Kys og kram fra en rock star

Naar man har vaeret rundt i New York en hel dag og besoegt flere spaendende butikker, som fx en gourmet popcorn shop, hvor man kan faa popcorn med alle mulige smag, saa er det godt at komme til koncert om aftenen. Rebekka havde fundet et band kaldet Never shout Never, som var opvarmningsband til nogen vi ikke kendte, men det gjorde ikke saa meget. Det var skide billigt, skide godt, skide hyggeligt sted og saa kom Rebekka i kontakt med Chriss fra Never Shout Never. Hun fik knus og kram fra ham, han skrev autograf p[ hendes T-shirt, som nu aldrig mere skal bruges, men haenges op paa vaeggen og hun havde lejlighed til at staa og snakke lidt med ham. Hendes smil var saa stort at det naesten gik forbi oerene og om i nakken.
Billederne derfra bliver uploaded lidt senere.
Nu er vi ved at goere klar til at fejre hendes foedselsdag. Vi starter klokken 6 i aften for der er den 12 midnat i Danmark. Vi er noedt til at goere det paa den maade for naar vi flyver hjemad saa mister vi 6 timer, og saa vil foedselsdagen kun blive paa 18 timer. Det gaar jo ikke saa vi starter i aften klokken 6 med at spise paa en god restaurant Olive Garden. Bagefter tager vi i biografen, til premiere paa Madagaskar2 i en IMAX biograf. Saa gaar det hjem til vores hostel hvor vi vil hygge os i kaelderen med nogle af de andre gaester. Klokken 1 New York tid, svarende til klokken 7 om morgenen dansk tid vil min pc verer taendt og logget paa skype, hvis nogen skulle finde paa at ringe og oenske tillykke.
I morgen har vi faaet lov til at beholde vaerelset indtil klokken 1 hvor vi skal med taxa til lufthavnen.
Saa er den lille ferie ved at vaere slut, men vi har da ogsaa naaet en del de sidste 3 uger:
4 koncerter, 3 musical, 2 Las Vegas Show, 2 permierer i biografen, 2 naturparker, 1 3-D biograf og ca. 1500 butikker, restauranter, iscafeer m.m. saa nu skal jeg vist hjem og have en del overarbejde :o)

6026, 6030, 6036, 6038, 6042, 6045, 6047, 6048, 6049, 6057, 6060, 6063

Frihedsgudinden

I dag skulle vi være ”rigtige turister”. Vi tog ud til Frihedsgudinden og Ellis Island, hvor alle emigranterne i sin tid ankom. Inden vi skulle ombord på båden skulle vi igennem et sikkerhedstjek, på samme måde som når man skal op i et fly. Da vi ankom til øen med Frihedsgudinden skulle vi igennem det samme tjek igen plus nogle flere undersøgelser. Vi skulle igennem en tunnel hvor der blev pustet kraftig luft på os. Jeg tror at formålet var at se om der kom sprængstofpartikler ud af det. Rebekkas hår stod ud til alle sider, og det var ellers lige sat. Men det gjorde vist ikke så meget for der var en del vind både på båden og på øen, så frisuren var allerede i en vis uorden.
Vi kunne kun komme op til fundamentet på ¨Frihedsgudinden og glemme turen op i hovedet på hende. Det var fortsat lukket efter den 9/11 – 2001. Men det gjorde nok ikke noget, der var sikkert ikke noget oppe i hovedet på hende alligevel, (hun er jo en kvinde) ;o)
Ellis Island var ikke særlig interessant så vi nåede at komme med samme båd som vi var ankommet med. Det var meget godt for ellers skulle vi have ventet ½ til en hel time.
Da vi var kommet tilbage til Manhatten fandt vi nogle gode butikker, American Apparel, Dylans Candy store, Appel og nogle flere. Og nogle af dem fik glæde af vores dollars. Dagen sluttede med Musicalen ”13” – og ja den hedder ”13” og handler om 13 årige amerikanere udført af unge amerikanere. Den var faktisk meget god, selvom den ikke var så lang. Men så blev der tid til at spise på Hard Rock Cafe. Rebekka var lidt skuffet over der var så mange børn der. Hun havde regnet med at det kun var for voksne, men at vi kunne ”snyde” os ind fordi vi skulle spise. Men bortset fra det så var maden rigtig god.
5988, 5991, 5999 ,6003 ,6005 ,6020

Vi var med til at skrive historie

Dagen startede med at vi tog til Chinatown og derefter spiste frokost i Little Italy. Så gik turen til ground Zero, som nu bare er en byggeplads uden videre andet. Så prøvede vi at komme ind og overvære Stock Exchange, men der er stadigvæk lukket hvilket der har været siden 9. september 2001. Efter at have gået en del rundt og kørt en del i undergrund på grund af meget unøjagtige amerikanske kort endte vi i 5th avenue hvor vi købte dyrt og smart undertøj - og jeg fik altså ikke noget. Så var det tid til at købe en sød Hello Kitty T-shirt, og sådan en fik jeg heller ikke :o)
Vi fik billetter til en ny musical efter manuskript af Mel Brooks, Frankenstein Junior og den var bare rigtig god. God historie, godt musik, flot scenarie, gode skuespillere - ja det hele var bare i orden. Klokken 10 var den færdig og vi gik ned på Times Square hvor vi ventede til klokken 23 amerikansk New York tid, klokken 5 om morgenen i Danmark, på valgresultatet og jublen ville ingen ende tage da det 2 munitter over 11 blev kundgjort at Barak Obama var blevet valgt til ny præsident. Et historisk øjeblik med den første sorte amerikanske præsident. Og Bush har faktisk været en god hjælp.
Når jeg har draget rundt i landet virker det som om at de rige og de dumme har villet stemme på Mccain og de intellektuelle og de fattige på Obama, og fordi Bush har skabt en masse flere fattige i hans regeringstid, så har han faktisk været den bedste kampagneleder for Obama, så tak Bush. Vi har taget billeder, men de kommer lidt senere. Men vi var med til at skrive historie.

Den 3. dag i New York

Behøver jeg at sige det – vi sov lidt længe, eller en af os gjorde det. Jeg kunne så nå at få vasket tøj i en nærliggende møntvask så min Obama T-shirt kunne være ren til den 4 november hvor han vælges til præsident. Der var selvfølgelig også lide andet der blev vasket, men det var en af de vigtige ting.
5th Avenue var en af de steder som stod på Rebekkas ønskeseddel, så der tog vi ind. Det er lidt ligesom Londons Oxford Street, bortset fra at det næsten kun er dyre modebutikker der ligger her. Det er også der at Empire State Building ligger og den tog vi op i. Fra 1931 da den var færdigbygget og indtil 1970 var det verdens højeste bygning. I dag kan man komme op på 86 etage og derfra er der en pæn udsigt. Det var lidt diset i dag, men vi var der.
Vi bevægede os bagefter op ad Broadway op mod Times Square for det er der der sker noget i byen. Og det er ret sjovt at se på dukkerne i butiksvinduerne, de er lidt kraftige som de fleste amerikanere. På Times Square ligger der mange store butikker, bl.a. en Toy´s Us hvor der inde i butikken er et stort Pariserhjul og den skulle Rebekka selvfølgelig prøve. Vi snakkede lidt om hvad vi skulle få aftenen til at gå med for nu havde hun jo været i alle butikkerne så det var lidt kedeligt efterhånden. Vi fandt en biograf og så Nightmare before Quistmas i 3D, og til det skal man jo have den sidste nye mode i 3D briller, som vi afprøvede på en PizzaHut inden filmen.

5924, 5927, 5931, 5934, 5935, 5936, 5939, 5942, 5945, 5947, 5949

Dag 2 i New York

Vi sov længe – rigtig længe. Indtrykkene havde vist trættet den lille og for mit eget vedkommende så var jeg blevet ramt af forkølelse. Jeg mangler virkeligt mine kolde bade i havet. Men det er der jo ikke noget at gøre ved nu – jeg må bare komme igennem. Men det er da lidt hårdt at trave byen igennem på kryds og tværs, når man hellere ville ligge i en seng.
Rebekka havde set på nettet at Panik at the disco gav koncert i Newark som ligger i New Jersey ikke så langt fra New York. Vi havde været inde på nettet for at købe billetter, men man kunne ikke rigtig se hvilke billetter der gav ret til at stå helt oppe foran, som er Rebekkas ønskeposition, så vi havde haft ringet til dem og købt billetterne på den måde. De skulle så sende en mail med billetterne som vi kunne printe ud, men de havde ikke sendt den. Jeg prøvede derfor at gå ind på nettet igen for nu vidste jeg hvad det var for billetter, men det fungerede ikke rigtig. De ville have en adresse der stemte med ens kreditkort, men der var ikke mulighed for at skrive at man kom fra Danmark, man skulle skrive en stat i USA, og så passede postnummeret ikke. Så jeg ringede til dem igen og fandt ud af at de havde registreret mig som Lars Somsgaart. Det tog mange forsøg at få stavet rigitgt selvom de havde det rigtige navn fra kreditkortoplysningen. Endelig fik jeg mailen og vi kunne printe billetterne up på printeren i hostellet.
Vi tog ind til Grenwich Village for det er omtalt som et alternativt sted. Men der er nu ikke meget alternativt længere – kun lidt kunstforretninger. Vi fik noget at spise og begav os så på vej mod Newark. På et tidspunkt da vi skulle ind i en Subway, opdagede jeg lige efter jeg var kommet ind at Rebekka ikke var med, så jeg hoppede ud igen g slam så gik dørene i og toget begyndte at rulle. Jeg så Rebekka inde i en anden vogn og nåede lige at give hende 5 fingre, som tegn til at hun skulle stå af om 5 stationer. Men jeg kunne ikke vide om hun havde forstået det og dernede fungerer telefonerne ikke. Det var sjovt og spændende hvor og hvordan vi ville finde hinanden igen. Måske ville hun stå af ved den næste station og vente på mig, måske ville hun køre for langt. Da jeg kom forbi den tredje station, så jeg i farten en skjorte der mindede om den Rebekka havde på, men det var kun et kort glimt. Rebekka var i toget b3evet så optaget af at se på nogle andre mennesker at hun helt havde glemt at tælle stationer, men hun mente at det var en station der hed noget med P, så der stod hun af. Det var den rigtige station og vi var sammen igen. Hun stod og grinte på stationen, og havde vist nydt at køre lidt alene. Hun var slet ikke nervøs for hun ved hvordan jeg tænker og jeg hvordan hun tænker, så det er ikke noget problem at finde hinanden igen.
Vi kom ud til koncertstedet og så stillede hun sig i kø. Det var koldt og hun frys rigtig meget, men hvad gør man ikke for at komme ind og få en god plads helt oppe ved scenen. Hvis man har jakke med skal den afleveres i garderoben og en taske skal gennemses. Sådan noget ved hun, så selvom hun stod et pænt stykke nede i ventekøen var hun en af de første der kom ind og fik en plads helt deroppe hvor hun gerne ville være. I ventetiden gik jeg rundt i byen, fik varm kakao på en cafe og kom først ind lige inden det startede. Der var 4 opvarmningsband ind Panic at the Disco. Så det blev en lang dag der. 4 timers koncert, 3 timers venten og 2 timers transport, men vi var der,

Med åben mund og polypper

Det vrimlede med vagter på hotellet, og de sagde at det var på grund af Halloween. De virkede nu ikke lige effektive alle sammen og flere af dem vare i stand til at sove på en stol. Der er fortsat en del vagter og man kan sagtens liste forbi dem uden de opdager det. Det var det samme i lufthavnen i Vegas da vi skulle flyve til til New York. Fordi vi ikke var fra USA blev vi pillet ud til særlig tjek. Skoene skulle af og vi skulle kropvisiteres. Da de skulle visitere Rebekka og opdagede at hun var mindreårig blev der lidt panik for et barn må ikke være alene, så jeg blev kaldt til og skulle give lov til visitationen. De mærkede bare på armene, benene og siden af kroppen. Hvis man ville have noget med af det man ikke måtte ville man sagtens kunne have haft det. Efter at bagagen var tjekket i scannerne skulle den tjekkes manuelt for krudtslam. Mens de var ved at tjekke min lille rygsæk opdagede jeg at jeg havde glemt at pakke tandpasta og barbercreme ned i kufferten og at barbercremen havde et for stort indhold. Ifølge reglerne må hver flaske max være 100 ml og det skal være i en separat, dertil indrettet plasticpose. Damen der tjekkede for krudtslam, havde oven i købet ved flaskerne men opdagede intet, for hun skulle jo kun tjekke for krudtslam. Jeg har oplevet lignende andre steder, hvor de tilsyneladende gør en hel masse ud af sikkerheden, men reelt er den gennemhullet som en si. Der er ikke et af de steder jeg har været igennem hvor jeg ikke ville kunne have haft bomber eller våben med uden at de havde opdaget det.
Vi kom rt sent op da vi havde været længe nede i kælderen aftenen før. Men da vi endelig kom op tog vi ind til Times Square, som er det nærmeste man kan komme centrum i New York. Det var temmelig imponerende for Rebekka, og hun gik nærmest rundt med åben mund og kunne slet ikke få sig taget sammen til at købe noget. Indtrykkene var så store at hun fik lidt hovedpine, men hun fik dog sagt at det var sådan hun havde troet USA var og at New York lige var stedet at komme på High School. Vi mødte også The Naked Cowboy, som har været omtalt i dansk fjernsyn.
Vi fik fat på nogle musicalbilletter til den lille havfrue og nåede lige hjem for at blive gjort i stand, en af os altså, inden vi tog til Musical. Det var en rigtig god musical og jeg købte en cd med musikken – og det gør jeg kun hvis den er god.
5913, 5916, 5919, 5920, 5921

Utroligt – service og humor i USA

Vi nåede ikke at sove så meget, i nat. Vi var jo til et spektakulært show. Showet var flot og teknisk var de meget dygtige. Det var en blanding af akrobatik, synkronsvømning, udspring, ballet, dans og nogle klovne som kun amerikanerne synes var sjove. Bortset fra klovnene var de teknisk utrolige dygtige, men jeg synes at der manglede noget sjæl. Alt hvad klovnene lavede var helt forudsigeligt, for ellers kunne amerikanerne jo ikke følge med.
Vi skulle tidligt op og ud i lufthavnen. Først skulle bilen afleveres, derefter med en bus til lufthavnen, tjekke ind og så op i afgangshallen. Jeg skulle udfylde en skadesanmeldelse fordi det også var lykkedes at ødelægge en forrude på denne bil. Det havde jeg også gjort på den første bil jeg havde lejet, men de havde ikke opdaget det. Derefter skulle jeg op og stå i kø, for jeg skulle have refunderet en regning. Det havde været nødvendigt at købe et nyt dæk under turen og jeg havde fået at vide at jeg kunne få pengene tilbage for det. Efter at have stået i kø i 20 minutter kom jeg endelig til, men fik ikke ret m eget ud af det. De sagde at jeg skulle kontakte det rejsebureau jeg havde reserveret bilen igennem, så det må jeg gøre når jeg kommer hjem. Vi kom med en bus og heldigvis var der ikke den store kø ved indtjekningen. Men både min rygsæk og min taske vejede for meget. For overvægten skulle jeg betale 180 dollars, men det var der ikke så meget at gøre ved. Men så oplevede jeg noget sdm jeg ikke havde prøvet endnu i USA – SERVICE. Den flinke dame ved indtjekningen sagde at jeg kunne gå ovenpå og købe en ekstra kuffert i en 10 dollars butik, og så pakke om. Vi havde ret til 4 kufferter så det var en god ide. Men nu var der stor kø. Men igen leverede hun service. Når jeg havde pakket om kunne jeg bare komme hen til hende igen, så var jeg fri for at stå i kø igen. Fantastisk. Det lykkedes og så gav jeg hende 10 dollars i drikkepenge. Nu havde vi god tid og nåede at få morgenmad inden vi skulle af sted.
I flyveren hørte vi over højtaleren piloten komme med alle de sædvanlige meddelelser og pludselig sagde han la –la – la og bla – bla – bla, jeg ved godt at ingen hører efter men jeg skal jo sige det, og så hørte alle efter. Piloten kom flere gange med sjove meddelelser så man tvivlede på om han virkelig var amerikaner. Fantastisk oplevelse.
I New York tog vi en taxi til det hostel hvor vi skulle bo. Jeg havde set på nettet at man kunne få en taxi til fast pris på 45 dollars og vejafgift. Hvis vi havde taget et tog og derefter en subway og gået en del havde vi kommet af med omkring 40 dollars, så det var en god ide med taxien. Hanken på den nye taske gik af men det lykkedes at komme frem. Vi havde booket et hostel men blev vist over til nabohostellet. De kunne ikke tage mod kreditkort, kun kontanter. Jeg havde ikke nok og der er et maksimum på hvor mange dollars man må hæve om dagen på et kreditkort. Men heldigvis havde jeg 3 kreditkort så det lykkedes at tappe penge nok til at betale for de 8 overnatninger som vi skal have her. Værelset havde to køjesenge og derudover knap en halv meter plads ved siden af. Det er ikke luksus som i Las Vegas. Her varogså fælles toilet og bad på gangen, men prisen var væsentlig dyrere end i Vegas. I kælderen var der et hyggeligt opholdsrum og der mødte vi et par unge danskere og de lærte Rebekka at spille pool. Lærte er måske så meget sagt, hun lærte reglerne. Men med lidt øvelse skal hun nok blive en haj.

Mere Vegas

Vegas blev travet igennem igen, men først på eftermiddagen blev Rebakka dårlig og måtte hjem til hotellet for at sove et par timer. Inden det havde vi snakket om hvad Rebekka ville have set hvis hun havde andre end mig med til Vegas. Hvis det nu var Jytte, så skulle hun garanteret på museum, så vi måtte finde et museum og det gjorde vi. Et M&M museum, så nu har vi også været kulturelle. Hvis det var andre ville hun skulle have set på bygningsværker, colaflasker, pubber, indkøbscentre og så videre. Med hvem det må folk selv gætte.
Mens Rebakka sov kørte jeg ud for at finde et posthus, så jeg kunne få betalt den fartbøde jeg havde fået. Man kunne ikke betale med kreditkort, men jeg havde heldigvis kontanter på mig, så det gik. Jeg kom igen til at tænke på hvor besværligt mange ting er her i USA. I går var jeg kørt i lufthavnen for at genbekræfte flybilletterne til New York. Hvis ikke man gør det her, kan man risikere at de er givet væk til nogle andre og så må man vente til en anden afgang. Der var ikke noget kontor for Delta airlines som vi skal flyve med, men man skulle bare stille sig over i tjek ind køen. Det gjorde jeg og køen var heldigvis ikke alt for lang og der var 4 tjek-in steder så det ville nok ikke tage så lang tid – troede jeg. Men efter lidt forsvandt den ene, så den anden, så den tredje og til sidst den fjerde. De var bare gået til pause og så kunne man bare stå og vente. Der var en lige foran mig som skulle med et fly, som han måske ikke nåede, fordi de var gået. Endelig kom der en tilbage, men det tog 5 minutter at lukke computeren op igen inden hun kunne arbejde videre. Der kom en mere efter et stykke tid, men hold kæft hvor gik det langsomt. Man kan da ikke bare gå, og så skide på om folk når deres fly. Sådan noget kan kun ske i USA. Nå, men inden jeg nåede tilbage ringede Rebakka at nu var hun frisk igen og var klar til at gå ud og købe en skjorte, trusser og en taske som hun havde set tidligere. Hun var nervøs for at butikkerne ville nå at lukke inden jeg kom til bage så vi aftalte at hun selv skulle gå derhen, så ville jeg støde til når jeg var tilbage. Det havde været rigtig godt og hun var kommet i god kontakt med en af ekspedienterne.
Og da vi var tilbage var jeg så igen tvunget til at se lidt opvisning. Men det har jeg heller ikke noget imod.
I aften skal vi ind og se det mest spektakulære show der er i Vegas for øjeblikket. Det hedder O for vand, og skulle foregå under vand. Jeg håber sku at det er godt for billetterne koster 1100 kr. pr. stk.
5878,5881, 5886, 5889, 5893 ,5895, 5897, 5902

Rae overtager og forbedre igen Bloggen !

Okay, så vi var altså ude og se på et'eller'andet natur område.

Lars fandt det vidst meget fascinerende, men det var jo bare nogle store sten, noget sand og nogle tørre planter -.-'

iih, nu har jeg igen skrevet for meget.

..hejhej :D btw. skulle jeg hilse jer allesammen fra Ejnar og Trillo <3

By Rae rrr