Utroligt – service og humor i USA

Vi nåede ikke at sove så meget, i nat. Vi var jo til et spektakulært show. Showet var flot og teknisk var de meget dygtige. Det var en blanding af akrobatik, synkronsvømning, udspring, ballet, dans og nogle klovne som kun amerikanerne synes var sjove. Bortset fra klovnene var de teknisk utrolige dygtige, men jeg synes at der manglede noget sjæl. Alt hvad klovnene lavede var helt forudsigeligt, for ellers kunne amerikanerne jo ikke følge med.
Vi skulle tidligt op og ud i lufthavnen. Først skulle bilen afleveres, derefter med en bus til lufthavnen, tjekke ind og så op i afgangshallen. Jeg skulle udfylde en skadesanmeldelse fordi det også var lykkedes at ødelægge en forrude på denne bil. Det havde jeg også gjort på den første bil jeg havde lejet, men de havde ikke opdaget det. Derefter skulle jeg op og stå i kø, for jeg skulle have refunderet en regning. Det havde været nødvendigt at købe et nyt dæk under turen og jeg havde fået at vide at jeg kunne få pengene tilbage for det. Efter at have stået i kø i 20 minutter kom jeg endelig til, men fik ikke ret m eget ud af det. De sagde at jeg skulle kontakte det rejsebureau jeg havde reserveret bilen igennem, så det må jeg gøre når jeg kommer hjem. Vi kom med en bus og heldigvis var der ikke den store kø ved indtjekningen. Men både min rygsæk og min taske vejede for meget. For overvægten skulle jeg betale 180 dollars, men det var der ikke så meget at gøre ved. Men så oplevede jeg noget sdm jeg ikke havde prøvet endnu i USA – SERVICE. Den flinke dame ved indtjekningen sagde at jeg kunne gå ovenpå og købe en ekstra kuffert i en 10 dollars butik, og så pakke om. Vi havde ret til 4 kufferter så det var en god ide. Men nu var der stor kø. Men igen leverede hun service. Når jeg havde pakket om kunne jeg bare komme hen til hende igen, så var jeg fri for at stå i kø igen. Fantastisk. Det lykkedes og så gav jeg hende 10 dollars i drikkepenge. Nu havde vi god tid og nåede at få morgenmad inden vi skulle af sted.
I flyveren hørte vi over højtaleren piloten komme med alle de sædvanlige meddelelser og pludselig sagde han la –la – la og bla – bla – bla, jeg ved godt at ingen hører efter men jeg skal jo sige det, og så hørte alle efter. Piloten kom flere gange med sjove meddelelser så man tvivlede på om han virkelig var amerikaner. Fantastisk oplevelse.
I New York tog vi en taxi til det hostel hvor vi skulle bo. Jeg havde set på nettet at man kunne få en taxi til fast pris på 45 dollars og vejafgift. Hvis vi havde taget et tog og derefter en subway og gået en del havde vi kommet af med omkring 40 dollars, så det var en god ide med taxien. Hanken på den nye taske gik af men det lykkedes at komme frem. Vi havde booket et hostel men blev vist over til nabohostellet. De kunne ikke tage mod kreditkort, kun kontanter. Jeg havde ikke nok og der er et maksimum på hvor mange dollars man må hæve om dagen på et kreditkort. Men heldigvis havde jeg 3 kreditkort så det lykkedes at tappe penge nok til at betale for de 8 overnatninger som vi skal have her. Værelset havde to køjesenge og derudover knap en halv meter plads ved siden af. Det er ikke luksus som i Las Vegas. Her varogså fælles toilet og bad på gangen, men prisen var væsentlig dyrere end i Vegas. I kælderen var der et hyggeligt opholdsrum og der mødte vi et par unge danskere og de lærte Rebekka at spille pool. Lærte er måske så meget sagt, hun lærte reglerne. Men med lidt øvelse skal hun nok blive en haj.

Mere Vegas

Vegas blev travet igennem igen, men først på eftermiddagen blev Rebakka dårlig og måtte hjem til hotellet for at sove et par timer. Inden det havde vi snakket om hvad Rebekka ville have set hvis hun havde andre end mig med til Vegas. Hvis det nu var Jytte, så skulle hun garanteret på museum, så vi måtte finde et museum og det gjorde vi. Et M&M museum, så nu har vi også været kulturelle. Hvis det var andre ville hun skulle have set på bygningsværker, colaflasker, pubber, indkøbscentre og så videre. Med hvem det må folk selv gætte.
Mens Rebakka sov kørte jeg ud for at finde et posthus, så jeg kunne få betalt den fartbøde jeg havde fået. Man kunne ikke betale med kreditkort, men jeg havde heldigvis kontanter på mig, så det gik. Jeg kom igen til at tænke på hvor besværligt mange ting er her i USA. I går var jeg kørt i lufthavnen for at genbekræfte flybilletterne til New York. Hvis ikke man gør det her, kan man risikere at de er givet væk til nogle andre og så må man vente til en anden afgang. Der var ikke noget kontor for Delta airlines som vi skal flyve med, men man skulle bare stille sig over i tjek ind køen. Det gjorde jeg og køen var heldigvis ikke alt for lang og der var 4 tjek-in steder så det ville nok ikke tage så lang tid – troede jeg. Men efter lidt forsvandt den ene, så den anden, så den tredje og til sidst den fjerde. De var bare gået til pause og så kunne man bare stå og vente. Der var en lige foran mig som skulle med et fly, som han måske ikke nåede, fordi de var gået. Endelig kom der en tilbage, men det tog 5 minutter at lukke computeren op igen inden hun kunne arbejde videre. Der kom en mere efter et stykke tid, men hold kæft hvor gik det langsomt. Man kan da ikke bare gå, og så skide på om folk når deres fly. Sådan noget kan kun ske i USA. Nå, men inden jeg nåede tilbage ringede Rebakka at nu var hun frisk igen og var klar til at gå ud og købe en skjorte, trusser og en taske som hun havde set tidligere. Hun var nervøs for at butikkerne ville nå at lukke inden jeg kom til bage så vi aftalte at hun selv skulle gå derhen, så ville jeg støde til når jeg var tilbage. Det havde været rigtig godt og hun var kommet i god kontakt med en af ekspedienterne.
Og da vi var tilbage var jeg så igen tvunget til at se lidt opvisning. Men det har jeg heller ikke noget imod.
I aften skal vi ind og se det mest spektakulære show der er i Vegas for øjeblikket. Det hedder O for vand, og skulle foregå under vand. Jeg håber sku at det er godt for billetterne koster 1100 kr. pr. stk.
5878,5881, 5886, 5889, 5893 ,5895, 5897, 5902

Rae overtager og forbedre igen Bloggen !

Okay, så vi var altså ude og se på et'eller'andet natur område.

Lars fandt det vidst meget fascinerende, men det var jo bare nogle store sten, noget sand og nogle tørre planter -.-'

iih, nu har jeg igen skrevet for meget.

..hejhej :D btw. skulle jeg hilse jer allesammen fra Ejnar og Trillo <3

By Rae rrr

Las Vegas

Las Vegas er luksus og overdådighed, så vi skulle selvfølgelig have room-service og fik morgenmaden serveret på værelset. Det blev også lidt sent inden vi fik morgenmad, for da vi var ankommet dagen havde vi fået billetter til et magisk show sent på aftenen. Det var rigtig godt og så skulle vi selvfølgelig gå lidt rundt og kigge i en by hvor folk sidder mere eller mindre hjernedøde og trykker på en knap hele natten. Så vi var først kommet i seng ved 2-tiden.
Hotellobbyen er et stort casino, og jeg skulle over til en skranke for at få et rabatkort og Rebekka gik med. Der var en gammel dame som begyndte at spørge om hvor gammel Rebekka var, og hun svarede 18. Så kan du ikke være her, du skal gå væk. Så hun måtte gå igennem casinoet og over til check-in skranken i lobbyen for at vente på mig.
Las Vegas er overdådighed og luksus og hvis man skal sige det positivt så er der virkelige mange flotte ting. De forskellige hotelområder er opdelt i temaer. Der er fx Venedig, Paris, New York, Ægypten og en hel masse andet. Der er udendørs rullende trapper, kunstige vandfald kæmpeufoer, ja man kan bare blive ved. Flere steder er der bygget huse inde i en stor bygning så der er bygget små byer indeni med kunstige himmel. Det flotteste stred af den slags var et sted der var bygget som Venedig. Der var altså inde i bygningen lavet en kanal hvor man kunne sejle i gondol, og fra den kunstige himmel kom der små regnskyl en gang imellem – det var altså flot. Det var den positive version. Men der er også en negativ side. For der er så meget fråds, både med hensyn til plads, energi, forurening, og på den måde er det altså ulækkert. Hele overdådighedshornet ligger på Las Vegas Boulevard og der skal man blive hvis man ikke vil se skrammel. For en blok bagved ser det ikke så godt ud. Længere bagved kommer der ”almindelige” amerikanske bygninger, altså brede veje med restaurant, motel og indkøbscentre. Vi var i et af centrene og der midt på gaden inde i centret var der stemmeafgivning. Valget er godt nok først den 4 november, men i mange stater kan man stemme på forhånd, og jeg forstår godt hvorfor de gør det. For kontrol, udlevering af stemmesteddel er så langsommelig at folk skal stå i kø i mange timer. Et af stederne havde de stået i kø i 8 timer for at stemme – og det var altså før selve afstemningsdagen. Der kan de risikere at stå i kø i 14 timer. Det er ligesom en bananrepublik.
Der var også indkøbscentre på Las Vegas Boulevard og de er altså store. Et af dem var så stort at det svarede til hele gågaden i Århus og udover gågaden var der placeret 2 Sallinger og 2 Magasiner. Og det er vel og mærke inden døre. Så Bruuns Galleri – gå hjem og vug :o)
Rebekka troede at sådan som det ser ud på Las Vegas Boulevard, sådan var hele USA, men det er det ikke. Men nu har hun set Las Vegas. I starten snakkede hun om hvor irriterende det var at hun ikke kunne komme ind nogle steder, fordi man skulle være 21 år. Hun havde også tanker om at tage hertil når hun blev 21, men den tanke er ved at være forduftet, for som hun siger – der er slet ingen unge mennesker her. Gennemsnitsalderen er 65 og gennemsnitsvægten er 120 kilo, så der er slet ikke noget sjov ved at ”feste” her for en ung.
5807 ,5811 ,5813 ,5814 , 5815 ,5819 ,5821 ,5823 ,5824 ,5826, 5827, 5829 ,5830 ,5858 ,5835, 5865

Så til Las Vegas

Resten af vejen til Vegas kørte vi igennem øde naturområder og mindre bebyggede områder. Deres postkasser fascinerer mig nu altid. Og ordet træ-sko fik en hel ny betydning for mig, selvom det måske skulle hedde sko-træ. At køre igennem sådan naturområde er ikke noget som Rebekka synes er vildt spændende, så hun lagde sig ned på forsædet. Jeg fik hende dog til at rejse sig op en gang imellem, men ellers fandt hun en måde at bruge spejlet i solskærmen. Hun fik dog også tiden til at gå med at lave jødekalotter til mig, som vist blev døbt jødekaskelotter.
Vi kom til hotellet i Las Vegas – Imperial Palace. Da jeg var i Vegas sidst havde jeg fået et stort værelse med to Queen size senge, selvom jeg havde bare havde bestilt enkeltværelse. Men de har ikke enkeltværelser på hotellet. Så da jeg skulle booke til os gjorde det samme. Selvom jeg havde Rebekka med til skranken skulle jeg kun betale for et enkeltværelse. Så det var faktisk billigt. Men så skal man også betale for alt andet her på hotellet. Men sådan er det. Udsigten fra vores værelse på hotellet var med i prisen :o)
5775, 5783, 5784, 5788, 5793, 5802, 5803

Mærk Verden

Da vi skulle køre fra Los Angeles til Las Vegas besluttede jeg at vi skulle køre en lille omvej, så Rebekka kunne komme ud og se øde ørkenlignende områder. Vi kørte ud til Joshua Tree Nationalpark og jeg fandt en lille vandrerute som gik igennem The Hidden Valley. Og der var nogle store sten, også kaldet klipper som Rebekka skulle op på.
Efter vi havde gået noget, ud og ind mellem klipper og rundt omkring, tjekkede jeg lige hendes stedsans. Jeg ville vide i hvilken retning bilen stod. Jeg havde selvfølgelig tjek på det, for når jeg går rundt sådan nogle steder, sørger jeg altid for at vide hvor og i hvilken retning forskellige ting er. Det havde Rebekka ikke gjort, hun havde bare ”lallet” af sted. Men uden den mindste usikkerhed pegede hun i den rigtige retning. Jeg har før set hendes stedsans i store byer når vi havde været der, men her var hun i ukendt terræn og ude i naturen, som ser helt anderledes ud end noget hun er vant til, men stedsansen fungerer. Super.
5756, 5759, 5760, 5762, 5764, 5768, 5769, 5771,

Disneyland

Mandagen stod i Disney-tegn. Vi kørte derud tidlig og var klar da dørene blev lukket op klokken 10. Og så fik vi et chok. Da en mand i højtaleren meddelte at nu var Disney åbent, hujede og skreg folk, som om de var i biograf – men det er jo sådan de gør her i USA. Vi troede at Disneyland i L.A. var meget større og mere moderne end Disneyland i Paris, men sådan var det ikke. Der var ikke nær så meget, det var gammelt og der var ikke ret meget at købe i butikkerne. Og som Rebekka sagde: Men amerikanerne er jo heller ikke vant til så meget, så der skal ikke meget til at gøre dem til freds – og det er ikke helt dumt sagt. Der var dog en enkelt ting som var lidt moderne. Nogle liggende computerskærme kunne bruges til at zoome ind på forskellige steder i verden, og jeg kunne faktisk se min bil parkeret på Trøjborg.
Til slut på dagen kom jeg til at tænke på om jeg måske påvirker Rebekka for meget for hun begyndte at sætte håret på en hel bestemt måde, så hun fik måne lige som mig. Hmm. Nej bare rolig, det skyldes bare en tur i en vandrutsjebane – ha.
5701, 5702, 5717, 5732, 5735 , 5736,5737, 5742 , 5743

Shopping og pindespiseri

Søndagen var en shoppedag, hvor 100-vis af butikker blev besøgt. Jeg havde dog lidt svært ved at blive færdig for jeg måtte ud på gangen og finde en anden vask. Vores vask på værelset var helt booket op af lille-kvinde ting, men det er jo mig selv der har inviteret hende, så jeg må vel finde mig i det :o)
Vi tog ind til downtown hvor little Tokyo og Chinatown ligger. Little Tokyo var ikke rigtig åbent men det var Chinatown til gengæld, men der var nu ikke noget der faldt i god smag, og som Rebekka sagde, hun ville ikke bare købe noget for at købe noget, det skulle være noget hun kunne li, så hun har stadigvæk masser af dollars tilbage – Det er ikke sikkert hun når at bruge dem, men så har hun tjent penge på det fordi dollaren er stegt mens hun har været her.
Rebekka ville gerne have mere træning i at spise med pinde, hvilket vi kunne få på en Sushi- restaurant. Men vi blev dog enige om at det skulle vente for rå fisk i den varme – nej. Det ville være irriterende at skulle ligge i sengen i USA. Nej sidste dag i New York kan vi få Sushi. Hvis vi bliver syge, bliver vi nødt til at blive i New York nogle flere dage :o) selvfølgelig betalt af forsikringen. Nej, sådan går det nok ikke. Vi tog ind på en China-restaurant og hun er sku ved at være helt skrap til det der med pinde. Peanuts med pinde – sådan.
Men ellers var vi i shoppingcentre og på isbar en halv snes gange. Vi forsøgte at finde en drive-in biograf, men de eksisterer ikke længere i L.A. Måske kan vi finde en i New York, men der har vi ingen bil. Nå, men hvis vi finder en drive-in biograf, bliver vi nok nødt til at leje en bil for at prøve det.
5697, 5699, 5700