Friday, October 31, 2008

Utroligt – service og humor i USA

Vi nåede ikke at sove så meget, i nat. Vi var jo til et spektakulært show. Showet var flot og teknisk var de meget dygtige. Det var en blanding af akrobatik, synkronsvømning, udspring, ballet, dans og nogle klovne som kun amerikanerne synes var sjove. Bortset fra klovnene var de teknisk utrolige dygtige, men jeg synes at der manglede noget sjæl. Alt hvad klovnene lavede var helt forudsigeligt, for ellers kunne amerikanerne jo ikke følge med.
Vi skulle tidligt op og ud i lufthavnen. Først skulle bilen afleveres, derefter med en bus til lufthavnen, tjekke ind og så op i afgangshallen. Jeg skulle udfylde en skadesanmeldelse fordi det også var lykkedes at ødelægge en forrude på denne bil. Det havde jeg også gjort på den første bil jeg havde lejet, men de havde ikke opdaget det. Derefter skulle jeg op og stå i kø, for jeg skulle have refunderet en regning. Det havde været nødvendigt at købe et nyt dæk under turen og jeg havde fået at vide at jeg kunne få pengene tilbage for det. Efter at have stået i kø i 20 minutter kom jeg endelig til, men fik ikke ret m eget ud af det. De sagde at jeg skulle kontakte det rejsebureau jeg havde reserveret bilen igennem, så det må jeg gøre når jeg kommer hjem. Vi kom med en bus og heldigvis var der ikke den store kø ved indtjekningen. Men både min rygsæk og min taske vejede for meget. For overvægten skulle jeg betale 180 dollars, men det var der ikke så meget at gøre ved. Men så oplevede jeg noget sdm jeg ikke havde prøvet endnu i USA – SERVICE. Den flinke dame ved indtjekningen sagde at jeg kunne gå ovenpå og købe en ekstra kuffert i en 10 dollars butik, og så pakke om. Vi havde ret til 4 kufferter så det var en god ide. Men nu var der stor kø. Men igen leverede hun service. Når jeg havde pakket om kunne jeg bare komme hen til hende igen, så var jeg fri for at stå i kø igen. Fantastisk. Det lykkedes og så gav jeg hende 10 dollars i drikkepenge. Nu havde vi god tid og nåede at få morgenmad inden vi skulle af sted.
I flyveren hørte vi over højtaleren piloten komme med alle de sædvanlige meddelelser og pludselig sagde han la –la – la og bla – bla – bla, jeg ved godt at ingen hører efter men jeg skal jo sige det, og så hørte alle efter. Piloten kom flere gange med sjove meddelelser så man tvivlede på om han virkelig var amerikaner. Fantastisk oplevelse.
I New York tog vi en taxi til det hostel hvor vi skulle bo. Jeg havde set på nettet at man kunne få en taxi til fast pris på 45 dollars og vejafgift. Hvis vi havde taget et tog og derefter en subway og gået en del havde vi kommet af med omkring 40 dollars, så det var en god ide med taxien. Hanken på den nye taske gik af men det lykkedes at komme frem. Vi havde booket et hostel men blev vist over til nabohostellet. De kunne ikke tage mod kreditkort, kun kontanter. Jeg havde ikke nok og der er et maksimum på hvor mange dollars man må hæve om dagen på et kreditkort. Men heldigvis havde jeg 3 kreditkort så det lykkedes at tappe penge nok til at betale for de 8 overnatninger som vi skal have her. Værelset havde to køjesenge og derudover knap en halv meter plads ved siden af. Det er ikke luksus som i Las Vegas. Her varogså fælles toilet og bad på gangen, men prisen var væsentlig dyrere end i Vegas. I kælderen var der et hyggeligt opholdsrum og der mødte vi et par unge danskere og de lærte Rebekka at spille pool. Lærte er måske så meget sagt, hun lærte reglerne. Men med lidt øvelse skal hun nok blive en haj.

0 Comments:

Post a Comment

<< Home