan dog bruges i nødstilfælde og hvis man ikke bliver ophidset over alle de afbrud der kommer.
Det næste problem var at jeg ikke kunne lukke mine mails op. Når jeg forsøgte at logge ind, fik jeg bare at vide at det ikke var en rigtig kode jeg skrev. Jeg prøvede alt muligt, ringe til Danmark, kontaktede supporten ved TDC men lige lidt hjalp det. Min eneste løsning var så at lave en Hotmail
adresse og få alle mine mails sendt videre dertil. Men så var det heller ikke muligt at lukke Hotmail op. Langt om længe har jeg dog fundet ud af at problemet er bogstavet i. Fordi de har et andet alfabet hernede bliver bogstavet i omkodet til et ÿ, og det kan hverken Hotmail eller TDC, hvor jeg har mine mails finde ud af. Jeg har dog fundet ud af at snyde maskinerne, så det kan fungere. Det er dog lidt besværligt men det kan lade sig gøre. Det er rart at sådanne tekniske problemer opstår i starten af min rejse hvor jeg dog trods alt er i et land hvor noget fungerer. Hvis det skete i Georgien eller Armenien ville det være noget svære at løse, fordi her er de ikke så gode til engelsk.
Mit sidste nye tekniske problem opstod så i dag. Mit digitalkamera låste sig så jeg ikke kunne bruge det. Jeg prøvede alt muligt men lige lidt hjalp det. Løsningen, selvom det ikke er en fuld løsning kom mens jeg lå og blundede. Det måtte være en løs forbindelse og jeg daskede til kameraet på to udvalgte steder og vupti, så fungerede det igen. Men det er altså en periodisk fejl for jeg har et par gange i Danmark inden rejsen oplevet noget mærkeligt ved kameraet et par gange, men aldrig at den har låst sig helt. Nu ved jeg hvordan jeg skal løse det, men jeg kan bare ikke være sikker på at det virker hver gang. Jeg bliver derfor nødt til at anskaffe mig et billigt reservekamera, for hvis den sætter sig fast igen på et sted som jeg absolut må have billeder fra, så ville jeg ellers være på den.
Og så var der jo også det med at jeg ikke rigtig kunne uploade mit panorama billede, så nu prøver jeg med et lille et.

Jeg stødte på noget interessant i dag. Tyrkerne stammer oprindeligt fra centralasien, der hvor Turkmenistan, Uzbekistan og andre tidligere sovjetrepublikker ligger. For mange år siden vandrede de derfra og kom hertil. I Turkmenistan m.v. er der stadigvæk omkring 150 millioner mennesker som har samme sprog som i Tyrkiet i dag.
Da de vandrede mod vest delte de sig i tre grupper. En gruppe tog op til Finland, en anden til Ungarn og den største gruppe altså her til Tyrkiet. Jeg vidste godt at der var en forbindelse mellem Finland og Ungarn, men at Tyrkerne hører med til samme gruppe er ny og egentlig ret sjov.

En anden ikke så rar ny ting er at alle de bedste steder i Tyrkiet er styret af den Tyrkiske mafia. Den er oven i købet så stærk at det er lykkes dem at smide den russiske mafia ud af Tyrkiet. Jeg fik kontakt med en tysk-tyrker i dag som nærmere kunne fortælle mig om hvordan det fungerede og samtidig med kunne jeg rigtig fornemme hvor meget tyrkerne hader kurderne. Det var ikke så behageligt men alligevel meget interessant.

Været har været rigtig find de sidste par dage, men de snakker lidt om at der skal komme regn i weekenden. På fredag og en uge frem har jeg lejet en bil og kører op langs vestkysten op til Istanbul, hvor jeg formentlig skal have nogle passager med ned til Antayla hvor der er total solformørkelse den 29 marts. Der skal jeg mødes med andre lignende rejsende, bo i trætophytter, se solen når den forsvinder og formentlig prøvesmage et pat flasker Raki.

God udsıgt ı Tyrkıet, hvıs man er naersynet

Mandag den 20/3 2006 ankommet til hotel Yuzbasi i Marmaris
13 ½ time tog det fra jeg tog hjemmefra til jeg var på hotellet i Tyrkiet. Det virker længe og det var det egentlig også.
Først halvanden time i bus til Billund, så 3 ½ times venten på at flyet skulle lette, så først til København og vente lidt der inden der mens der blev skiftet Københavnere ud i flyet og så ned til Tyrkiet. Efter landingen 2 ½ time med bus og så var der lige en time der forsvandt på grund af tidsforskellen.
Ankomst klokken 5 om morgenen og lige sove et par timer inden morgenmad. Selvom jeg har rejst meget så synes jeg alligevel at jeg var lidt mør her den første dag, så i dag har jeg kun sovet lidt et par gange, spist et par gange og gået en tur ind til byens centrum.
Og så skulle jeg lige se om jeg kunne bruge Skype her på hotellet. Det var ikke installeret på deres computere, så det måtte jeg gøre, men headset og mikrofonen virkede ikke. Da jeg ikke kan tyde alle de meddelelser som Windows skriver på tyrkisk og ham der hjalp med at oversætte ikke vidste nok om det og heller ikke havde administratoradgang kunne det ikke lade sig gøre i dag. Administratoren kommer i morgen og så prøver vi om vi kan få lyden til at fungere. Internettet faldt også ud flere gange så det virker ikke så stabil her, men det får lige en chance i morgen ellers hedder det internetcafe.
Jeg prøvede også om jeg kunne logge mig på min mail, men det virkede heller ikke. Måske er det punktummerne i mit brugernavn den misforstår eller også er det fordi jeg har berostillet min internetforbindelse derhjemme mens jeg er ude og rejse. Jeg havde spurgt TDC om jeg fortsat kunne bruge min mail adresse selvom internetforbindelsen blev berostillet og jeg havde fået ja. Men de har ikke alle sammen helt forstand på tingene. Det er godt jeg startede min ferie her i Tyrkiet, for der er der rimelige gode muligheder for at få disse små praktiske problemer løst.

Her skulle saa have vaeret et panoramabıllede af udsıgten fra mın altan, men det var ıkke mulıgt lıge nu at uploade saadan et bıllede, saa det maa komme med naeste gang.

Hotellet ligger helt ned til vandet og udsigten fra min altan på mit hotelværelse, som kan ses på billedet, er ok hvis man ikke er nærsynet. Det er flot med bjergene man kan se, men prøv lige at se ned på stranden. Der er ikke meget strand og det der er er gråt sand og sten fuld af en masse skidt. De har ikke rigtig startet sæsonen op endnu hernede, så de har ikke nået at få det gjort rent.

Nu er vaeret faktısk blevet ret varmt og nu har de faaet gang ı rıverne saa stranden blıver paen ren - saadan da.

1 uge til afrejse og guderne er med mig

Da jeg i januar måned skulle finde en flybillet til Tyrkiet, kunne jeg få en returbillet, samt hotelophold med halvpension i 14 dage, for kun 300 kroner mere end hvad jeg skulle betale for en enkeltbillet uden hotel.
Selvom jeg ikke skal benytte returbilletten er det alligevel billigere.
Jeg ville godt nok hellere have boet på et andet hotel som var bygget på klipper ud i vandet, men det hotel kostede knap 2.000 kr. mere end det jeg fik i centrum af byen.
I går ringede de fra rejsebureauet og sagde at det hotel som jeg skulle have boet på desværre ikke var blevet åbnet endnu, men de kunne tilbyde mig at bo på klippehotellet i stedetfor, og så ville jeg som kompensation oveni købet få havudsigt. Jeg sagde ja. Det er vist godt at jeg var en engel som barn. Noget må der jo hænge ved. Se selv:

14 til afrejse

14 dage, 336 timer, 20160 minutter eller 1.209.000 sekunder til afrejse. .... For en måned siden syntes jeg at der var lang tid og jeg sagtens ville kunne nå og fixe alle de ting jeg havde sat mig for inden jeg skulle rejse. Men sådan er det ikke. Jeg har allerede nu sorteret kraftigt i de ting jeg ellers gerne ville have færdiggjort inden jeg skulle afsted, så nu håber jeg at jeg ikke behøver at slette flere poster - men det er jo hvad der sker.
Jeg bruger en del tid på at følge med på www.thorntree.lonelyplanet.com og www.hospitalityclub.org . Det er rigtige gode hjemmesider, hvor jeg kan få mere nøjagtig information om hvad der foregår i de lande jeg vil besøge, samt en masse kontaktpersoner som er villige til at hjælpe, hvis jeg skulle få brug for det. Alle der rejser med rygsæk kan have gavn af disse sider.
Og så har jeg fået installeret Skype på min pc. Det er genialt for det er helt gratis og giver mulighed for at snakke gratis i telefon over hele verden, hvis den man ringer til også har Skype på sin pc. Hvis ikke kan man ringe internationalt for national takst. Hvis jeg f.eks. ringer hjem fra Syrien via Skype koster det mig 13 ører i minuttet, istedet for 20 kr. i minuttet ved brug af mobil. Download programmet gratis fra www.skype.com . Der er på nuværende tidspunkt omkring 5 millioner brugere dagligt.